Velkommen til det Herrens år 2020.
Planen er at læse mindst lige så meget som i 2018.
Altså mindst 100 bøger :-)
Og så er det jo bare med at komme i gang ...

Jeg har læst "Hele byen ved det" af  Michael Robak.
2014   283 sider
Bog nr 68 jeg har læst i 2020.

En rigtig underholdende bog.
Tommy er omkring 40, og han vil hævne sig på sin tidligere chef.

Denne har været utro med en professor i Århus, og Tommy sender et opklarende brev til hendes mand.
Gennem et efterår med alt for meget alkohol gentager han det stunt flere gange.
Tommy lever af sin stemme, der er god til radio og Reklamer.
Men han overhales indenom af unge løver.
Han har et hav af damer, men et meget tæt forhold til Gry, hvis datter på 7 år han har knyttet sig tæt til.
Hans sygelige jalouse ødelægger dog det forhold, og Tommy flagrer videre.
Hele tiden kommer han tilbage til ungdonskæresten Cecil, som han også får kontakt til.
Bogen afslører om Tommy får rettet på sit liv.
Vores helt er for en gangs skyld ikke en taber; han er bare ramt af uheldige omstændigheder.
Bogen er velskrevet og ganske morsom.
Jeg fik efterhåndenden stor sympati for Tommy.
Især var jeg imponeret over, hvordan han var overfor den lille Karla.
Midtvejskrise for mænd?
Bogen kan varmt anbelas.
 
 

Jeg har læst "Broen" af  Karen Kingsbury.
2012   155 sider
Bog nr 67 jeg har læst i 2020.

En ganske forfærdelig bog.
Vi møder overklassepigen Molly og countrymusikeren Ryan.
De mødes i Portland, USA hvor de samles med ligestillede i Boghandelen Broen.
De danner par, men Mollys far sætter en kæp i hjulet for forholdet.
Som resulat af faderens løgne rejser Molly hjem. De tror begge at den anden ikke ønsker at bevare deres forhold.
7 år senere er vi tilbage i Broen, hvis ejer er kommet i store vanskelighede pga en oversvømmelse.
Molly og Ryan mødes igen og alt ender lykkeligt.
Formålet med bogen synes udelukkende at være en lovprisning af Guds forunderlige gerninger.
"Donna....folk har brug for boghandler. Gud vil ikke have, at jeg bare opgiver det hele.
KK vil gerne vise, at Gud styrer alt og at ro og bønner virkelig nytter.
Og det er jo ikke svært at syre, når man "digter" en roman.
I min barndom fandt jeg hurtigt ud af, at bøger fra forlaget Lohse, kun var skrevet for at forkynde det glade budskab om Gud.
Anmelderne kalder romanen en kærlighedshistorie, men jeg har luret dem :-)
Bogen kan blandt andet erhverves hos hosianna.dk

Det forbavsede mig ikke særlig meget

Lohses forlag eksistere skam stadig. Der kan man bl. a deltage i en konkurrence, hvor man kan vinde et weekendophold på Hotel Hebron.



 

Jeg har læst "Noget du skal vide" af  Janni Olesen.
2008   189 sider
Bog nr 66 jeg har læst i 2020.

Hovedpersonen i denne bog er oftest Jakob, men også af og til Thomas og Elisa.
Det er ret usædvanligt, at en kvinde skriver om mandlige karakterer, endsige bøssesex.
Man kan undre sig over, hvordan hun har tilegnet sig den nødvendige viden.
Bogen foregår i Aalborg og omegn, og da det er min gamle "baghave", kan jeg nikke genkendede til hver eneste lokalitet.
Vi er på Tusindfryd, og det har jeg skam også oplevet.
Jeg kender også godt Gøglerbåden og Søndergade.
Jakob og Thomas er mildt sagt usikre på deres seksualitet, og det giver dem nogle gevaldige nedture med enorme konsekvenser.
Man har længe en anelse om, at Jakob er psykisk ustabil, og det viser sig da også, at filmen til slut knækker fuldstændig.
Det resulterer i et møde med psykiatrien, som jeg også har et vist kendskab til.

Janni Olsen er sluppet rigtig godt fra sin debutroman.
Spændende, hvad hun mere har på hjerte.
Litteratursiden er ganske enig med Yours Truly. (Jeg gør opmærksom på, at jeg altid skriver min egen anmeldelse, inden jeg læser andres:
"Noget du skal vide" er en rigtig god roman. Janni Olesen er en virkelig dygtig fortæller. Hendes sprog er frækt og selvsikkert, og persontegning og handling er troværdig og vedkommende. Jeg ser frem til næste roman fra hendes hånd!

 

Jeg har læst "Sku´det være en anden gang" af  Sara Skyt Persson
2019   163 sider
Bog nr 65 jeg har læst i 2020.

Forfatteren er født og opvokset i Herning, og bogen foregår i Herning.
Det gør umiddelbart bogen mere interessant, da jeg kender Herning ud og ind.

Maria er single og barnløs, og hun har en affære med sin gifte chef.
Hendes mor er bare for meget.
Livet er ikke, som Maria havde forventet og ønsket det.
Hun glider stille afsted gennem livet og tager det som det kommer.
Læseren er tilsuer til denne uge i starten af december, hvor der lægges an til en stor julefrokost.
Festen går helt galt for Maria.
Den kollega, hun satsede på, kommer slet ikke, og hendes tidligere elsker lægger an på en anden kollega.
Maria hugger hans bilnøgler og tingene udvikler sig om muligt endnu værre.
En lille sød bog om en usikker pige, der uforvarende roder sig ind i alt for mange problemer.
Man sidder og ønsker alt muligt godt for Maria.
Hun er bedre værd.
Anmelderne synes generelt godt om bogen.
I Politiken hedder det således:
Sarah Skyt Persson debuterer med et krast og hjerteligt portræt af Sydbank i Herning. ’Sku’ det være en anden gang’ er en underholdende roman om arbejdsplads, provinsliv og en kvinde, der beslutter sig for at blive voksen.

Jeg har læst "Tyverier" af  Thomas Korsgaard
2019   139 sider
Bog nr 64 jeg har læst i 2020.

En fantastisk novellesamling skrevet af en ganske ung mand, født 1996, der virkelig har noget på hjerte.
Han er født på en gård udenfor Skive, og hans romaner er inspireret af hans opvækst.
Sikkert også hans noveller.
Hans bøger er blevet kaldt opsigtsvækkende og jeg kan tilføje: En anelse skræmmende.
Vi møder i novellesamlingen en lang række mennesker, der kommer ualmindeligt uheldigt afsted.
Vi kender dem godt disse underlige mennesker: Her er bl. a nørden, der samler på kuglepenne. Han møder på et posthus, hvor han afheenter en mængde kuglepenne, en tidligere skolekammerat, der ikke tøver med at rive ham alle tidligere nederlag i næsen.
Han bliver så forfjamsket at alle hans kuglepenne ender i et virvar på fortovet.
Man får så ondt af disse fortabte sjæle, der samtidig ikke er til at holde ud.
Man får ganske ondt i maven af at læse om deres uheldige liv.
Denne bog samt TK´s roma,er kan kun anbefales.
Men man glemmer dem ikke lige med det samme.


 

Jeg har læst "Løftet" af  Erik Storey
2017   236 sider
Bog nr 63 jeg har læst i 2020.

Her har vi en rigtig kæk Tjuh-bang roman.
Vi møder  Clyde Barr med den dystre fortid, mens han strejfer rundt i det vestlige USA.
Han møder en ældre syg Ute-indianer. Han hjælper ham og møder samtidig hans datter og sønnesøn.
Stammen trues af en flok bikere, som senere viser sig at have en skjult dagsorden.
Clyde Barr involverer sig, og så starter løjerne.
Volden er dramatisk og Clyde kan tilsyneladende klare 10  x så mange tæsk som et normal menneske.
Jeg kan vist godt afsløre, ar Bikerne må ned med nakken.
Det kom ikke for alvor bag på mig.
I det hele taget er bogen alt for forudsigelig, og den kan ikke anbefales.
Det ser ud til, at denne bog er en del af en serie.
Jeg har ikke sat nogen eftersøgning i gang for at få fat i de andre.


 

Jeg har læst "Et liv - manges liv" af  Hanne Reintoft
1996   303 sider
Bog nr 62 jeg har læst i 2020.

I en af mine læsegrupper læste vi en af H.R´s romaner, og jeg fik lyst til at "læse op" på hendes liv.
Det er en rigtig interessant bog, hvor jeg bagefter undrede mig over, at den kun handler om hendes sociale engagement og virke.
Ikke et ord om hendes politiske karriere og ikke noget om hendes familie.
Jeg synes, jeg har kendt HR altid, og det har altid været min opfattelse, at hun er et godt og redeligt menneske.
Det mener jeg stadig.
Vi følger hende gennem hendes virke som socialrådgiver og som ansat i Mødrehjælpen.
Hun var også redaktør af brevkassen: Hvad er min ret og hvad er min pligt.
Hun har virkelig deltaget i mange "krige" i sit lange liv, og hun har også vundet mange krige.
Bogen byder på rigtig mange historier om de mennesker, hun mødte på sin vej.
Det kan være lidt voldsomt, men det er jo også en del af livet.

 

Jeg har læst "Før mine humørsvingninger og jeg - Et år med Jehovas Vidner" af  Martin Hansen
2020   347 sider
Bog nr 61 jeg har læst i 2020.

Gennem hele mit lange arbejdsliv har jeg været tvunget til at forholde mig til Jehovas Vidner, en sekt jeg ikke kan sige noget godt om.
Det er altid interessant at læse om deres vanvittige teorier, selvom det ofte er på en trist bagrund.
De trækker et spor af sorg og lidelse efter sig.
Her møder vi Martin, der som 17 årig bliver forelsket i en pige fra denne sekt.
Pga af hende slutter han sig til vidnerne, og da han er et søgende og usikkert menneske, finder han tryghed i deres fællesskab.
Det viser sig senere, at Martin er disponeret for en bipolar lidelse, og det begynder at skinne igennem i det år, han har sin gang hos vidnerne.
Han vil gå langt for at få Anne Mette, men til sidst bliver nogle af teorierne simpelthen for skøre for ham.
Det drejser sig bl. a om at menneskeheden kun er 6000 år gammel iflg vidnerne.
Det kan han ikke få til at stemme.
De berømte 144.000 der er plads til i himlen undrer ham også meget.
Han må forlade flokken, men han er så heldig, at de venner fra det tidligere liv, som han forlod, gerne tager ham ind igen.
Bogen handler mindst lige så meget om Martins lidelse, men samtidig får vi også et udmærket indblik i vidnernes liv.
Martin fatter ikke, hvordan nogen kan tro på de uhyrlige påstande, og det er nok også det, der er sværest at forstå om sekten.

