Velkommen til det Herrens år 2021.
Planen er at læse mindst lige så meget som i 2020.
Altså mindst 100 bøger :-)
Og så er det jo bare med at komme i gang ...

Jeg har læst ”Kastanjemanden” af Søren Sveistrup.
2018. 522 sider.

Bog nr. 14 jeg har læst i 2021.
Dette er en usædvanlig krimi, og samtidig er det en usædvanlig god krimi.
Med sine 522 sider er den også usædvanlig lang.
SS kender vi som forfatter til TV-serien Forbrydelsen.
Bogen starter tilbage i 1989, hvor vi befinder os midt i et blodigt drama, der naturligvis er optakten til bogen.
Næsten en hel familie dræbes voldsomt, og da den secne er udspillet, bevæger vi os frem til nutiden.
Vi har 2 hovedpersoner. Vi har Hess, der en "sendt hjem#" fra Europol, og så har har vi den enerådige Naia Thulin, der bliver sat på sagen, da en yngre kvinde findes myrdet. Den dræbte har fået sin ene hånd skøret af, og på scenen finder efterforskerne en kastanjemand.
Snart finder et nyt drab sted, og vore 2 venner kæmper med at løse gåden.
Vi præsenteres for en ualmindelig spændende og troværdig handling.
Bogen er særdeles voldelig og grum, og SS går lige til grænsen med sine udpenslinger af begivenhederne.
Thulin og Hess beskrives virkelig godt. Her har vi to "ensomme ulve" der forsøger at samarbejde.
*Bogen kan varmt anbefales.
Hvis Hess og Thulin igen dukker op i den samme historie, vil jeg stå på spring for at være med.

Jeg har læst ”Sorte Sø” af Lars Kjædegaard.
2013. 261 sider.

Bog nr. 13 jeg har læst i 2021.
Dette er den 5. bog i serien om Hvid og Belling.
Nu er jeg begyndt på serien, og jeg arbejder mig stille og roligt gennem alle 11 bind.
Det er klassiske krimier af en rimelig kvalitet.
LK synes at placere sine krimier i skiftende lokaliteter og miljøer.
På den måde kommer vi også lidt rundt i Danmark.
I denne bog er vi landet på Silkeborg-Egnen.
Det betyder jo, at Anita og Thor skal overnatte ude, og så sker der jo altid lidt for de to på kærlighedsfronten.
Det er altid et af temaerne i bøgerne.
Og de er begge vældig sympatiske, så det er fint at følge med i deres gøren og laden.
En mand omkommer i en skov ved Silkeborg.
Han har fået lov til at bo i skoven af den lokale skovrider.
Angiveligt skulle han lide af PST, men det viser sig, at han aldrig har været ved hæren.
Og hvem er han så?
Anita og Thor flytter først ind på et lokalt B&B, og så går de i gang.
De finder nogle foruroligende malerier, som den afdøde Jens Lokk har begået.
Langsomt redes trådene ud i den indviklede sag.
Generelt vurderes serien om Hvid og Belling til at være i den gode del af mellemklassen, og det er jeg enig i.
Politiken giver 4 af seks stjerner og tilføjer:

Blandt et anløbet galleri af perfektionistiske skovridere, politifolk, pensionister, pornofabrikanter, psykologer, særlinge og verdensfjerne kulturforbrugere lunter handlingen og opklaringen jævnt af sted i den blanding af let ironi og let melankoli, Lars Kjædegaard har gjort til sit varemærke
 

Jeg har læst ”Grøn Himmel” af Rolf Bagger.
2019. 116 sider.

Bog nr. 12 jeg har læst i 2021.
Bogen er trist og hjeteskærende fra ende til anden.
Vi er i Nordjylland, hvor vi møder et aldrende ægtepar.
De er i færd med at skille sig af med deres sommerhus, fordi det overtsiger deres kræfter at passe det.
Manden mener, at det er en handel, de har været enig om.
Konen er knap så sikker.
De magter ikke længere at kommunikere.
Kontakten med naboer og familien er også akavet og problematisk
Manden er inde på, at konen er blevet lidt dement, men hvad med ham selv?
Hun siger underlige ting, når de er sammen med andre, og hun er ekspert i at straffe ham med tavshed.
Det er måske værd at bemærke, at forfatteren i udgivelsesåret er 84 år gammel, så det er ikke utænkeligt, at han taler om noget, han er bekendt med.
Stilen virker fristilsagtig, men det er måske tilsigtet.
Hvor må det være forfærdeligt for mennesker, der mod afslutningen af rejsen kan se på, at alt smuldrer mellem fingrene på dem.

