LEVERPOSTEJ OG ISOSTAR

Dag 25 fredag 16. juli: Jodar -  Nerja 204 km 6055. Snit 242/252

Vi har indtaget Solkysten.
Det er vi egentlig glade og tilfredse med.
Klokken er kun omkring 5, og det er allerede fyraften. Det er vist en af de første gange på turen, det har kunnet lade sig gøre.
Årsagen er den simple, at dagens etape kun blev på 204 km. Det giver ca. 190 km til Gibraltar i morgen, så den behøvede ikke at være længere.
Kun uheld kan forhindre, at vi får lov til at triumfere i morgen i Gibraltar.
Jeg har en usædvanlig masse tid til rådighed, og jeg er ikke engang særlig smadret, så jeg har benyttet lejligheden til at fundere over et par ting.
Først og fremmest den grusomme etape i går, der gjorde mig noget forskrækket.
Jeg har før udtrykt min undren over, at jeg hver dag har været i stand til at stå op kl 5 og starte kl. 6 uanset, hvilke strabadser jeg har været ude for.
Jeg har fundet frem til, at det der kræves bl. a. er en utrolig god træningstilstand, hvile/restitution, og mad og drikke.
Træningstilstanden fejler bestemt ikke noget. Det må vist være bevist nu. Hvile/restitution har der været alt for lidt af. Men jeg er blevet fritaget for alt andet end at cykle og skrive dagbog, så jeg har udnyttet hver mulighed for at hvile og sove.
Med hensyn til maden har jeg spist alt muligt. På en restaurant i Frankrig har jeg fået kalvetunge med hår på, jeg har fået norsk kaviar, og jeg har fået leverpostej fra Fåborg. En alsidig kost. Masser af frugt er det også blevet til. Undervejs har jeg suppleret med Isostar energibarer. Disse energibundter har jeg gerne brugt som ”præmier” ved afslutntningen på mine 10 kilometer-ture.
Så er der det med at drikke. Fra den første tidlige morgen hvor vi startede ud i tåge og iskold regn ved globusen ved Nordkapp og til i dag og i går med de dramatiske varmegrader, har jeg hver dag haft Isostar energidrik i mine drikkeflasker. Dels er det uhyre velsmagende, og dels får kroppen alt, hvad den har brug for under ekstreme ydelser.
Det er særdeles sandsynligt, at energidrikken forhindrede, at jeg i går røg ud i det sammenbrud, som jeg var så uhyggelig tæt på.
Jeg kan bestemt anbefale Isostar energidrik til de af mine læsere, der er i gang med at forberede en cykeltur, hvor kroppen skal yde det optimale

Dagens etape startede lidt tidligere end normalt. Mine problemer i varmen i går gjorde, at jeg var på hjul ca. en halv time før normalt. Faktisk var jeg hunderæd for ryge ud i den slags problemer igen.
Det betød, at der var mørkt meget længe. Jeg havde naturligvis lys på, men det kan man jo ikke se ved. Jeg stirrede konsekvent på den hvide stribe ved siden af vejen. Jeg var spændt på at se, hvor langt jeg egentlig var kommet. Og jeg må indrømme, at det ikke er behageligt at køre bjergkørsel i ukendt terræn i buldermørke.
Men lidt efter lidt dukkede tallene frem og afslørede, at jeg var 21 km nærmere mit mål.
Efter Guadahortuna hilste jeg på et hollandsk ægtepar og opdagede derpå, at der var en nedkørsel over 9 km.
Det var guf.
Jeg kørte ca. 30 km på motorvejen (auto via) ved Granada, (Det må man godt) i en giftig trafik.
Efter Granada kom jeg ud i et særdeles smukt bjergområde.

Jeg var ved at begynde at gøre klar til dagens klatrearbejde, da det gik op for mig, at det udelukkende gik nedad.
Over ca. 30 km gik det ned, ned og ned.
Stakkels den turcyklist, der kaster sig ud i en tur fra Motril til Granada.
Varmegraderne blev aldrig så uhyggelige som dagen i forvejen. Og ved kysten er toppen lige ”pillet” af dem.
Jeg kørte lidt frem og tilbage på sadlen i dag. Der er et sted på min bagdel, der er ved at udvikle sig til noget, der kunne ligne en byld. Man må vrikke lidt frem og tilbage for at finde lidt fred. Jeg skal hilse fra min bagdel og sige, at den glæder sig til at se målet i morgen.
Jeg må skuffe mine mange læsere.
Der kommer ingen billeder af ovennævnte ”problem”.
Og så var det jo at vi ramte Costa del Sol i Motril.
Nu skal man ikke tro, at vejen slavisk følger kysten. Næh, den går op og ned med lige så barske stigninger som i det indre lands værste bjergområder.
Men her ved man, at det højst drejer sig om et par kilometer, inden det går nedad igen.
Sådan vil ruten for i morgen, de ca. 190 til Gibraltar, også forme sig.
Vi har bygget rede her på solkysten. Det ligner ikke meget det Spanien, vi har lært at sætte pris på gennem de sidste dage.
Her er meget, meget turistpræget.
Det er sjovt at være her, men jeg ved godt, hvor jeg føler mig bedst tilpas.
Når vi kigger ud gennem vores vindue kan vi se en svømmepøl fuldt med turister. Et hurtigt overblik overbeviser os om, at enkelte af dem godt kunne trænge til en god lang cykeltur i bjergene.

Jeg har en ven der hedder Henning Stevnhoved. Han er fra Kongerslev, men han har en lejlighed i Miraflores, der ligger ved 199 km stenen mellem Malaga og Cadiz. Vi har aftalt, at jeg ringer til ham 10 km, før jeg når denne sten. Så vil han komme ned og ønske mig held og lykke med de sidste 92 km til Gibraltar.
Jeg glæder mig rigtig meget til i morgen.
Holger C. Andersen
Turist