Bogen er ikke et litterært mesterværk, men den er ganske interessant og let at tage ind.
 

Jeg har læst "Dukkebarn" af  Mo Hayder.
2013   411 sider
Bog nr 60 jeg har læst i 2020.

Jeg kæmpede mig gennem denne bog, der af somme beskrives som en decideret gyser.
Jeg havde lidt svært ved at bevare overblikket og koncentrationen.
Det varere ret lang tid inden jeg havde fået noget, der kunne minde om overblik.
Jeg indrømmer gerne, at slutningen var ganske overraskende, men som sagt løb jeg knap nok ind i nogen litterær åbenbaring.
Mo Hayder har skrevet andre bøger.
Dem har jeg ikke skrevet på min huskeliste.

 

Jeg har læst "Mørkets hjerte" af  Joseph Conrad.
1899   151 sider
Bog nr 59 jeg har læst i 2020.

Der findes mennesker, der oplever det som det pinligt at nogle ikke har læst denne bog.
Det er en af de mest berømte bøger overhovedet.
Ikke nogen let bog.
Det er nærmest en novelle, mere end det er en roman.
En malende strøm af ord næsten uden ophold.
Vi har en historie i historien.
I london fortæller en mand, Charlie Marlow om en tur, han engang var på med en flodbåd i Afrika.
Han har til opgave at finde elfensbenjægeren Kurtz og bringe ham tilbage til civilisationen.
Bogen er et stilistisk og sprogligt mesterværk, der beskriver en grådig og grisk imperialist, som forgudes af de indfødte.
Det er ikke en bog, man kan nøjes med at læse én gang.

 

 

Jeg har læst "Big Bill" af  Martin Lund.
2019   368 sider
Bog nr 58 jeg har læst i 2020.

Jeg må erkende, at jeg ikke kendte til William S Knudsen, der omkring århundrede-skiftet rejste til USA, hvor han arbejdede sig op fra bunden i bilindustrien.
Han betragtede sig selv som håndværker, men alligevel færdedes han på direktørgangene hos Ford og General Motors.
Da krigen brød ud kom han også til at beskæftige sig med flyindustrien.
Det er en ganske spændende bog, men af og til tæppebombes man med detaljer, så det hele bliver alt for teknisk.
Det gælder især årene i krigsindustrien..
Knudsen var vellidt af de fleste, og hans liv var nok lidt af et eventyr.
Man fornemmer, at han af og til var noget hård ved sig selv, og han blev da heller ikke særlig gammel.
Han sætter pris på ordener og sildesalat og det var nok ganske almindeligt i hine dage.
Der skulle sættes en plade op på det hus i "Kartoffelrækkerne", hvor han var født, men han kunne ikke huske hvilket hus det var.
Så satte man en plade op på det hus, man troede det var.
Ikke noget mesterværk, men nu kender jeg da Big Bill

Den lokale presse er dybt imponeret over de kongelige, speciel kronprinsessens elegante og royale fremtoning.
Hvad i himlens navn er en royal fremtoning?

Hmmmmm
 

Jeg har læst "Erna i krig" af  Erling jepsen.
2018   309 sider
Bog nr 57 jeg har læst i 2020.

Denne bog minder ikke meget om EJ´s tidligere bøger, men alligevel mærker man hans meget specielle stil.
Vi er i Bramstrup i Sønderjylland under 1. verdenskrig.
Her møder vi Erna, hvis mor har været "Englemagerske".(Fjerner uønskede børn).
Erna går i hendes fodspor, men hun magter ikke at tage livet af en lille dreng.
Hun tager drengen til sig og kalder ham Kalle.
Han viser sig at være evnesvag, men alligevel bliver han som ung mand indkaldt til den tyske hær.
Erna mener ikke, at han kan klare det, så hun vælger at forklæde sig som mand, således at hun kan holde ham under observation.
Nu følger vi Erna og Kalle gennem krigens rædsler.
Erna er en slagkraftig dame, og hun involverer sig i mange spændende ting.
Bl.a organiserer hun oprettelsen af et feltbordel.
Planen er at en syfilissmittet prostitueret skal smitte så mange tyske soldater som muligt.
Så kender vi Erling Jepsen igen :-)

Det er en fascinerende og velskrevet bog, som varmt kan anbefales.
Erling Jepsen fortsætter med at overraske.

 

Jeg har læst "Katteøje" af  Margaret Atwood.
1988   488 sider
Bog nr 56 jeg har læst i 2020.

Jeg husker ikke, at jeg tidligere er stødt på MA, og det er egentlig en skam.
Dette er en rigtig spændende og interessant bog om, hvordan de påvirkninger man får som barn kan få stor betydning for éns udvikling gennem livet.
Vi møder Elaine Risley, en berømt maler, der er på vej til en fernisering.
Hun ankommer til sin hjemby Toronto, og mødet med byen bringer erindringerne om barndommen frem.
Derfra går vi fra en fortløbende historie fra fortiden til nutiden.
Elaine havde en hård tid med veninderne, og især Cordelia var slem.
Elaine var underkuet og veninderne plagede hende voldsomt.
Bl. a fik de hende til at hente genstande nede i en iskold flod. Tingene havde Cordelia smidt ned.
Det tog næsten livet af Elaine.
Som voksen havde Elaine nærmest fortrængt de værste minder, men de påvirkede hende uanset at hun ikke huskede det godt.
Vi møder af og til Cordelia på vej gennem historien, of sidst møder vi hende på en slags statshospital.
Bogen er særdeles velskrevet, og man føler sig overbevist  om at bardommen betyder ualmindelig meget i et menneskes udvikling.

Jeg har læst "Nu er det længe siden" af  Hanne reintoft.
2010   380 sider
Bog nr 55 jeg har læst i 2020.

Vi læste denne bog i én af mine læsegrupper, og jeg var lidt nølende, da jeg startede.
Jeg troede, at jeg skulle læse en bog om slaget ved Dybbøl, men det gik op for mig, at jeg havde fået fat i en udviklingsroman.
Efter en tøvende start, hvor jeg fokuserede mere på, at der var tale om en historiebog end et skønlitterært værk, blev jeg fanget ind af handlingen.
Jeg har boet og arbejdet i Sydslesvig, og jeg er vokset op i et hjem, der var præget af Indre Mission, så disse ting var af særlig interesse for mig.
Samtidig kommer vi også et smut til Hals, der jo som bekendt ligger i "mit" Vendsyssel, så der blev jeg også ramt.
Jeg mener stadig, at bogen er mere en historiebog end en decideret roman, og der oplever vi den farlige leg at blande fiktion med fakta.
Jeg har ingen grund til at tro, at HR ikke er til at stole på i den forbindelse, men jeg kan ikke være sikker.
Jeg har altid været fuld af beundring for HR, der var tæt på de 80 år, da denne bog udkom.
Jeg lærte rigtig meget historie ved at læse bogen.
HR har været aktiv på mabge områder, og rent politisk har hun været medlem a
f SF, Venstresocialisterne og Danmarks Kommunistiske Parti.
Bogen har en efterfølger, som jeg har bestilt hjem.

 

Jeg har læst "Eventyret venter om det næste hjørne" af  Per Pallesen, fortalt til Anne-Sofie Storm Wesche.
2017   346 sider
Bog nr 54 jeg har læst i 2020.

Jeg synes, jeg har kendt Per Pallesen det meste af mit liv, eftersom han kommer fra Års, der ikke er langt fra min barndomsegn.
Bogen gennemgår hans liv, og det er interssant.
Han havde mange flere teaterroller, end jeg vidste, selvom jeg troede, jeg havde kendskab til de fleste af hans roller.
Han er mest kendt fra Matador og Dansk Naturgas samt Pallesen/Pilmark, men han kunne meget andet.
Jeg husker tydeligt nyheden om hans mors busulykke i Tyskland, og det var rigtig trist.
Bogen fortæller rigtig mange ting fra hans opvækst.
Jeg troede, at jeg var mere på bølgelængde med PP, end jeg synes at være.
Bl. a erklærer han sig som overbevist royalist, og jeg er præcis det modsatte.
Hans forklaring om, hvordan man opfører sig, efter at man har modtaget et ridderkors brød jeg mig meget lidt om.
Jeg ville ufortøvet finde mig bakgear!
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne ville tildeles et ridderkors.
Ideen med det skulle så være, at jeg ville take nej.
Jeg tror ikke, jeg får den orden.

Snobbet? Ja, det kunne da godt være han kommer ind under den kategori.
Men selvom jeg ikke synes for godt om mandens personlighed, så bøjer jeg mig i støvet for hans præstationer.

 

Jeg har læst "Janteloven. Aksel sandemose. En biografi" af  Ole Storm.
1989   329 sider
Bog nr 53 jeg har læst i 2020.

En rigtig fin biografi om manden bag Janteloven.
AS har altid haft ry for at være mere end almindelig vanskelig, og det får man et godt indtryk af her.
Vi hører rigtig meget om hans utallige fejder med de forskellige forlag, som han endda ikke tøvede med at spille ud mod hinanden.
Forlagskrigen var vel en del af årsagen til at han flyttede til Norge, men han lå også i krig med de norske forlag.
Og noget senere også de svenske.
Jeg har læst AS igen og igen gennem årene, og jeg  har vist været omkring det meste af det han har skrevet.
Det er ikke lette og lettilgængelige bøger, men jeg kan ikke holde mig fra ham
AS var konstant i pengenød, og han plagede konstant alle og enhver om at låne ham penge.
Der er ingen tvivl om, at han kunne være et ualmindelig ubehageligt bekendtskab.
Rigtig ofte var hans ubehøvlede optræden alkoholrelateret.

 

Jeg har læst "En flygtning krydser sit spor" af  Aksel Sandemose.
1933   445 sider
Bog nr 52 jeg har læst i 2020.