 

Jeg har læst ”Etta og Otto og Russel og James” af Emma Hooper.
2014. 341 sider.

Bog nr. 11 jeg har læst i 2021.
Overordet set er romanen nærmest poetisk, svævende og drømmende.
Og ualmindlig mystisk.
Vi er i Canada, hvor den 83-årige Etta beslutter sig til at vandre til havet flere tusinde kilometer væk.
Hun er ved at blive glemsom, og har en seddel med med de nødvendigste data.
Tilbage sidder Otto.
Og måske også Russell, der altid har elsket Etta.
Russel tager afsted for at finde Etta, mens Otto bliver tilbage for at lave dyr af papamaché.
Etta har selskab af en ”talende” prærieulv ved navn James.
Bogen farer hele tiden frem og tilbage mellem nutid og fortid.
Af og til lægger man knap mærke til, hvor man er.
Identitetsskift forekommer vist også.
Som bogen skrider frem, bliver tingene mere og mere blandet sammen.
Måske for at skildre det, der sker i hovedet på den gamle kvinde.
Jeg blev noget irriteret over ikke at kunne følge med i handlingen.
Hvad er drøm, og hvad er virkeligheden?
Måske er det forfatterens mening at præsentere mig for et digt i prosaform?
Emma Hoopers debutroman var for mig en stor læseoplevelse med megen visdom og humor. Bogen består af mange små afsnit, som tilsammen tegner fine billeder af personerne, og jeg mindes ikke at hæve læst noget lignende. 

Bogrummet.dk:

“Etta og Otto og Russell og James” er en af den slags bøger hvor man efter endt læsning, sidder med en fornemmelse af at al fremtidig læsning vil være spild af tid. Chancen for igen at få en sådan læseoplevelse, er ikke umiddelbart overhængende. 

Det sker rigtig ofte, at jeg læser anmeldelser, som jeg har svært ved at være enige om.
Det gør mig en anelse bekymret.
Jeg funderer altså stadig over, hvor James, den talende prærieulv, kommer ind i billedet.

 

Jeg har læst "Familiehistorier"  af  Kate Atkinson.
2004 347 sider
Bog nr. 10 jeg har læst i 2021.
Bøgerne 1-10 = 2894 sider.

Her har vi en ganske usædvanlig krimi.
Det første jeg hæfter mig til, er det smukke, malende og  særdeles afvekslende sprog.
Det er også morsont.
Sjældent har jeg set så fine personbeskrivelser.
Det er ikke noget, man kommer hurtigt igennem, men det er virkelig noget at hente.
Først præsenteres vi for 3 "sager":
Den første handler om en besynderlig familie, hvor den yngste 3 årige datter forsvinder efter at have sovet i et telt i haven sammen med sin storsøster.
Næste sag er om en usædvanlig overvægtig mand, der får sin datter ansat i det advokatfirma, hvor han er partner.
På pigens første arbejdsdag kommer en mand ind i firmaet og stikker hende ihjel med en kniv.
Den sidste sag handler om en kvinde og mor til en baby,  der føler sit ægteskab så belastende, at hun dræber sin mand med en økse.
Nu kommer  Jackson Brodie på banen.
Det viser sig at stakkels Jackson selv bærer rundt på Sag nr. 4.
I øvrigt er Jackson så lang fra at være en helt, som man næsten kan komme.
Han har tandpine, og i øvrigt er hans liv kaotisk.
Lige så stille løber alle sagerne sammen i et spor, og man skal virkelig være vågen for at holde styr på det hele.
Der er stil over Kate Atkinsosn bøger.
Jeg er fan.
Kan varmt anbefales.


 

Jeg har læst "En læser bliver til"  af  Birthe Rønn Hornbech.
2020 189 sider
Bog nr. 9 jeg har læst i 2021.

Jeg havde ganske store forventninger til denne bog.
For én, der er "superlæser" er det interessant at se, hvordan andre er "kommet i gang".
Jeg blev rigtig skuffet.
BRB og jeg selv har nok været omkring de samme forfattere.
Vi har læst Herman Bang, I.P. Jacobsen og Johs V. jensen.
Men under læsningen har vi brugt vidt forskellige briller.
En under-overskrift i denne bog kunne sagtens være "Gud er stor".
Det er milevidt fra mit udganspunkt. når jeg læser.
Nu har jeg læst bogen, og det kan jeg ikke bruge til så meget.
Jeg beholder mine briller på :-)
Og jeg kan hilse at sige, at læseoplevelserne ikke fejler noget, selv om man ikke altid har fokus på, at Gud er stor.
Enhver er salig i sin tro, og fred være med det.

 

Jeg har læst "Pigen med sne i håret"  af  Ninni Schulman.
2010 395 sider
Bog nr. 8 jeg har læst i 2021.

Rigtig klassisk krimi - som jeg næsten ikke kunne lægge fra mig.
NS følger nærmest krimiens ABC.
Vi har 2 politifolk Petra Wilander og Christer Berglund.
Begge har masser af  hjemlige problemer, som vi følger meget nøje.
Nok også for meget.
Dernæst har vi en frustreret journalist, som står i problemer til halsen.
Men historien er spændende nok, så jeg lod mig villigt indfange.
Vi kommer ind, hvor en sekstenårig pige forsvinder.
Hun eftersøges i lang tid, indtil man pludselig finder et lig af en ung pige.
Men det er ikke hende.
Så har vi pludselig 2 forbrydelser.
Journalisten kæmper en hård kamp for at få fingre i førstehåndsoplysninger.
Hendes indsats obstrueres konstant af problemer med søn og eksmand.
Tro mod denne krimitype begiver hun sig i aktion, der i første omgang  går galt.
Det vidste jeg jo.
Bogen er nok rigtig god for chicklit elskere.
Jeg tager næste bind i serien med også :-)
Gyldendal:
Pigen med sne i håret modtog fantastiske anmeldelser over hele linjen og er første krimi i serien om journalisten Magdalena og politibetjentene Petra og Christer fra Hagfors Politi
Bogfidusen.dk:
 Romanen er en debutroman og er dette taget i betragtning en rigtig underholdende en af slagsen. Historien hænger godt sammen og persongalleriet er tilpas spændende til at give bogen en god substans. Bogen er spændende og svær at lægge fra sig Den omhandler følsomme emner som Trafficking, skilsmisse, delebørn og ensomhed.

 

Jeg har læst "Goyas hund"  af Lars Kjædegaard.
2012 258 sider
Bog nr. 7 jeg har læst i 2021.

Dette er 4. bog i serien om Hvid og Belling.
En berømt dansk forfatter findes knivdræbt i Spanien. Det bliver en opgave for Anita, der hermed for første gang bliver leder af en efterforskning.
Hun kender forfatteren og er især begejstret for en bog, han har skrevet.
(Det evige sted)
Hjemme i Danmark arbejder Thor med oplysninger fra den døende gangster Lothar Zolle. Her får han nærmest 3 mordere foræret af den gavmilde gangster.
Anita føler sig usikker, men Thor hjælper fra sidelinjen.
Jeg har det bedst, når de to hjælper hinanden med de forskellige udfordringer.
På linie med de 3 første bøger, har vi med en klassisk krimi at gøre.
Lidt adstadigt tempo, hvor vi i bøgerne arbejder os igennem forskellige miljøer.
Det er lidt hyggeligt og ganske god underholdning, og jeg sidder lidt med en fornemmelse af, at det minde om Barnaby.
Jeg erfarer, at LK har planer om at skrive 40 romaner med Thor og Belling i førersædet.
Det er godt nok mange :-)
Anita og Thor bor "ingen steder", og det gør det jo nememre for forfatteren.
Men der er masser af stednavne i bogen,
Bl. a hører vi i denne bog om et mord i Aabybro i 1983.
Jeg kender godt Aabybro, eftersom jeg er født der, men jeg  har ingen erindring om et uopklaret mord tilbage i firserne.
Fiktivt? Det er muligt.
LK er ret god til at "tegne" personerne for mig.
I denne bog var jeg godt underholdt i selskab med den psykisk syge Asbjørn.
Jeg springer også på Bind 5.

