Hjertestafetten var et led i projekt Nord-Syd 99, en cykeltur fra Nordkapp til Gibraltar til fordel for Hjerteforeningen. Der var afgang i bil fra Nordjylland fredag den 18. juni sidst på eftermiddagen.
Men først var der dømt showtime i Ellidshøj med bl. a. faldskærmsudspring og underholdning.

Cykelturen startede fra Nordkapp tirsdag 22. juni og sluttede i Gibraltar lørdag den 17. juli.

Lørdag den 3. juli kl. 7.00 ankom ekspeditionen til Frederikshavn fra Larvik, hvorfra Hjertestafetten startede
Om lørdagen kørtes: Frederikshavn, Sæby, Brønderslev, Aalborg, Svenstrup, Ellidshøj, Hobro til Hald vedRanders

Der var korte ophold i Sæby, Brønderslev, Ellidshøj og Hobro og et lidt større ophold i Aalborg.

Hjerteforeningens lokalkomite i Sæby stod for kaffebord med brød lørdag den 3 juli da Nord-Syd 99 kom gennem Sæby. Handelsstandsforeningen var værter.
Cykelmotionister på den rute, som ekspeditionen gennemkørte opfordredes til at køre med for at støtte en god sag.

Hjertestafetten var arrangeret i samarbejde med flere nordjyske motionscykelklubber.

Hovedside HC-Forside Nord-Syd 99