Ingen skal komme og påstå, at Sandemose er letlæselig og lettilgængelig.
Han er meget svært at have med at gøre.
Præcis som AS var det i virkeligheden.
Jeg kan godt gribes af tanken om, at han tager fusen på mig og at bogen ikke har noget indhold.
Alligevel drages jeg af ham, og han har fulgt mig i utallige år.
Men jeg har svært ved præcis at udtrykke, hvad han gør ved mig.
De fleste ved jo, at dette er bogen, der handler om Espen Arnakkes barndom, og at det er her, man finder Janteloven.
Og så lyder den indledende sætning i bogen: "Nu vil jeg fortælle alt".
Sikke en start.
En anmelder kalder bogen for Sandemoses hadegave til eftertiden.
Smukt formuleret.
Der er ingen tvivl om, at AS var selviscenesættende, og at han oprettede sit eget martyrium.
"Det er ikke min skyld".
Man kan aldrig adskille AS fra det han skriver. Han "er" sine bøger.
"Tror du ikke, jeg ved noget om dig, Aksel."

i 1955 skrev forfatteren selv: ”Skildringen af byen Jante er i det ydre omrids taget fra Nykøbing på Mors omkring 1910. Dette førte engang til en række meget skarpe angreb på mig. Hvis de var kommet fra mennesker, der beherskede læsekunsten, kunne de nok have virket med et vist eftertryk, men nu var de blot urimelige.

Jeg har læst "Os mod jer" af  Fredrik Backman.
2018   495 sider
Bog nr 51 jeg har læst i 2020.

Dettte er den 2. bog i miniserien om ishockeybyen Bjørnby.
Den er rigtig spændende og kan sagtens læses af én, der ikke er vild med ishockey.
Det vigtigtste er  de mange karakterer, der dukker op, og som vi følger i den forholdsvis korte periode, hvor historien foregår.
Bogen er drmatisk og ganske voldelig.
Personerne er nok vældig karrikerede, men de er nemme at huske.
Igen benytter FB sig af at være den alvidende forfatter.
I denne bog endnu mere end den første. Hele tiden kommer der hentydninger til, hvad dette og hint vil få af betydning for vores personers liv.
Disse forudsigelser blev jeg lidt træt af. Det hænder at spådommene rækker mange år frem.
Alt i alt en bog, der er værd at læse.
Jeg har efterhånden læst det meste af, hvad FB har skrevet.

 

Jeg har læst "Danmarks Titanic" af  Søren Flott.
2018   243 sider
Bog nr 50 jeg har læst i 2020.

Det er lidt utroligt, at jeg aldrig tidligere har hørt om det forfærdelige skibsforlis med 635 druknede.
SF er selv inde på, at der ikke var alle de rigmænd ombord, som man så på Titanic.
Her var det fattige udvandrere.
Det er en virkelig interessant og spændende bog.
Vi starter med forliset, og så går vi lidt tilbage i tiden for at følge optakten til rejsen.
Ganske utroligt, var der ikke redningsbåde til alle passagererne, men det var der faktisk ingen krav om i de dage.
VI kommer tæt på en del af de ombordværende, og man kan levende forestille sig de trængsler de gennemlevede i bådene.
Flot bog

Fra Bog&Ide:
Via øjenvidneberetninger fundet i gamle dagbøger, breve og erindringsskrifter samt officielle referater og protokoller går bogen tæt på nogle af de mennesker, der var om bord. Det er en fascinerede fortælling om knuste drømme, desperation og heltemod blandt en lille del af de i alt 300.000 danskere, der udvandrede til Amerika i perioden.   Søren Flott (f. 1977) er journalist. han har tidligereskrevet bøgerne " Sønderjylland besat", " Jutlandia", "Danskeren der ville dræbe Hitler" og " De danske tigre".

Jeg har læst "Helikopterkuppet" af  Jonas Bonnier.
2018   446 sider
Bog nr 50 jeg har læst i 2020.

Det er en ok krimi uden at den når ret langt op på min liste med gode krimier.
Et plus er, at den bygger på virkelige begivenheder.
Og så er der heldigvis en ganske overraskende slutning.
Vi møder 4 venner, der drømmer om at lave århundredets forbrydelse.
Da virkelighedens kup blev udført i 2009 belv det kaldt "Sveriges største kup".
Vi følger forberedelsene og synsvinklen skifter mellem medlemmerne af gruppen.
Samtidig følger vi også med i, hvad ordensmabgten går og laver.
Vi får et indblik i de forskellige personers dagligdag, og det er ganske interessant.
Et af politikvinderne har så stort sævnbesvær, at hun stort set aldrig sover.
Hun har ikke engang en seng i sin lejlighed.
Bogen ender (naturligvis) med, at det store kup bliver udført.
Hvordan det går, finder man ud af ved at læse bogen.
JB havde held til at lave interviews med vireklighedens røvere, og derefter lod han "fantasien tage over".

 

Jeg har læst "Originaler i Nordjylland-3" af  Bjarne Nielsen Brovst.
2013. 79 sider.
Bog nr 49 jeg har læst i 2020.

BNB kan måske bedste beskrives som en uhyre belæst højskolemand.
I kraft af at han er Nordjyde, har jeg fulgt ham i mange år. Han er en skattet fordragsholder, og da det er noget jeg i al beskedenhed også har dyrket, har vi nærmest være en slags kolleger, fordi vi tit har besøgt de samme steder med vores underholdning.
Det er jeg nok mere stolt af end BNB :-)
I denne bog møder vi 6 nordjyske personligheder, hvor Bratbjergmanden nok er den mest kendte.
Vi møder også Emil Jennerjahn, som i øvrigt har sin helt egen fine bog til at beskrive sit underlige liv.
BNB skriver let og godt, og han er ikke svært at følge.
Alt hvad han beskæftiger sig med bygger på stor kærlighed til de emner, han nu engang tager op.
Han får aldrig Nobelprisen, men hans bøger en væsentlige hvis man ønsker at sætte sig ind i sin egns historie.
Det beskrives ganske fint i en anmeldelse:
Tilmed kan “Originaler i Nordjylland” medvirke til at minde os om, at vi i det konforme, moderne samfund mere end nogensinde før har brug for mennesker med “skæve” indgange til livet og samfundet - netop som de seks beskrevne personer havde.

 

Jeg har læst "Bjørneby" af  Fredrik Backman.
2016   457 sider
Bog nr 48 jeg har læst i 2020.

Jeg havde nok ikke forstillet mig, at jeg kunne blive fanget af en bog om ishockey, men det skete her.
Og måske ikke så meget pga ishockeyen, som bogens litterære kvaliteter.
Vi er langt mod nord i Sverige, hvor den lille by har fostret et mesterhold i juniorklassen.
Holdet er så vigtigt for byen, at rigtig mange er klar til at tage voldsomme og drastiske beslutninger.
Vi er i gang med forberedelserne til semifinalen i en vigtig turnering, og der møder vi en lang række personer, der enten er spillere eller er vigtige for ishockeyen.
Intet er vigtigere i Bjørneby end ishockeyen, og knivene sidder løse, hvis det skulle være nødvendigt.
Og det er der mange, der synes.
Bogen følger optakten og afviklingen af kampen, og der er masser af drama.
Personerne er godt og levende beskrevet, og bogen er afsindigt spændende.
En ting, der irriterer mig en del er FB´s lyst til at spille alvidende fortæller.
Det er et kneb, man har brugt i utallige år, men mest i fordums tid.
Eksempel: "N vidste ikke, at det var sidste gang, de mødte hinanden" eller "Havde x vidst, hvad der ventede, ville hun ikke have ......"
Det burde ikke være nødendigt at gribe til sådanne litterære kneb.
Bogen fangede mig i så høj grad, at jeg sporenstregs bestilte fortsættelsen: "Dem mod os".


 

Jeg har læst "Ting, min søn skal vide om verden" af  Fredrik Backman.
2012   176 sider
Bog nr 47 jeg har læst i 2020.

Efterhånden har jeg fået læst en del bøger af FB, og denne er helt klart den, jeg har sværest ved at få hold på.
Det er en far, der henvender sig til sin nyfødte/lille dren med gode råd og forklaringer om dette og hint.
Det er ret flagrende og usammenhængende, og det fortsætter bogen igennem.
der er sådan set ingen handling i bogen, men alligevel får vi da en del informationen om hovedpersonen, som interessant nok har navnet Fredrik Backman.
Så det må da være selvoplevet.

Indimellem er der da morsomme passager, men generelt irriterer det mig, at det hele virker så løst og usammenhængende.

En anmelder skriver på Litteratursiden: Fredrik Backman har igen skrevet noget helt vidunderligt og bemærkelsesværdigt.

Det er langt fra første gang, at min oplevelse af en bog adskiller sig fra de andre anmelderes.

Jeg kan da godt se, at forfatteren giver udtryk for stor kærlighed til sin søn, og jeg kan da også godt se, at der ligger mebget mellem linierne.
Alligevel kommer denne nederst på listen med læste FB-bøger.
En liste, der i øvrigt toppes af En mand ved navn Ove.

 

Jeg har læst "Forbandede yngel" af  Anne-Cathrine Riebnitzsky.
2014   330 sider
Bog nr 46 jeg har læst i 2020.

Jeg har fornylig læst "orkansæsonen og stilheden" af samme forfatter.
Den roman var ok uden at være en åbenbaring. Rigtig mange gange så jeg henvisninger og omtale af "Forbandede yngel" af samme forfatter, og jeg besluttede mig til at få den læst også.
Den var meget anderledes og meget bedre.
Vi møder Lisa, der er på vej hjem fra Afghanistan, hvor hun har gjort tjeneste. Hun kommer til at sidde ved siden af lægen Andreas. Hun beslutter sig for at fprtælle ham sin livshistorie.
Herfra bølger historien uden klare overgange fra nutid til fortid. Vi får et grusomt indblik i, hvilken forfærdelig opvækst Lise og hendes 3 søskende havde.
Faderen er storskrydende og voldelig overfor sine børn.
Moderen er tilsyneladende også et offer, men lidt efter lidt erfarer vi, at hun er løgnagtig og manipulerende.
Børnene udvikler forskellige strategier for overhovedet at kunne overleve.
Katastroferne rammer i flæng de stakkels børn, men det skal ikke her afsløres, hvordan det hele ender.
Lisa øjner en mulig vej ud af lidelserne, men alt har sin pris.
Bogen er velskrevet, men det er svært at holde fast på begivenhederne.
Men hvis man nu forestiller sig at bogen afspejler børnenes skadede sind, så  virker det forståeligt.
Forfatteren har selv været udsendt til Afghanistan, og det er da vist meget tænkeligt, at bogen har selvbiografiske træk.
En barsk, men samtig ganske smuk bog pga de stærke børn.
Stærke på trods.