 

Jeg har læst "Hvornår kommer der en god historie"  af Kate Atkinson.
2008 334 sider
Bog nr. 6 jeg har læst i 2021.

Spændende og temmelig usædvanlig krimi.
Af rigtig gode ting kan nævnes boegens ualmindelig interessante og velbeskrevne personer.
I Devon i England oplever seksårige  Joanna at hendes mor, hendes søster og dres hun bliver stukket ihjel.
Hun gemmer sig i en kornmark.
30 år senere bliver morderen Andrew Decker løsladt efter at have afsonet sin straf.
Den 6årige en nu  Dr. Joanna Hunter.
Hun har et barn, der passes af den 16 årige Reggie.
Pludselig er Joanna væk.
Reggie kontakter politiet med vicekriminalinspektør Louise Monroe har travlt med en sag om hustruvold, så hun får hjælp af sinn gamle ven Jackson Brodie.
En af teorierne går på at Decker vil gå efter Joanna.
Men hvad nu hvis Joanna går efter Decker.
Dette er faktisk en klog krimi. Der ligger meget gemt i denne spændende thriller.

Som barnepigens prisværdige livsfilosofi lyder: "Vi er alle sammen alene, derfor må vi tage os af hinanden.
Ovenstående er Rggies ord.
Jeg skal læse mere af Kate Atkinson.

Jeg har læst "Skal vi knalde mens vi venter"  af Mikael Strøm Eriksen.
2019 206 sider
Bog nr. 5 jeg har læst i 2021.

Ganske underholdende lille roman.
Ditlev opfører sig lidt som en teenager, men han er altså 33 år.
Da vi møder ham, er hans kæreste Helena netop skredet.
Nu kører det lidt frem og tilbage i tiden, hvor vi præsenteres for alle de piger, Ditlev har været sammen med.
Vi går lidt tæt på hans seksuelle udfoldelser, og det er jo altid morsomt.
Helena mødte han ombord på et fly til Spanien.
Hun var på vej for at finde en eller anden spanier, hun kunne være sammen med.
Det blev så Ditlev i stedet for.
Ditlev laver utallige dumheder, og der går undertiden lidt "Klovn" i den.
Han har svært ved at acceptere, at Helena er væk, og han kæmper hårdt for at få hende tilbage.
Det forhindrer ham ikke i at jagte ethvert skørt, han møder.
Jeg er lidt usikker på, hvad budskabet er i denne bog.
Bogen, der ikke er chickklit, men dicklit beretter om, at Ditlev nok er sin egen værste fjende.
Men hvem af os, har ikke dummet sig?
Hvem, kaster den første sten :-)


 

Jeg har læst "Vejen går gennem luften"  af Inge pedersen.
2017 301 sider
Bog nr. 4 jeg har læst i 2021.

Dette er 3. bind i en slags serie om den unge pige ,der helt sikkert er Inge Pedersen.
Hun kommer fra Vendsyssel og kommer på et mindre Vestjysk seminarium.
Jeg kommer selv fra Vendsyssel og studerede på et mindre jysk seminarium, og det gør den selvsagt intereessant for mig.
Vi hopper gennem hendes uddannelse, som IP nænsomt levendegør for os gennem sin eminente brug af sproget.
"Men en morgen vågner jeg ved, at mørket er skrumpet".
Smukkere kan det vel ikke siges.
Alle kan have stor fornøjelse og få en stor læseoplevelse ved at følge IP i hendes 3 bøger.
Hun har modtaget talrige priser, og det kan jeg sandelig godt forstå.

 

DJeg har læst "Refugium"  Anita Albers.
2020  294 sider
Bog nr 3 jeg har læst i 2021. 


Refugium betyder ”tilflugtssted”. Inden for biologien er det et sted, hvor dyr og planter kan overleve i ellers hårde tider.
Et eller andet sted i landet møder vi Juliane. Hendes 2 døtre er flyttet hjemmefra, og hun er blevet separeret fra Max.
Hendes moster er netop afgået ved døden, og nu besøger hun det hus, hvor hun som stor pige var på besøg.
Dengang kendte hun drengen Janus, som hun sidst så, da han kom til skade ved en faldulykke.
Hun møder igen Janus, der nu er gift og passer sin kræftsyge kone.
Juliane er nu tvunget til at forholde sig til sit liv og alle de mennesker, der optræder i hendes liv.
Skal hun blive boende, hvad med Max, hvorfor hader hendes døtre hende?

 

Det er en særdeles vedkommende og veskrevet bog.
Personere bliver ualmindelig godt beskrevet. Vi føler med Juliane og forståt at uanset hvad hun bestemer sig til, vil det gøre ondt på nogen.
Bogrummet.dk skriver:
Refugium handler om relationer mellem mennesker, både når de går godt og især når de smuldrer. Lige så meget handler den om den personlige udvikling et menneske kommer i når alting ændrer sig. For hvem er man, når man ikke længere ser sig selv i relation til andre, men blot er sig selv? Bogen er velskrevet og godt komponeret, og jeg nød læsningen af den hele vejen igennem. Gårdens landlige idyl gør bogen hyggelig på trods af hovedtemaerne skilsmisse og skilleveje, og kan bestemt anbefales.
Generelt smukke anmeldelser

 

 

Jeg har læst "En perfekt datter"  Amanda Prowse.
2016  285 sider
Bog nr 2 jeg har læst i 2021. 

Chicklit, men ganske velskrevet chicklit.

Jacks har et par teenagebørn, og så passer hun sin mor, der er dement.
Hendes mand er lidt blevet en vane.
Ikke noget spændende liv

Hun har nogle (mange) uindfriede drømme, og dem går vi i ca hverandet kapitel 19 år tilbage for at finde.
Langsomt men sikkert vokser tingene hende over hovedet.
En kæreste fra gamle dage spøger også.
Man bliver fanget ind af handlingen, men bogen har for lidt at byde på.
Vi møder selvsagt kæresten fra det gamle liv i det nye liv, og vi finder ud af, om man kan skrue tiden tilbage.
Man kan ikke undgå at blive grebet af handlingen.
Især gjorde det indtryk at læse om, hvordan den demente mor kan forpeste livet for Jacks, og det bringer nogel relevante spørgsmål frem.
Er det i orden, at man tager sådan en opgave på sig i stedet for at overlade den demente til professionelle?
Jacks forsøger at udleve sine egne uopfyldte drømme gennem datteren.
Det er altid en dårlig ide.
Amanda Prowse får ikke mange krydser på min huskeliste med forfattere, jeg skal holde et vågent øje med.

Jeg har læst "Tour de Chambre "  Tine Høgh.
2016  285 sider
Bog nr 1 jeg har læst i 2021. 

"Hvad er nu det", var min første tanke, da jeg lukkede denne bog op.
Med enkelte undtagelser består bogen af små sætningsblokke, og der er endda store mellemrum mellem disse blokke.
Lidt efter lidt vænnede jeg mig til det, og det gik op for mig, at der stod mindst lige så meget mellem tekstblokkene.
Hemingway blev kendt for at skrive bøger som mindede om isbjerge. 
Kun lidt stak op over overfladen. Det meste var under vandet, og det skulle læserne selv regne ud.
Sådan er det vist også her.
Asta bliver inviteret til en mindehøjtidelighed for  en ven, der døde for 10 år siden.
Nu går det frem og tilbage mellem nutid og fortid.
Meget af historien foregår på et kollegium.
Jeg har selv boet på et kollegium og kender godt til de "underlige" ting, der kan foregå sådan et sted.
Det endte med, at jeg fløj gennem bogen, mens mit indre jeg opdaterede hele tiden med det der manglende.
På den måde blev det lidt til min bog.
Berlingske Tidende giver 6 ud af 6 stjerner og tilføjer:
Tine Høegs »Tour de chambre« er en formidabel, fortvivlet og morsom rejse frem og tilbage mellem ungdom og voksenliv – med kærligheden som en stadig udfordring og skabelse som en udvej.