DET ER SLUT
NORD-SYD
99 FORSIDEN
REJSEBREVE
FORSIDEN
Ekspeditionen ”Nord syd 99, på cykel fra Nordkapp til Gibraltar for Hjerteforeningen” er tilbage i Danmark.
Vi har gennem en måneds tid bevæget os gennem Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland,
Belgien, Frankrig, Spanien og Gibraltar. Vi har ligget i snedriver, vi har tålt iskold regn og bitter kulde,
vi har svedt bravt i tropiske temperaturer,. Vi føler det, som om vi har levet i alle klimazoner.
Vi har set øde fjeldvidder, vi har set stejle bjerge, grønne
vinmarker, endeløse skove og
golde ørkener.
På vores vej gennem Europa har vi mødt utrolig mange venlige og rare mennesker af alle mulige nationaliteter
Nu er det slut.
Vi har været forskånet for uheld, og vi har nået de mål, vi havde sat os, så derfor
er vi glade og tilfredse med forløbet.
Cykelturen blev på 6251 km med et dagligt gennemsnit på 242km (250 km). Dermed er den eksisterende
Guinness Rekord for langdistancecykling slået. At der så samtidig med os har været en hård
mand, Frits fra Kokkedal i Nordsjælland ude på løjpen, der har gjort det endnu bedre, er der
ikke noget at gøre ved.
Vi kunne utvivlsomt have gjort mange ting anderledes, vi kunne måske også have gjort nogle ting bedre,
men det tjener intet formål at se i bakspejlet og bebrejde sig selv dette og hint.
Vi vidste på forhånd, at det ikke ville blive nemt, og det har det da heller ikke været. Var
vi interesseret i nemme løsninger, skulle vi have taget på
charterferie til Mallorca.
Vi har i praksis udført det, som de fleste folk nøjes med at omtale som, ”Det kunne jeg altså
godt tænke mig at prøve”.
Mængden af oplevelser har for os alle været så enorm, at det vil tage os en rum tid at få
alle indtrykkene bearbejdet.
Nu har vi brug for at falde til ro og finde ind i hverdagsrytmen igen.
I dag er det fredag, og jeg har allerede med mig selv, at jeg ikke vil begynde på forberedelserne til min
næste ekspedition før mandag.
Men det er en helt anden historie.
Rigtig mange mennesker har på en eller anden måde været involveret i eller vist interesse for
vores ekspeditionen.
Jeg vil gerne igen sige tak til dem alle, familie, venner, sponsorer, forretningsforbindelser; tak til jer
alle sammen.
Vi ses lige pludselig.
Holger C. Andersen
Hjemvendt opdagelsesrejsende.