 

Jeg har læst "Knuth Hamsun, rejsen til Hitler" af  Tore Rem.
2014   360 sider
Bog nr 45 jeg har læst i 2020.

Det er nu en del år siden, jeg læste Thorkild Hansens "Processen mod Hamsun", og som jeg husker det, var det en god læseoplevelse.
Hamsun er en spændende og kontroversiel person.
TR har ikke så meget til overs for den bog. Han kan og vil selv.
Det er en rigtig spændende og interessant bog, og den virker uhyre veldokumenteret.
Det er imidlertid svært for en lægmand at checke alle baggrundshistorierne.
Man er nødt til at tro på forfatteren eller undlade at læse bogen.
Der er ikke ret meget tvivl om, at Hamsun elskede Tyskalnd og Hitler, og hans hustru var om muligt endnu mere klippefast i sin tro på at verden burde tilhøre den ariske race.
Og at jøderne ikke burde have lov til at eksistere.
Det store spørgsmål er om man kan/skal adskille forfatteren Hamsun fra nazisten Hamsun.
Det mener TR ikke.
Og vi ved jo også, at Hamsun forørede sin Nobelprismedalje til Goebbels.
Thorkild Hansen mente, at mange af Hamsuns gerninger kunne undskylde.
TR er helt uenig.
En anmelder kalde bogen vidunderlig og fortsætter:
Ovenfor blev bogen karakteriseret som vidunderlig. Det gælder såvel dens form som dens indhold. Den er skrevet i et dejlig klart, rigt og oplysende sprog. Den er spændende og stilistisk elegant komponeret. Ren fornøjelse at læse.


 


 

Jeg har læst "Kør din plov over de dødes knogler" af  Olga Tokarczuk.
2009   240 sider
Bog nr 44 jeg har læst i 2020.

Dette er en dybt underlig bog, og jeg må indrømme, at jeg efter at have læst bogen ikke forstår, hvor forfatteren vil hen.
Det bedste ved bogen er titlen, og den forstår jeg heller ikke.
Vi befinder os i en afsides del af Polen nær Tjekkiet.
Her bor Janina, der er uddannet lærer samt ingeniør med speciale i brobygning.
Hun er mest optaget af at oversætte Blake samt arbejde med astrologi.
Det må være  engelske William Blake(1757 - 1827).
Nogle af de fastboende beboere dør voldsomt, og der starter begivenhederne med den excentriske Janina i centrum.
Nu giver jeg ikke mange potter varmt vand for astroligi på Janina-plan, men jeg ved faktisk ikke, om det er alvorligt ment.
Det regner jeg dog med.
En god ting er de navne, hun giver alle efter deres egenskaber eller udseende.
Vi har Parlamentsmedlemmet og Pelsfarmeren og så fremdeles.
Jeg læser aldrig anmeldelser før jeg læser en bog, men denne gang var jeg lidt spændt på at se, hvor filmen knækkede for mig.

Lyngby Bib: Denne uges anbefaling byder på en spændende roman om en polsk midaldrende heltinde som kæmper for dyr og er passioneret omkring astrologi.

Litteraturlisten: Der kan siges så meget positivt om polske Olga Tokarczuks seneste roman med den urovækkende titel ’Kør din plov over de dødes knogler’, at jeg knap ved, hvor jeg skal ende og begynde. Det er selvsagt lidt upraktisk, når man nu skal anmelde værket - men det er en sand velsignelse, når man betragter læseoplevelsen som helhed. Jeg skal efter bedste evne forsøge at viderebringe min udelte begejstring.

Jyllandsposten:
......
I visse passager bliver hun dog så aparte og kantet, at teksten bliver lidt for knudret og tung og dermed en smule kedelig at læse, men det kammer heldigvis aldrig over.

Allerbedst fungerer ”Kør din plov over de dødes knogler”, når kriminalintrigen er i fokus. Tokarczuk udfordrer nemlig denne genres konventioner og lader sin roman udmunde i et såre uventet (kom)plot.

Tænkte jeg det ikke nok.
Det viser sig at være en rigtig fin bog.
Dog ingen anbefalinger herfra.
Der er så mange fine bøger.

 

Jeg har læst "Orkansæsonen og stilheden" af  Anne_Cathrine Ribnitsky.
2015   290 sider
Bog nr 43 jeg har læst i 2020.

Der er virkelig mange spillere på banen i denne bog.
Mennesker lever og undertiden flettes deres skæbner sammen.
Vi møder præsten Monica, der holde ferie i Guatemala. Hendes mand er astrofysiker og er i Chile for observationer.
Monica møder Nory, der er datter af en lokal mafiaboss.

Beate er forsvarsdadvokat og mødte Mionica, da denne forstod begravelsen af Beates mand, der blev dræbt i en bilulykke.
Beate går på jagt med bue, men kan ikke skyde noget efter ulykken.
I hendes jagtgruppe møder vi politimanden Hans, som synes rigtig godt om Beate.
I gruppen findes også Henning, hvis datter er blevet voldtaget af rockeren Johnny Boltsaks.
Vi møder også Marcus, der er en småkriminel ung mand med hang til hash.
Han fungerer som mulddyr da han smugler 10 kilo heroin.
Politimanden hans afhører marcus og Beate blever hans forsvarsadvokat.
Scenen er sat.
I begyndelsn var jeg pænt indfanget af det hele, men jeg kørte lidt sur i det hele, som bogen skred frem.
Plottet virker noget søgt, og der er forskellige løse ender, der ikke bliver fulgt op på.
Flere af sidehistorierne kunne med fordel være undværet.
Bl. a hører vi om Beates gamle bitre mor.
Johnny Boltsaks "møder" vi aldrig.
Kristeligt Dagblad mener:

For hvad enten man følger advokaten Beate på jagt, politimanden Henning i forhørslokalet, hashhandleren Marcus på smuglertogt eller jægeren Hans på arbejde i dyreparken, forekommer alle detaljer troværdige. Samtidig må man forundres over Riebnitzskys evne til at sammenføje de mange små fortællinger så fint. Det er en fornemt komponeret roman. Den er smukt flerstemmig og ligner ikke noget, man tidligere har læst.
 

Jeg har læst "St. St. Blicher" af  Knud Sørensen.
1984   290 sider
Bog nr 42 jeg har læst i 2020.

Jeg faldt over denne fine gamle bog i en genbrugs, og jeg lagde først og fremmest mærke til, at den var skrevet af Knud Sørensen fra Mors, som jeg havde fornøjelsen af at møde i hans hjem i sommeren 2020.

Alle kender naturligvis Blicher, men det gik snart op for mig, at jeg vidste alt for lidt om denne fine forfatter.
Og noget jeg sætter pris på ved en biografi, er at jeg modtager nye oplysninger.
Og det gjorde jeg i fuldt mål her.
Bogen er særdeles velskrevet, og sproget er således, at alle kan følge med.
Man mærker at KS har levet virkelig grundig research.
Måske havde man et andet navn for det i 1984? :-)
Man mærker tydeligt, at KS skriver om Blicher med stor kærlighed og respekt, men det betyder ikke at han "skjuler" noget.
Vi får masser af "sandheder".
Tiden er på ingen måde løbet fra denne biografi, og på samme måde kan man sige, at man stadig kan have fornøjelse af at læse Blicher.
Han er en del af "Danmark", en forfatter man bør kende.


 

Jeg har læst "Tyvenes By" af  David Benioff.
2008  282 sider
Bog nr 41 jeg har læst i 2020.

Bogen var valgt i én af mine læsekredse.
På forhånd kendte jeg hverken bog eller forfatter.
Jeg blev glædeligt overrasket.
Vi starter i USA, hvor bogens fortæller afslører, at hans bedstefar dræbte 2 tyskere, inden han var 17.
Meget hurtigt går vi over til denne bedstefars beretning om sin opvækst  i Leningrad(St. Petersborg) under 2. verdenskrig.
Det var en ualmindelig barsk tid.
Han overværer tilfældigt at en død tysk falskærmsudspringer daler ned foran ham.
Han plyndrer den døde, men bliver fanget af en russsisk patrulje.
Han ender i en fængselscelle, hvor han møder den unge desertør Kolja.
Næste morgen får de at vide, at de kan slippe ud af deres knibe, hvis de skaffer 12 æg til en bryllupskage til kommandantens datters bryllup.

Vi følger dem på deres vanskelige færd, hvor de oplever mange grusomme ting.
De møder kannibaler og forældreløse børn, men tilsyneladende ingen høns.

De 2 unge mænd bliver under æggejagten rigtig gode venner, og Kolja er en ualmindelig farverig person, der kan alt.
Måske lige med undtagelse af at holde sig i til sandheden.
Det er en velskrevet og fængslende bog med grusomheder, som man vansleligt kan forstille sig.
Der er masser af sort humor, men samtidig er der rigtig mange udpenslede modbydelige detaljer, der brænder sig fast i læserens erindring.
David Benioff er af russisk-jødisk afstamning, men vi finder ikke ud af, om der er tale om virkelige begivernheder, eller om vi har at gøre med en særdeles flot roman baseret på virkelige begivenheder.
Kan anbefale, men den er næppe for sarte sjæle.

 

Jeg har læst "Min Mormor hilser og siger undskyld" af  Fredrik Backman.
2013  462 sider
Bog nr 40 jeg har læst i 2020.

Her har vi en rigtig fin og eventyragtig beretning.
Vores hovedperson er den kun 7 årige Elsa. Hun er en noget usædvanlig pige, som tillægges egenskaber, som en 7 årig pige aldrig kunne have i vireligheden.
Men dette er jo også en roman :-)
Så har vi mormor på 77 år, der er genial og totalt anarkistisk.
Hun faldet bort, og Elsa får nu pålagt at 

 

Jeg har læst "Ross Dane" af  Aksel Sandemose.
1976  219 sider
Bog nr 39 jeg har læst i 2020.

Sandemose rejste til Canada fra august 1927 til februar 1928., og han var som sædvanligt i pengenød.
Han fik penge til rejsen fra sakget af "Klabautermanden".
Han skulle undervejs levere mange artikler, som det kneb med at få leveret. Han havde aftaler med flere aviser.
Således havde Aarhus Stiftstidende betalt 400 kr for 15 artikler. De fik 7.
Vi har Sandemoses Canadadagbøger. Vi har artikler og noveller, og så har vi de 3 canada-romaner.
Sandemose har langt fra oplevet alle de ting, der skildres i Ross Dane, men han har ladet sig inspirere.
Han kunne sagtens finde på at lade ting han har hørt om blive til bretninger, hvor han selv var hovedperson.
Kan vi kalde det kunstnerisk frihed?
Ross Dane er en af hans mest læste bøger, og det er nok også en af de nemmest tilgængelige.
Vi møder en lang række farverige personer, der klarer sig mere eller mindre godt.
Især blev jeg berørt af  Theodor, der som dreng er lænket til sin seng med tuberkulose. Da han bliver voksen får han sin førlighed tilbage, men noget liv, får han ikke.
Alt i alt er Ross Dane en fængslende beretning om de barske forhold, som blev virkelighed for de ca 400.000 danskere der emigerede dertil fra 1820 til begyndelsen af 2. verdenskrig.
Rigtig spændende og velskrevet roman.

 

Jeg har læst "I seng med fjenden" af  Leif Hansen.
2004  177 sider
Bog nr 38 jeg har læst i 2020.

Jeg læste bogen på et af mine 2 læsekredshold.
Fra starten gav jeg +points for emnet, og fordi det var en lokal historie.
LH ved nok ikke rigtigt, om han vil skrive roman eller en sandfærdig beretning.
Han "digter" om hvordan det gik for sig, da hans mor forelskede sig i den tyske soldat.
Han kan umuligt vide, om de ting, han fortæller, fandt sted. Det kan de godt have gjort, men han kan ikke vide det.
Han skriver udførligt om sit liv og kommer med mange unødvendige detaljer.
Det er vel ikke nøædvendigt at høre om hans liv som soldat?
Sproget er simpelt og en anelse fristilsagtigt. Teksten kunne sagtens finde sig til rette i Familiejournalen.
Alt i alt er bogen godkendt på grund af det væsentlige emne.

 

Kombination af biografi og lokalhistorie, hvor forfatteren leder efter sin egen oprindelse og fortid. Som han skriver: "Min eksistens er en følge af et umuligt kærlighedsforhold mellem en tysk soldat og en dansk pige". Det er moderen Marias historie han fortæller, hvor hun skæbnesvangert forelsker sig i en tysk soldat under besættelsen i Varde

Jeg har læst "Sorte svin" af  David Nielsen.
2008  262 sider
Bog nr 37 jeg har læst i 2020.

Dette er en meget kontroversiel bog, om en ganske dygtig fodboldspiller fra Skagen, der ikke synes at have været god ved ret mange mennesker, inklusive sig selv.
David Nielsen fortæller gennem Jonas Ankersen om sit liv, og det er er artige sandheder, vi må lægge øre til.
Nogle af dem var kendt i offentligheden allerede, såsom spille-skandalen i Gug, og episoden hvor DN slår klubkammeraten Allan Gaarde i gulvet.
Langt de fleste mennesker han har mødt på sin vej, har han ikke kunnet fordrage, og han lægger ikke fingrene imellem.
Niels Holmstrøm har en lang spids næse iflg DN, og det kommer også med.
Det kan manden vel knap nok gøre for.
Man sidder hovedrystende ved læsningen af de utalle dumheder manden har begået.
"Kongen", som han beskedent omtaler sig selv fremstår som en ganske ubehagelig person.
Alligevel er bogen spændende at læse.
Den er opdelt i ret små kapitler, og man sidder og venter på, hvilke ubehageljgheder, der nu dukker op.
Bogen kan sådan set godt anbefales; det kan David Nielsen knap nok.

I skrivende stund er David Nielsen cheftræner i AGF, og de kom ud af 2019/2020 med et glimrende rersultat.
Der kan man bare se :-)

 

Jeg har læst "Jorden rundt på cykle" af  Kai Thorenfeldt.
1928  174 sider
Bog nr 36 jeg har læst i 2020.

Dette er er virkelig en perle. (For mig).
Jeg så bogen omtalt i et forum, og besluttede, at den skulle jeg have fat i.
Jeg fandt den i et antikvariat i Odense, men det smukke navn "Hvad skovsøen gemte."
Det handler om Kai Thorenfeldt, der cyklede jorden rundt tilbage i 1924.
Jeg var forbavset over, at det var muligt.
Han startede en vinterdag i København sammen med en god ven, som stod af tidligt på rejsen.
KT kørte på en ganske almindelig cykel, der sikkert ikke var noget særligt i de  år.
KT er en hård hund, og det var nødvendigt at være under besøgene i lande, hvor man aldrig havde set en cykel før.
Bogen kan naturligvis læses som en beretning om en fantastisk sportspræstation, men for en nutidig læser også som et historisk dokument.
Sproget virker på ingen måde aktikveret. Bogen er ganske let at læse.
Der er også fotos, men de bærer tydeligt spor af den tid, de blev lavet på.

Som et kuriosum kan nævnes at KT og yours truly sikkert kørte på de samme veje i Nevada og Utah.
Det var et barsk område og jeg tør næsten ikke forestille  mig, hvordan det var i 1924.
Undervejs fik KT sendt dæk og slanger ud til forskellige steder rundt omkring i verden, så han har ikke været helt uden midler.
Wikipedia:

De første danskere vi kender til, der rejste langt på cyklen, og som vi nok må anse for grundlæggere af dansk turcykling, er Kai Thorenfeldt og Polycarpus Lindqvist. Kai Thorenfeldt brugte 2 år og 8 måneder på at cykle jorden rundt, og anses for at være den første dansker, der cyklede jorden rundt. Siden da er der flere fortællinger om danskere, der har cyklet rundt i verden flere år af gangen.
 

Jeg har læst "Tjærehandleren" af  Aksel Sandemose.
1946  x sider
Bog nr 35 jeg har læst i 2020.

Det hænder, at man får fingre i en gammel bog, der stadig "holder".
Således forholder det sig med Tjærehandleren.
Tilsyneladende en lille overkommelig bog om en ægteskabssvindler.
Men Sandemose skrev aldrig let overkommelige bøger. Der er lag på lag i hans bøger, og man kan næsten bruge et liv på at analysere hans romaner.
Sandemose sagde selv at Tjærehandleren tilhørte en gruppe bøger, som udgjorde en frigørelsesproces. Bl. a flygtningen.Sandemose har utvivlsomt fælt sig som tjærehandleren, da han skrev.
Det er farligt at begynde på Sandemose.
Man bliver aldrig færdig.

 

Erik Hesselager:
Der er en velkendt lignelse i Ny Testamente (Lukas evang. kap. 11):

Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med sig, værre end den selv, og de kommer og flytter ind der. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.

 

Jeg har læst "Skyggen ved din højre hånd" af  Poul Ørum.
1959  224 sider
Bog nr 34 jeg har læst i 2020.

Det hænder, at man får fingre i en gammel bog, der stadig "holder".
Det kan man knap sige om denne bog, skønt plottet vel er eviggyldigt.
Opsættet og sproget virker gammeldags.
Vi møder trappeartisten Richardt Hagen, der kæmper for at holde skindet på næsen, både hvad angår hans økonomi samt hans ægteskab.
Han har "siddet inde".
Det var noget med noget dokumentfalsk, som han blev lokket ind i.
Under et nyt forgæves forsøg på at sælge persienner møder han damefrisøren Theo, og de er meget på bølgelængde.
Theo er plaget af en eksmand, der stalker hende konstant.
Hagen træder i karakter, og et djævelsk spil tager sin begyndelse
Ørum er sådan en slags krimi-forfatter, om ikke af den klassiske slags.
Historien bevæger sig frem i et overkommeligt tempo.
Det hele er sådan set godt nok, men der er nok en grund til, at Ørum ikke læses så meget længere.

 

Jeg har læst "Alle himlens fugle" af  Rakel Haslund_Gjerrild.
2020  190 sider
Bog nr 33 jeg har læst i 2020.

Jeg fik denne bog anbefalet, og anbefalingen blev ledsaget af bedømmelsen "Fremragende".
Diverse anmeldere kommer frem til dommen "Fremragende".
Jeg er ikke uenig.
Vi er sammen med en ung kvinde, der er det sidste menneske i verden.
Resten er udraderet af "smitten".
Bogen er skrevet før Corona lagde Verden ned, og den blev udgivet i Danmark den dag, hvor Danmark lukkede ned.
"Hun" har været alene så længe, at hun næsten har mistet sit sprog.
Da vi møder hende, ved vi intet, men lidt efter lidt lærer vi om hende, og hvad der er sket med hende.
Det er en "sort" og trist bog, men det må da også være forfærdeligt at være ene tilbage i verden.
Ikke engang "Fuglen" vil være sammen med hende, da hun drager ud på sin rejse, som hun tager på fordi "Or" er væk.
RHG bruger sproget som en pensel.
Den kloge læser giver sig tid og søger at få hvert eneste ord med.
Dette er en bog, der gør indtryk.

 

Jeg har læst "Paganinikontrakten" af  Lars Kepler.
2010  583 sider
Bog nr 32 jeg har læst i 2020.

Lars Kepler er i virkeligheden et pseudonym for Alexandra Coelho Ahndoril ogAlexander Ahndoril.
Det er da også noget nemmere at søge efter :-)
Bogen er nr. 2 i en serie på 3.
Jeg havde det svært med at koncentrere mig om bogen i begyndelsen, men efterhånden som jeg kom længere hen i den murstenstykke roman, blev det bedre og bedre.
Jeg fik lidt styr på handlingen, og det gik op for mig, at nogle af personerne var ualmindelig spændende.
Jagten går på et tilsyneladende uskyldigt fotografi, men alligevel myrdes en lang række mennesker på grund af det.
En problemknuser (Lejemorder) rydder op, og han er uhyggelig effektiv.
Som bogen skrider frem bliver man mere og mere i stand til at forstå udviklingen i historien.
Bogen er ret voldelig. Til tider ubehaeligt voldelig.
Bogen virker velresearchet og kan anbefales.
Jeg kunne godt finde på at anbefale de to andre bøger i serien til mig selv.

 

Jeg har læst "Grand Avenue" af  Joy Fielding.
2001  399 sider
Bog nr 31 jeg har læst i 2020.

En ganske fortrinlig bog.
Vi starter med at blive præsenteret for 4 veninder, som mødes tilbage i tiden på en legeplads..
Dernæst møder vi i de følgende kapitler pigerne, og vi følger deres liv, og hvad der sker med dem.
Der er tale om ret små kapitler, og personerne præsenteres rigtig flot.
Der går måske nok lidt "Chick lit" i historien, men beretningen er ganske medrivende.
Pigerne er vidt forskellige, og læserne finder sikkert frem til den person, som de synes, de sympatiserer mest med.
En af dem kæmper mod en voldelig ægtemand, og  hende holder vi nok allesammen med.
Pigernes børn træder også ind på scenen, og de er ligeså forskellige som pigerne.
Bogen kan anbefales.

 

Jeg har læst "Tjærehandleren" af  Aksel Sandemose.
1945  x sider
Bog nr 29 jeg har læst i 2020.

Historien centrerer sig om Audun Hamre, end mand i sin bedste alder, der angivelig er tjærehandler. Hans speciale er via bl.a. kontaktannoncer at forføre enlige kvinder for siden at frarøve dem værdier, hvis ikke endnu værre forbrydelser.
Det er en lille overkommelig bog, der ikke hører til Sandemoses hovedværker.
Her kan man så indskyde, at alle Sandemoses bøger er væsentlige.
Han siger selv i 1954, at "Tjærehandleren" tilhører den gruppe af bøger, der udtrykker en frigørelsesproces.
Boegn fremtræder letlæselig, men Sandemose har altid flere lag.
Bogen sprinher i tiden, og formålet med det kunne være, at vi begynder med uskyldelsens paradis og slutter med fortabelsen og paradisets udslettelse.

Erik Hesselager skrivet i en anmeldelse
:

"Der er en velkendt lignelse i Ny Testamente (Lukas evang. kap. 11):
Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med sig, værre end den selv, og de kommer og flytter ind der. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.".

Man kan få et halvt liv til at gå med at studere Sandemose.
Og man bliver alligevel ikke færdig.

"Aksel Sandemose er det store, dunkle nordiske kraftgeni, efter Strindberg og Hamsun ... Er man i et satanisk lune, er der ikke meget bedre at foretage sig end på afstand at lade sig gribe af Tjærehandlerens portræt af det iskolde hads undergang i død og ragnarok." – Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

 


 

 

 


 

 


 

Jeg har læst "Hold masken eller der falder brænde ned" af  Michael Jeppesen og Anders Lund Madsen.
2006  237 sider
Bog nr 29 jeg har læst i 2020.

Jeg havde fået bogen anbefalet af en, der syntes rigtig godt om den.
Jeg var knap så begejstret.
Det drejer sig i al simpelhed om, at ovennævnte herrer sender mail til hinanden.
De skriver begge godt og morsomt, men jeg kan bae ikke finde ud af, hvorfor de gør det.
De kredser  om forskellige emner, hvor man bl. a kan nævne kunst og Gud.
Og det er jo sikkert meget godt.
Jeg var spændt på, hvordan bogen ville ende, og den endte faktisk i Tyskland.
Her skulle de 2 herrer med ledsager mødes på en restaurant, men Lund Madsen & Co sad bare og ventede.
Det viste sig, at Jeppesen & Co sad hele aftenen og holdt øje med dem.
Så faldt der brænde ned.
Det ville også have overskredet mine grænser.
Jeg læste en anmeldelse, hvor der blev fremsat en teori om, at det hele var noget, der var aftalt på forhånd.
Det kunne godt ligne dem, men det ville endnu mere overskride mine grænser.
Der er så mange gode bøger, så jeg anbefaler, at man finder en anden end denne.


 

Jeg har læst "Knæk" af  Belinda Bauer.
2018  334 sider
Bog nr 28 jeg har læst i 2020.

En mor kører i stå med sine 3 små børn. Hun går hen til en telefon, men kommer aldrig igen.
En spændende start på en udmærket bog.
Den ældste søn Jack tager ansvaret for familien, da faderen også på et tidspunkt stikker af.
Han får det til at se ud, som om de ikke er alene, og så ernærer han sig ellers som indbrudstyv.
Vi møder forskellige personer som langsomt involveres i de 3 børns liv.
Det hele viser sig at hænge sammen.
Vi møder også et par ganske specielle politimænd.
Bogen er skrevet i et udmærket sprog, og især er optakten glimrende.
Man kan sagtens finde forskellige uklarheder i plottet, men alt i alt er det en fin krimi. Bl. a virker drengen Jacks skift fra eneforsørger til at være almindelig dreng ikke overbevisende.
Han indgår også en alliance med myndighederne, der virker en anelse urealistisk.
Kan anbefales.


 

Jeg har læst "Sjælesamleren" af  Paul Johnston .
2007  427 sider
Bog nr 27 jeg har læst i 2020.

Her har vi en rigtig steorotyp krimi, som jeg da fik kæmpet mig igennem, uden at blive rigtig begejstret.
Vi møder krimiforfatteren Matts Wells, der har en skriveblokering.Han er traumatiseret efter mødet med den "hvide djævel", som blev elimineret. Men hans søster er på fri fod. Og hun er endnu værre.

Hun dræber andre krimiforfattere, og sender ledetråde til Matts Wells.
Og så går jagten løs.
Wells er kæreste med en politidame, så der har vi linket til ordensmagten.
Naturligvis er Wells den kække type, der mener at kunne klare sig bedst uden at involvere politiet, her repræsenteret af veninden.
Bogen er ganske voldelig, men den er er også indviklet og rodet.
Det er ikke en forfatter, jeg vil stræbe after at finde på boghylden.

 

Jeg har læst "Livstid" af  Liza Marklund.
2007  459 sider
Bog nr 26 jeg har læst i 2020.

Vi ved jo alle, at den gode Liza Marklund aldrig bliver nomineret til Nobelprisen i litteratur, men alt i alt følte jeg mig udmærket underholdt.
Og det er jo det, hun kan; underholde.
Bogen får blandede anmeldelser, men faktum er, at LM sælger glimrende.
Jeg var netop blevet færdig med en voldsomt kedelig bog, som jeg kun læste, fordi jeg skulle "bruge" siderne, så jeg var nok et nemt offer.
Jeg kunne sagtens finde på at læse Liza Marklund igen.
Meget sandsynligt.


Fra anmeldelserne:
Liza Marklunds syvende roman om journalisten Annika Bengtzon er en langtrukken sag med langt imellem snapsene. ANMELDELSE: Dette er den ægte vare, kære venner og andre læsere. Liza Marklund er femikrimiens ukronede dronning i Skandinavien, og Livstid er at betragte som hendes svendestykke ud i genren.

 

Jeg har læst "En sømand går i land" af  Aksel Sandemose.
1976  x sider
Bog nr 25 jeg har læst i 2020.

En sømand går i land er et selvstændigt værk; men samtidig en nøgle til og fortsættelsen af En flygtning krydser sit spor.
Det er her Esben Arnakke springer over bord fra skibet Rurik og redder sig i land på New Foundlands kyst.
Men han havner snart i nye konflikter og myrder sin rival John Wakefield og drives atter på flugt.
En rigtig god og tilsyneladende letlæst bog.
Men Sandemose er aldrig let.
Et mord er naturligvis en alvorlig ting, og utallige gange fører Sandempse os tilbage til denne grumme begivenhed.
Tiden løber vist aldrig fra sandemose.
Er man først fanget ind af ham drages man tilbage, som til et mord til søs.


 

Jeg har læst "Glaslegemer" af  Erik Axl Sund.
2014  387 sider
Bog nr 24 jeg har læst i 2020.

Forfatteren er i virkeligheden pseudonymer for 2 forfattere.
Det var ikke nok. Dette er en rigtig glemmebog.
Vi er i Sverige, hvor en bølge af selvmord blandt unge florerer. Alle har de luttet til Heavy Metal musik fra en vis "Hunger".
Kriminalkommisær Jens Hurtig tager sig af sagen.
Bogen er voldelig og ganske ubehagelig.
Det er et faktum at selvmord kan være smittende, men dette her med kassettebåndene er vist for langt ude.
Der er masser af personer i bogen, og vi springer fra den ene til den anden i ekstremt korte kapitler.
Det er svært at holde rede på de mange personer.
Jeg har kæmpet mig gennem bogen, som jeg ikke kan anbefales.
Der findes så mange gode bøger.
Find en anden.

 

Jeg har læst "Regn" af  W. Somerset Maugham.
1953  195 sider
Bog nr 23 jeg har læst i 2020.

Når man læser noveller kan man sige, at man starter forfra med hver ny novelle.
Med disse noveller er man hurtigt " i gang" og fanget ind.


The Pacific is inconstant and uncertain like the soul of man. Sometimes it is grey like the English Channel off Beachy Head, with a heavy swell, and sometimes it is rough, capped with white crests, and boisterous

Jeg har læst "Niceville" af  "Kathryn Stockett.
2009  593 sider
Bog nr 22 jeg har læst i 2020.

Niceville handler om stærke kvinder, der sætter livet på spil for at forandre verden.
Miss Skeeter, der er ung og utilpasset, vender hjem fra universitetet til Jackson, Mississipi.
Her har hendes veninder travlt med deres mand og børn .
De har alle sorte tjenestepiger, så fruerne kan tage vare på "vigtige ting".
Skeeter drømmer om at blive forfatter, og hun beslutter sig for at skrive om, hvad der foregår bag de pæne facader.
Hun får overtalt nogle af tjenestepigerne til at fortælle om, hvordan de har det.
Det er uhyre farligt, for de risikerer ganske simpelt .. alt.
Bogen er lang, men fængslende, og den er svær at lægge fra sig, når man er kommet i gang.
Vi hører om ting, der er så uhyrlige, at man chokeres gang på gang.

Romanen foregår i den tid, hvor Martin Luther King holder sin berømte ”I have a dream”-tale, og hvor Ku Klux Klan spreder skræk og rædsel.
Bogen kan varmt anbefales.
 

Jeg har læst "Og den store flugt" af  "Andrea Hejlskov.
2013  239 sider
Bog nr 21 jeg har læst i 2020.

Nogle af os drømmer om at hoppe af hamsterhhjulet og forsvinde ud i en stor skov for at realisere sig selv.
Her møder vi en kvinde som sammen med sin familie virkelig flytter ud til ingenting langt ude i en svensk skov.
De er ikke voldsomt godt forberedte.
De flytter bare.
De bliver mødt af en hippitype, der kaldes kaptajnen.
Han har også sit at kæmpe imod.
Det bliver ikke nogen let tid for nogen af dem.
Vi følger med i deres kamp med alle de praktiske ting, man skal forholde sig til i en verden uden strøm og de mange hjælpemidler, som vi alle er så vant til.
Men vi følger også med i deres personlige kamp for at kpmme overens med deres voldsomme beslutning.
Det er en rigtig interessant proces at føle, og man sidder uvilkårligt og funderer over, hvordan man selv ville have reageret.
Bogen virker lidt flagrende og kaotisk, men det afspejler nok meget godt, hvordan KH har det på det personlige plan.
Jeg er noget optaget af "simpel living" og mere simpelt bliver det nok ikke.

Spændende bog og en spændende beslutning at tage om sit liv.

Jeg har læst "Berlinerpoplerne" af  "Anne B. Ragde.
2004  299 sider
Bog nr 20 jeg har læst i 2020.

Vi er i Trondheim. Her møder vi Margido. der er bedemand. Udenfor byen bor storebroderen Tor.
Tor bor sammen med sin mor og sin far, der aldrig siger noget.
Og så alle grisene.
I København bor den yngste bror Erlend.
Han stak af til København som ung og sprang ud som bøsse.
Moderen får et slagstilfælde og ligger for døden.
Det er brødrene nødt til at forholde sig til.

Tor har en datter Torunn, som også bliver involveret i tingene.
Vi følger udviklingen omkring moderens sygdom og død.
Skeletterne rasler ud af skabene og fortiden kaldes til live.
Det er ikke altid kønt.
Bogen er velskrevet og ganske morsom trods det triste emne.
Vi kommer tæt på personerne og kommer til at forstår dem rigtig godt.
Forfatteren skifter hele tiden synsvinkel, så vi snart følger den ene, snart den anden af personerne.
Det giver et godt indblik i, hvordan en sag kan fremstå forskellig for forskellige personer.
En god bog.

 

Jeg har læst "Middag for 2" af  "Finn Søeborg.
1969  x sider
Bog nr 19 jeg har læst i 2020.

Hvorfor græder du Klovn?
De fleste ting har deres skyggesider.
Det gælder også humorister.
Vores lystige Storm P kunne lave dystre og sorte skilderier og den evegt morsomme Finn Søeborg var ikke altid morsom.
Her finder vi en række noveller om ensomme og kontaktsøgende mennesker og deres ofte forgæves forsøg på at få livet til at fungere.
Finn Søeborg skriver utrolig godt og det er vigtigt at få denne side af hans forfatterskab med.
Det er også Finn Søeborg.

 

Jeg har læst "H. C. Andersen" af  "Fredrik Böök.
1939  351 sider
Bog nr 18 jeg har læst i 2020.

Jeg kan næsten ikke få nok af H.C. Andersen biografier.
Og det gælder især de gamle af slagsen. Og denne er altså rigtig gammel.
Noget af det jeg læser, har jeg stødt på utallige gange før, men der er altid et eller andet nyt i enhver bog.
Jo mere jeg læser, jo mere begejstret bliver jeg for alt det, som H.C. Andersen har præsteret.
Fantastisk og tidløst.
De fleste ved, at H. C Andersen var gevaldig snobbet, men hans leflen for de fine var også et udslag af realistisk verdenserfaring. Det var ganske simpelt gunstigt for ham at omgive sig med disse indflydelsesrige personer. Havde han levet i morderne tider, ville han have koncentreret sin opmærksomhed om verdenspressen, hævder Fredrik Böök.
Og i helt moderne tider ville det have været reality-universet, hævder jeg.

 

Jeg har læst "Tilståelsen" af  "Steve Cavanagh".
2016  407 sider
Bog nr 17 jeg har læst i 2020.

En Edie Flynn Thriller.

I årevis har advokatfirmaet Harland & Sinton haft gang i et globalt svindelnummer. FBI har dem i søgelyset, men skal bruge vidner. En af firmaets klienter, milliardæren David Child, bliver anholdt for mord på sin kæreste.
FBI vil have Eddie Flynn, eks-svindler og advokat, til at få en tilståelse ud af Child og tvinge ham til at vidne mod firmaet. Hvis Eddie nægter, vil det gå ud over hans kone, Christine.
Det er ikke en bog, som har sat sig blivende spor hos mig, men som jeg husker det, var det en god gammeldags knaldroman.

 

Jeg har læst "Hvem er fuldkommen" af  "Richard Russo".
1995  616 sider
Bog nr 16 jeg har læst i 2020.

LDet er en del år siden, jeg så fimen af samme navn med paul Newman i hoverollen, og både film og bog er anbefalelsesværdige.
Filmen er ganske tro overfor bogen, og Sully kan man ikke undgå at holde af.
Bogen er vældig morsomt skrevet og den er fyldt med pudsige indfald.
Jeg har planer om at se filmen igen.
Kan varmt anbefales.

Hvis de to førnævnte Russo-esser minder om universet i tegneserien Radiserne, er det med “Hvem er fuldkommen?” som at træde ind i tv-serien Sams Bar. Det er en rar og tryg verden, fyldt med pudseløjerlige indfald og sympatiske mennesker, der venskabeligt smådriller hinanden, og som ikke kunne gøre en kat fortræd. Konceptet kalder konstant på det skæve smil, om end ikke den larmende latter.
 

Jeg har læst "Mogens og andre noveller" af  "J.P Jacobsen".
1882 x sider
Bog nr 15 jeg har læst i 2020.

Lydbog.
Det er er nogle helt fantastiske noveller, vi her præsenteres for.
Især er "Mogens" smuk. Der er ingen illustrationer i bogen, og hvad skal man også med dem, når forfatteren maler så utroligt med sin pen.
"Sommer var det. I et hjørne af haven".
Sådan lyder den berømte og berømmede indledning på Mogens.
Uforligneligt.
J.P Jacobseb var virkelig en stor forfatter, og hvor var det trist, at han gik bort allerede i sit 38. år.
Men han har alligevel sat sine spor i dansk litteratur, hvor han var den første der hyldede naturalismen i sine værker.
Sikke et sprog, sikke evner.

Jeg har læst "A conspiracy of friends" af  "Alexander McCall Smith".
2011 297 sider
Bog nr 14 jeg har læst i 2020.

Jeg var ganske skuffet over denne bog efter at jeg havde haft mit fantastiske møde med Mma Ramotswe fra Botswana.
Her havde jeg en ganske anderledes oplevelse.
Vi er i et boligområde i Pimlico, England, hvor vi lidt efter lidt præsenteres for en lang række specielle mennesker.
Der var mange af dem, og jeg havde svært ved at holde dem adskilt.
Jeg havde forventet, at trådene blev samlet til sidst, men hvis det var tilfældet, undgik det min opmærksomhed.
Det sjoveste var hunden Freddy de la Hay, der selv kan tage sikkerhedsselen på i bilen. han forsvinder, men kommer til bage igen.
Jeg ser, at dette er 3. bind, så måske mangler jeg simpelthen I og II for at kunne følge med.
Bøgerne får fine anmeldelser, og mange berømmer deres kvaliteter, som ikke ses i ret mange litterære værker.
Som et kuriosum kan nævnes, at jeg faldt over bogen i et second hand book sale i Filippinerne.


 

Jeg har læst "Contagion" af  "Robin Cook".
1996 480 sider
Bog nr 13 jeg har læst i 2020.

Robert Brian "Robin" Cook blev født 4. maj 1940. Han er en amerikansk læge og forfatter, som skriver om medicin og emner, der har med folks helbred at gøre.
Han er bedst kendt for de bøger, der kombinerer de medicinske emner med spændingsromaner.

Dr. John Stapleton mister sin praksis til en medicinsk gigant og derpå familien i en flyulykke.
Stapleton bliver nu beskæftiget med patologi. Han flytter og finder nu sig selv i New York, som han nu finder er et passende sted for ham, kold, ligegyldig cementørken, som den er.
Stapleton regner med at han er færdig med at involvere sig i nogetsomhelst, men da der udbryder en influenzaepedimi, som kræver mange ofre, bliver han mistænksom.
De fleste tilfælde rammer hospitaler og klinikker som alle kontrolleres af den samme medicin-gigant.
Sker der en systematisk udslettelse sted?

Det viser sig, at sandheden bag dødsfaldene er langt værre end han havde forestillet sig.

Jeg har læst "H.C Andersen" af  "H. St. Holbeck".
1925 103 sider
Bog nr 12 jeg har læst i 2020.

Det er lidt af en perle, jeg her har fundet i en Genbrugs. Alderen i sig selv gør den interessant, for her kommer en analyse fra en mand, der næsten har været samtidig med H. C. Andersen.
Bogen virker forbavsende moderne. Jeg havde forventet et meget gammeldags sprog, men det er ikke tilfældet.
Bogen er ikke meget forskellig fra andre biografier om H. C. Andersen, men jeg sluger dem alle. Jeg kan ikke få nok.

 

Jeg har læst "Disclosure" af  "Michael Crichton".
1993 446 sider
Bog nr 11 jeg har læst i 2020.

Tom Sanders er leder af et stort IT-firma, DigiCom, og han forventer at blive forfremmet.
Til hans store overraskelse går jobbet til hans tidligere samleverske, Meridith Johnson.
Han indkaldes af Meredith til en samtale, og der forsøger hun at få eksuelt samkvem med ham.
Han afviser hende, og nu vil hun have hævn.
Næste dag anklager Meredith ham for at have forulempet hende seksuelt.
Han vælger at kæmpe imod, men det bliver ikke nogen nem øvelse.
Han erfarer, at hele firmaet er ramt af undergravende virksomhed, og han risikerer at miste alt det, han har opnået i livet.
Spændende at følge sagens udvikling i denne veslskrevne roman.

 

 

Jeg har læst "Detektiven Sherlock Holmes" af  "Dr. Watson".
1984 259 sider
Bog nr 10 jeg har læst i 2020.
Dette er en lidt underlig publikation. Bogen skal  forestille at være skrevet af Dr. Watson, men eftersom denne herre aldrig har eksisteret, er det nu nok Sir Arthur Conan Doyle, der fører pennen.
Det hele fremtræder som en antologi, og man får også her en viden om, at Holmes ikke altid var den gentleman, vi troede.
Watson og Holmes bliver ikke boende sammen i Baker Street. Holmes er alt for dominrende, og han gør bl. a. nar af watsons forfatterskab.
Og de deler heller ikke ligeligt, når de modtager honorar for deres indsats.
Holmes beholder broderparten.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvor denne bog kommer fra, og hvad ideen er, men historierne er sådan set udmærkede.


 

Jeg har læst "Next" af Michael Crichton.
2006. 528  sider
Bog nr 9 jeg har læst i 2020.
Er vi lidt langt ude her?
Bogen handler om konsekvenserne ved at manipulere med gener hos både mennesker og dyr.
Her møder vi en chimpanse, der kan tale, føle og som kunne gå for at være et menneske, hvis det ikke var for pelsen.
Men det er nu alligevel en chimpance.
Vi møder også en ganske uudholdelig papgøje, der er umådeæig intelligent.
Der bliver fiflet og svindlet med gener og stamceller.
En afdød mand, får sågar sine knogler stjålet, da de skal bruges til forskning.
Mennesker kan ikke bare lege "Gud", da konsekvenserne og bivirkningerne er kolossale.
Det mere end antydes, at historierne meget vel kunne finde sted i virkeligheden.
Chrichton skriver ganske underholdende.

 


.

Jeg har læst "The black echo" Michael Connelly.
1991 508 sider
Bog nr 8 jeg har læst i 2020.
Dette er den første bog om Harry Bosch.
Bogen fik bl. a prisen fra "The Mystery Writers of America" for "Best first Novel" i 1992.
Her møder vi Harry Bosch, Vietnam veteran, som opererede som "Tunnel rat" mens han var der.
Nu er han politimand.
Man finder Billy Meadows dræbt. Han var sammen med Harry Bosch nede i tunnelerne i Vietnam.
Det hele bliver sat i forbindelse med et planlagt bankrøveri.
Jeg var længe om at blive færdig med bogen, og det gik lidt trægt, men Harry er et behageligt bekendtskab.
Han  er en hård hund, men han virker menneskelig og han er bestemt ikke ufejlbarlig.
Han har holdt dampen oppe gennem 24 bøger, og han er ganske populær.
Han er i øvrigt 42 år, da vi møder ham, så har har stadig mange eventyr ventende forude.
Jeg blev ikke så begejstret for bogen, at jeg straks besluttede mig for at inhalere de 23 eksisterende bøger.
Men jeg vil ikke afvise, at jeg igen finder sammen med den gode Harry Bosch

Jeg har læst "The Shack " af Wm. Paul Young.
2011 279 sider
Bog nr 7 jeg har læst i 2020.
Dette er ualmindelig underlig bog. Jeg har aldrig læst noget lignende. Og jeg håber heller ikke, jeg kommer til det igen.
Den er sådan set velskrevet og ganske spændende.
Men indholdet!
Vi møder mark, hvis lille datter er blevet kidnappet og efterfølgende myrdet.
Mark er dybt troende, men nu forstår han iikke hvor Gud var, da han havde brug for am.
Han er både vred og fortvivlet.
Et dag finder han et brev i sin postkasse. det er fra "Papa" , som beder ham komme hen til en hytte i  bjergene.
det gør han efter nogen tids overvejelser.
I hytten møde han simpelhen Gud, jesus og helligånden.
Resten af bogen foregår i hytten.
Gennem samtaler med de tre kommer han nærmere til at forstå, hvorfor hans lille pige skulle tages fra ham.
Bogen blev en stor succes da den kom frem.
mange mennesker følte, at de gennem denne bog fandt frem

 

Jeg har læst "Intet nyt fra Vestfronten " af Erich Maria Remarque.
1929 295 sider
Bog nr 6 jeg har læst i 2020.
Dette er nok den bedste og mest kendte antikrigsroman, der findes. Den er udgivet i talløse oplag og den er blevet filmatiseret adskillige gange.
Den var også blandt de bøger, der blev brændt i 1933.
Vi er med i skyttegravene sammen med de tyske soldater under 1. verdenskrig.
Rædslerne trodser enhver beskrivelse.


Erich Maria Remarque er pseudonym for Erich Paul Kramer (1898-1970), der i 1916 blev indkaldt til militærtjeneste i krigen. I 1917 blev han selv såret og indlagt på lazaret på Vestfronten.
Her møder vi krigens rædsler, brutalitet og meningsløshed, så det næsten ikke er til at holde ud.
En virkelig stor roman, som man skylder sig selv at læse.

 

Jeg har læst "1984 " af George Orwell.
1949 245 sider
Bog nr 6 jeg har læst i 2020.
Denne bog var "hjemmearbejde" i min læsegruppe, og det var et valg, jeg kun kunne bifalde. Fra jeg var dreng, har jeg været en hund efter science ficition bøger, og dette er jo en af klassikerne, så den er man nødt til at have på plads.
Der var jo stor spænding om, hvordan verden ville se ud, når man endelig nåede til 1984, og heldigvis så det ikke ud som i bogen.

Winston Smith bliver forelsket og samtidig gør han oprør mod Big Brother.
Vi følger forholdets udvikling, og en tid lang glæder man sig over de tos lykke, men intet varer for evigt.
Winston stolede på de forkerte mennesker, og rent faktisk var der slet ikke nogen´, han kunne stole på, så det var forventeligt.
Han gennemgår utallige pinsler under magtehavernes forsøg på at "frelse" ham.
Mn håber på en happy ending, men ak, sådan går det på ingen måde.
Trist, trist afslutning.
Så meget for Winston Smiths drømme.


 

Jeg har læst "Gerningssteder" af Peer Kaa.
2014 241 sider
Bog nr 5 jeg har læst i 2020.
Denne bog minder ganske meget om årets bog nr. 4, men heldigvis er den langt bedre.
Ganske interessant præsenteres historierne på et kort, så man eksempelvis får en række adresser i City.
Og der har været rigtig mange forbrydelser i København at tage fat på.
Af berømter mordhistorier kommer vi naturligvis på dobbeltmordet på Peter Bangsvej.
Det noget nyere morddrama på Femøren høer vi også om her.
Med bogen i hånden kunne man gå gennem 6 bydele i København.
Spændende og velskrevet bog.

Jeg har læst "Gerningsstedet" af Jørgen Bach.
2011 262 sider
Bog nr 4 jeg har læst i 2020.
Jeg plejer at være glad for "krimi"-bøger á la denne bog, men her var jeg rigtig skuffet.
En del af historierne forekommer mig at være uafsluttede eller ikke for alvor færdiggjort.
Ikke meget drama her; mest referater garneret med en anelse føleri.
Ikke en god bog

Jeg har læst "Udenfor" af Ritt Bjerregård.
2019
Bog nr 3 jeg har læst i 2020.
EDette er 3. bind af Ritts erindringer, og da jeg ikke har læst de 2 første, synes jeg, at der er et lille problem.
Men bogen var valgt af min fine læsekreds, så derfor skulle den læses.
det blev ikke nogen stor fornøjelse.
Det er en rigtig tør og saglig bog, som jeg havde svært ved at hidse mig op over.
Af og til kunne jeg genkende ting, som jeg var stødt på tidligere.
Nåh ja, der var jo også noget med karl Hjortnæs.
Jeg sad med en fonemmelse af, at Ritt i alt for høj grad søgte at retfærdiggøre sine beslutninger.
Jeg har intet mog Ritt som person. Jeg har stor respekt for hende. Bl. a er hun stammer, og det problem har hun klaret.
Jeg har ikke fået lyst til at læse de to første bind af hendes erindringer.

 

Jeg har læst "Min far så engang en engel" af Egon Clausen".
2007. 238 sider.
Bog nr 2 jeg har læst i 2020.
Egon Clausen er barnefødt i Hemmet og er dermed en lokal forfatter. Jeg er af den opfattelse, at man nærmest har pligt til at kende de lokale forfattere, og så gør det jo heller ikke noget, at han er en god skribent.
Her hører vi om hans opvækst i et stærkt indremissionsk hjem.
Det lykkes ham at blive mønsterbryder, med de omkostninger det nu engang giver.
Gennem årene havde han utallige diskussioner med sin fundamentalistiske far, som han nogenlunde forligedes med, som årene gik.
Men aldrig fuldstændigt.
Egon Clausen siger, at hans forældre var mennesker uden svig, og han var aldrig i tvivl om, at de elskede ham.
Derfor har han aldrig hadet sine forældre.
Bogen er usædvanligt velskrevet, og på sine steder ganske morsom og underholdende.
Bogen kan varmt anbefales.

 

Jeg har læst "Past reason hated" ad Peter Robinson".
1991. 345 sider.
Bog nr 1 jeg har læst i 2020.
Året startede med en del bøger på engelsk, da jeg opholdt mig i udlandet i en længere periode.
Peter Robinson er også elsket og læst i Danmark. Det er en god gammeldags og solid krimi, der skrider frem i et overskueligt tempo.
Denne bog er nr. 5 ud af 22 bøger om Banks.
Banks er i gang med at hygge sig til en fest, da der pludselig indløber en anmeldelse af et mord. En unvisg kvinde findes myrdet i sit hjem, hvor der egentlig skulle være hyggeligt.
Det kommer mordet naturligvis i vejen for.
Bøgerne foregår i Yorkshire, hvor Banks har været nødt til at søge hen efter "problemer" med jobbet i London.
Banks er en menneskeligbetjent, som man let kan identificere sig med.
Når man er færdig med én bog om banks. får man lust til den næste.