Velkommen til det Herrens år 2019.
Planen er naturligvis at læse mindst lige så meget som i 2018.
Altså mindst 100 bøger igen :-)
Det skal nok blive sjovt :-)

Jeg har læst "Mørkets ansigt" af Belinda bauer.
2011. 349 sider.
Bog nr 6 jeg har læst i 2019.
Her fik jeg fat i en ualmindelig god krimi.
Vi er i Shipcott, et lille engelsk samfund, hvor alle holder øje med alle.
En ældre kvinde myrdes, og landbeetjenten Jonas Holly efterforsker sagen, men bliver kørt ud på et sidespor af en ubehagelig overordnet.
Der sker flere mord, der minder om det første og det bliver en forvirrende jagt.
Vi følger Jonas´kamp/jagt, hvor han samtidig skal bekymre sig om sin sklerose-ramte hustru.
Det hele ender i et veritabelt ragnarok, og vi bliver præsenteret for gerningsmanden.
Og det var slet ikke den mistænkte, jeg havde udset mig.
En rigtig velskrevet og anbefalelsesværdig krimi.
Læg mærke til navnet, Belinda Bauer.

 

Jeg har læst "Guldkalven" af Helene Tursten.
2004. 310 sider.
Bog nr 5 jeg har læst i 2019.
Navnet Irene Huss klinger lovende, men denne bog er faktisk yderst skuffende.
Bogen handler mest om økonomisk kriminalitet, og det fører en række mord med sig.
Der optræder en ualmindelig lang række af personer, og det i sig selv gør det svært at følgee med i begivenhederne.
Personerne virker ligegyldige, og det er svært for alvor at involvere sig.
HT har vist haft en fornemmelse af, at hun har en dårlig sag.
Først lader hun Irene Huss læse en rapport om omfanget af svindlerierne, og dermed mener hun, at læseren også får indblik i handlingen.
Til sidst indkalder hun en amerikansk kollega, der omhyggeligt forklarer til alle, hvad der i virkeligheden gik for sig.
Det er det kunstgreb, som Agatha Christie anvender, når hun mod slutningen af en bog lader Poirot indkalde alle implicerede parter, hvor han så omhyggeligt, og i sit eget tempo forklarer, hvordan det hele hænger sammen.
Den går altså ikke i en morderne svensk krimi.
Ikke nogen god bog.

Amelderne føler sig generelt rigtig godt underholdt, men det antydes dog, at bogen godt kan have en snert af en gang "chciklit".
Det tror jeg da nok :-)


Infomedia:Tursten trækker rigeligt mange skjulte kort ud af ærmet til sidst. Til gengæld er bonus og dividende en ganske charmerende hverdagstone, en svensk stemning af sunde vaner og vibrationer igennem hele affæren. Så du hygger dig faktisk med Irenes husmoderlige snusfornuft, dog mest hvis du er kvinde og til heltinder, som nok er fyrre, men bestemt hverken fede eller færdige.
 

Jeg har læst "Selvrisiko" af Elsebeth Egholm.
2012. 387 sider.
Bog nr 4 jeg har læst i 2019.
En hestestald bryder i brand, da journalisten Dicte Svendsen og kæresten Bo en nat vækkes.
Senere finder Dictes datter et lig i en mose, hængt og med en økse i hovedet.
Senere findes endnu en kvinde, der er myrdet på lignende vis.
Nu følger vi sideløbende journalisternes og politiets jagt på den skyldige.
EE bliver aldrig nomineret til Nobels Litteraturpris, men hun skriver da ok.
Personerne virker på mig en anelse kunstige og de står ikke levende for mig.
Vi kommer rundt i forskellige miljøer. Dicte er afhopper fra jehovas vidner og vi  møder menensker fra mange samfundslag.
Men alt i alt føler man sig da rimelig godt underholdt.
Jeg kan nu bedre lide den fimatiserede udgave af Dicte.
Jeg er nogenlunde på linie med Litteratursiden, der mener:
Elsebeth Egholm skriver spændende og medrivende. Ifølge hende selv skriver hun ikke stor, filosofisk litteratur, hun vil "bare" fortælle en god historie, og man må sige, at det lykkes meget fint.

 

Jeg har læst "Mercedesmanden" af Stephen King.
2014. 480 sider.
Bog nr 3 jeg har læst i 2019.
Her kaster SK sog over krimigenren, og det gør han ganske godt.
En tidlig morgen bliver en skare arbejdssøgende torpederet af en stor Mercedes med flere dødsfald til følge.
Den pensionerede politimand Bill Hodges modtager en dag et brev fra morderen, som hedder Brady Hartsley.
Han siger, at han er færdig med at slå ihjel, men det tror Hodges ikke på.
Vi følger sideløbende morderens liv og planlægning af nye forbrydelser, og det virker ganske udmærket.
I det hele taget er pesonbeskrivelsen rigtig god, og vi synes, at vi kender personerne.
Det hele leveres velskrevet og letflydende.
Hodges indleder undervejs et forhold til en af de involverede personer, og der får det hele en "kæk" undertone, som er ret irriterende.
Alt i alt er bogen rgtig spændende omend en anelse forudsigelig.

Jyllandsposten giver bogen 4/6 og mener bl. a.
At normaliteten kan dække over alskens ondskab, er Kings specialitet, og denne gang er det pakket effektivt ind i krimiformatet, som ovenikøbet indbygger en tragisk kærlighedshistorie.

 

Jeg har læst "Pausefiskpasseren" af Terje Nordberg.
2015. 102 sider.
Bog nr 2 jeg har læst i 2019.
Novellesamling.
Her får vi 16 noveller, der mest handler om ældre mænd og deres sorgmuntre eksistens.
Dette er TJ´s første skønlitterære værk, og det var ikke noget tab for menenskeheden, om det blev ved det.
Nogle af novellerne er ganske pudsige, men så heller ikke mere.
TJ er mest kendt for en række bøger om løb og motion.
Han er født i 1947, og er dermed kvalificeret til at skrive om natpissere og andet godtfolk.
Kristeligt dagblad:
Erfaringsverdenen fejler ikke noget, men udførelsen og hensigten lader en del tilbage at ønske, og det er og bliver for klejnt. Der er ganske enkelt for mange af novellerne, der ikke helt synes at vide, hvad de egentlig vil - bortset fra at skildre en ældre mand, og det er ikke altid nok.

Jeg har læst "Peter Bastian.Altid allerede elsket" Fortalt til Tor Nørretranders.
2017. 163 sider.
Bog nr 1 jeg har læst i 2019.
Dette er en yderst speciel bog, som det er umuligt at give et referat af.
Peter Bastian havde ikke langt igen, da han havde en lang samtale med vennen Tor Nørretranders.
Det var lykkedes for Bastian at finde den bedste udgave af ham selv, og det må man glæde sig over,
Bogen er ganske svær at læse, men ingen tvivl om, at ordene kommer fra hjertet.