Nord-Syd 99 har været ude i samfundet. Vi har faktisk været en tur i Skovlunde ved København.

Der ligger Wasabrød A/S, der også distribuerer energidrikken Isostar.

Wasarød er sponsor for de energiprodukter Holger C. Andersen får brug for på sin godt 6.500 km lange tur gennem Europa. Turen starter i Ellidshøj 18. juni 99, hvorfra ekspeditionen i en bil, stillet til rådighed af Ventek Ventilation A/S, kører til Nordkapp.

Og så kan den 26 dage lange rejse begynde!

26 dage gennem Europa med ca. 250 km i dagligt gennemsnit er på grænsen af det fysisk og ikke mindst psykisk muligt for de fleste. Også for Deres ærbødige, selv om jeg ynder at give udtryk for noget andet.
Man kan jo godt mærke, at man ikke er 50 år længere.
Netop derfor er vi rigtig glade for, at Wasabrød A/S har valgt at støtte vores ekspedition ved at sponsorere de energiprodukter, der i allerhøjeste grad bliver brug for.

Så intet var derfor mere naturligt end at sige tak for venligheden med et besøg på fabrikken. Holger pumpede derfor torsdag den 13. maj 99 sin cykel og begav sig af sted. Jens-Ole Nielsen stødte til senere i ledsagevognen. Det er vigtigt, at træningsturene er så hårde som muligt, så derfor var det skønt at kunne konstatere, at det regnede ved starten. Desværre var der medvind. Men det rettede sig senere

Når jeg kører gennem landet på denne måde, inddeler jeg turen på følgende måde. Den første del består af veje, jeg kender til bevidstløshed. Jeg kender enhver bakke og ethvert sving. Den anden del er steder, jeg kun sjældent har besøgt. Jeg kender ikke bakkerne og møder af og til overraskelser.
Den tredje slags er steder, jeg aldrig har været før. Det kan være både positivt og negativt.

Men det kan da også være ganske interessant at se, hvordan folk ser ud i andre dele af vore land. Det er vigtigt at finde et roligt jævnt tempo. På denne tur havde jeg bagage i 2 fronttasker. Ikke voldsomt meget, men alligevel så meget, at farten reduceres betragteligt. Der er ingen gratis ture, og man ryger øjeblikkelig ned i fart ved enhver stigning. -Du har hele dagen for dig, siger man så til sig selv. -Lad være at gå i panik. Og så vil man opdage, at man kan æde kilometer efter kilometer. Selvfølgelig bliver man træt, og man har altid ondt et eller andet sted. Altid! Men det kan lade sig gøre

Første dag bragte mig til Nykøbing Sjælland, hvor det smukke Anneberg Vandrerhjem lagde bygninger til en nats hvile.
Inden jeg nåede dertil havde jeg haft 2 færgeoverfarter. Den første var med Udbyhøj-færgen, hvor det tager få minutter at komme over. Billetprisen er 15 kr.
Senere gjaldt det Ebeltoft - Odden, der er noget mere eksotisk. Her koster det 165 kr at drøne over vandet med 85 km/t.
Den samlede distance denne dag blev på 168 km.

Fredag morgen skulle jeg så til Skovlunde, hvor jeg skulle mødes med Claus Bredmose fra Wasabrød og et par repræsentanter fra den lokale afdeling af Hjerteforeningen.
Også denne dag bød på en del regn fra morgenstunden. Ellers var det jo omgivelser, jeg aldrig havde besøgt før, det er jo altid rart.
Jeg fik kaffe i en købmandshandel, hvor den rare dame forklarede, at hun ikke cyklede så meget, fordi der var en forfærdelig bakke op til det sted, hvor hun boede.
-Den har du da lige kørt op ad, forklarede hun.
Jeg måtte skuffe hende. Jeg havde faktisk ikke bemærket hendes djævle-bakke.

Det gik meget godt med at finde vej. Der var ikke ret meget trafik.
I Hedehusene kom jeg til en strækning med vejarbejde. Et skilt viste cyklister til København. Jeg sværger på, at jeg fulgte skiltene, men alligevel endte jeg i grus og mudder for enden af en blind vej. Yderst irriterende. Jeg kontrollerede skiltene igen. Korekt; de førte ingen steder hen.

Så kørte jeg da også bare ud til lastbilerne.
I nærheden af Skovlunde skulle jeg ringe til Jens-Ole. Det viste sig at være en umulig opgave, da alle bokse var nedlagte eller smadrede af ugerningsmænd.
I Sengeløse forsøgte jeg sidste gang, men måtte se i øjnene, at kun skallen fandtes tilbage af byens eneste boks.
I silende regn endte jeg, efter at have spurgt om vej flere gange, på Skovlunde bibliotek.
Der sad jeg lidt med en kop kaffe og fulgte med i folkelivet. Ganske interessant.
Men det er altså en pudsig dialekt, de har i denne del af verden.
Jeg ringede fra Biblioteket til Jens-Ole, der hævdede, at han befandt sig i Nyhavn.
Jeg må huske at spørge ham, hvad han foretog sig der.
Han lovede at komme lidt senere, så vi kunne følges ad ud på Wasabrød på Milebakken i Skovlunde.

Hvis du vil vide mere, er du nødt til at følge med over på næste side: