Bog nr. 41 jeg har læst i 2017
Jeg har læst "Babysitteren" af Sofie Sarenbrabt.
2015 339 sider.
Emma Skøld er kriminalinspektør og hun vågher i en hospitalsseng efter 5 måneder i coma. Hun havde en ulykke i forbindelse med en ridetur.
Hendes mand kristoffer beder sin tidligere kæreste om at hjælpe med at passe barnet, og det er hun glad for.
Alt for glad for. Emma vågner af sin coma og undrer sig over hvad der er sket.
Skjuler Kristoffer noget for hende, og var det overhovedet en ulykke.
Hun fortæller en kollega om sine mistanke, og han går i gang med at hjælpe hende med at få det hele opklaret.

Og så går alt helt, helt galt.
Vi føæger opklaringsarbejdet, og der kommer også en forklari ng på, hvordan ti gene hænder sammen.
Men det er ikke slutningen på de uhyggelige hændelser.
Der er meget mere i vente.
SS skriver  i et let læseligt sprog, og man bliver hurtigt grebet af handlingen.
Slutningen er for alvor overraskende.
Den havde jeg slet ikke set komme.
SS har skrevet andre bøger, og dem skal jeg nok have fat i,


 

Bog nr. 40 jeg har læst i 2017
Jeg har læst "Slangehuset" af S. J. Bolton.
2009. 400 sider.
Clara Benning er en dyrlæge, der er dyrlæge i en lille engelsk landsby. Hendes tilværelse er hæmmet af de skader, hun pådrog sig efter et hundeoverfald, da hun var baby.
Pludselig vrimler det med slanger i landsbyen. Flest er snoge, men de finder også en taipan, der er en af verdens giftigste slanger.
Og så går det løs med opklaringen af det mysterium.
Der er rigtig mange personer med, og det kan være en smule svært at følge med i handlingen.
Der er også lidt lovestory blandet ind i det hele.
Ikke noget mesterværk, men det er altid spændende at læse om slanger.
Fra Litteratursiden:
’Slangehuset’ er umådeligt velskrevet. Og meget informativ, da man får en del faktuel viden om slanger! Med flair for effektive virkemidler opbygger Bolton en atmosfære af lurende ondskab der brager ud i et rystende klimaks. Alle karakterer er klart tegnede, og det er i særdeleshed et fint psykologisk portræt af Clara, der har fået en hård start på livet. Men trods de mindre behagelige omstændigheder vågner hun nu til nyt liv med accept af, at indre skønhed er langt mere værd end ydre, og at evnen til at elske og blive elsket er alle menneskers særlige privilegium.

 

Bog nr. 39 jeg har læst i 2017.
Jeg har læst "Venter i mørket" af Helene Tursten.
2010. 301 sider.
Dette er er 9. bog i serien om Irene Huss, og her handler det om en mand, der lurer på kvinder i ly af mørket.
Der er hverken motiv eller spor at gå efter, og det gør det jo ikke nemmere.
Irene Huss bliver selv et af ofrene, og hun oplever flere mærkelige hændelser.
Også hendes upopulære chef bliver offer.
Men selvfølgelig finder de til sidst forbryderen, som imidlertid ikke er så nem at fange.
Til slut ender Irene Huss i en situation, hvor hun må fortage et valg. Det valg hun tager er fuldt forståeligt, men det er så langt fra at være politisk korrekt, som noget kan være.
Men man forstår til fulde hendes handling.
Jeg kan ikke i skrivende stund huske, hvor mange Irene Huss bøger, jeg har læst.

 

1 Den knuste tang-hest, 2001
2. Nattevagt, 2003
3 Tatoveret torso, 2002
4 Glasdjævlen, 2004
5 Guldkalven, 2005
6 Ilddansen, 2006
7 Manden med det lille ansigt, 2007
8 Det lunefulde net, 2009
9 Venter i mørket, 2012
10 I skjul af skyggerne.  2012

Bog nr. 38 jeg har læst i 2017.
Jeg har læst "Tak for sidst" af Erik Hauervig.
2014. 398 sider.
Man kan næsten sige, at Hauervigs bøger om Bjørn Assing og de andre politifiolk er én lang historie. Der er ikke meget forandring. Der kommer nogle forbrydere på banen i hver bog, og politifolkene får kradset lidt i overfladen, men kommer aldrig til bunds i noget.
Det er sikkert virkeligheden, men noget trist er det.
Her i den 3. bog er det nogle krigsveteraner, der planlægger og udfører et stort kup, der kunne være Olsen banden værdigt.
De er alle så skadede af deres erfaringer, at det går gruelig galt.
Der er masser af sidehistorier, så der er mange ting læseren skal forholde sig til.

 – pensioneret kriminalassistent med 42 års tjeneste i politiet. Var i 10 år kontaktmand til prostitutionsmiljøet i station Citys område. Var sideløbende også sagsbehandler af anden grim kriminalitet og modtog 2007 diagnosen PTSD og måtte overgå til administrativt arbejde. Han fortsatte dog sine forbindelser til flere af de organisationer, som hjælper kvinderne i prostitutionsmiljøet. Går ind for et forbud mod sexkøb og øget socialhjælp til ofrene. Har afholdt flere foredrag om prostitutionsmiljøet.

Bog nr. 37 jeg har læst i 2017
Jeg har læst "Uden hæmninger" af Erik Hauervig.
2016. 325 sider.
Det er den sidst udkomne bog i serien om Bjørn Agger og hans team. Her er han kommet til en ny afdeling pga samarbejdsvanskeligheder med den tidligere afdeling, men så vidt jeg kan se laver han ca det samme.
Bøgerne er meget stereotype, og det er de samme forbrydere og skarnsfolk, de kæmper mod, og man kører lidt træt i den stil efterhånden.
Men nu har jeg besluttet at læse, det der findes.

 

Bog nr. 36 jeg har læst i 2017.
Jeg har læst"Route 66 morderen" af Becky Masterman.
2012. 351 sider. Brigid Quinn er en pensionret FBI agent, der må lære at leve med at en "lokkedue" mistede livet i et set-up som hun var ansvarlig for.
Mange år senere finder man liget, og en mand tilstår mordet. Men er det ham, der i virkeligheden er morderen. Og hvis det ikke er, så er den rigtige morder stadig derude.
Bogen er holdt i en kæk amerikank stil, som man lige skal vænne sig til. Og det er da lidt morsomt at den lille grå dame stadig husker det hun lærte som agent.
Lidt efter lidt bliver man indfanget af den spændende handling, og slutningen fejler skam ikke noget.

 

Fra Litteratursiden.
Historien er spændende, sproget flydende, og man graver ivrigt sammen med Brigid efter forklaringen på, hvad der egentlig foregår, og hvem morderen er. Der sker mystiske begivenheder, som tydeligvis har med sagen at gøre – men på hvilken måde? Slutningen er overraskende og brutal, og Brigid får brug for al sin styrke og mod.

Bog nr. 35 jeg har læst i 2017.
Jeg har læst Nemesis af Erik Hauervig.
2013. 349 sider.
Dette er den 3. bog i serien om Bjørn Agger, og man kommer jo efterhånden til at kende hovedpersonerne.
Her er bestemt ikke tale om noget litterært mesterværk, men det er da ganske god underholdning.
Politiet fortsætter kampen mod bombeattentater, likvideringer, kvindehandler og meget mere.
Det er meget sort/hvidt, og jeg er ikke sikker på, at det harmonerer med virkeligheden.
Vi springer næsten for meget rundt mellem grupperingerne, og det hele er lidt for steorotypt.

 

Bog nr. 34 jeg har læst i 2017.
Jeg har læst Det onde netværk" af Erik Hauervig.
2012. 321 sider.
3 tyrkere overfalder og voldtager en ansat på en massageklinik, og det sætter en kæderaktion i gang i de forskellige grupper af bander og rockere.
Dette er EH´s første bog i serien med Bjørn Agger, og han kender miljøet til bunds fra sit arbejde som politimand.
Historien er ganske spændende og godt bygget op. Sproget er ikke vildt spændende og jeg mangler bedre personbeskrivelser.
Eksempelvis synes de fleste at bruge ordet "Papkasse" som skældsord. Beskrivelsen af omgangstonen virker noget anstrengt.
Synsvinklen skifter hele tiden, og det virker ganske godt.
Nu er jeg begyndt, og jeg tager hele rækken af Hauervig-bøger med.

En interessant krimi. Kriminalassistent klar med debutkrimi om Vesterbros hårde prostitutionsmiljø. Det er tydeligt, at Vesterbro-kriminalassistenten Erik Hauervig har et indgående kendskab til prostitution, kvinde- og narkohandel i København. I denne rolige krimi har han ladet sig inspirere af en række virkelige sager og man får et godt indblik i de kriminelle miljøer - både de laveste og de mest mondæne. Bogen er ’ikke den store skrivekunst’ men alligevel ganske interessant som en slags vesterbrosk nøgle-kriminalroman.

Bog nr. 33 jeg har læst i 2017.
Jeg har læst Solstrejf" af Claus Hagstrøm.
2016. 354 sider.
Kristian Wang er en dybt alkoholiseret konsulent, der bliver tilknyttet politiet. Sammen med kriminalbetjenten Signe Keldsen arbejder han sig ind i SM-miljøet, hvor Signe K. er mere end almindelig godt kendt.
Det virker som om de fleste af de mennesker de støder på har deres gang i SM-miljøet, og vi får beskrevet i detaljer, hvorden de når til derees grænser og mange gange også overskrider dem.
Der er planlagt 5 bøger om den forhutlede konsulent, og jeg stiller snok op, når den næste er tilgængelig.åmænd
Det er egentlig ganske ubehagelig læsning. KW kæmper mod sine dæmoner og taber som regel.
Mine grænser for voldelige beskrivelser var ganske tæt på at blive overskredet, hvis de da ikke blev overskredet.

Fra  Litteratursiden.
Claus Hagstrøm er ny på den danske krimiscene. Debutromanen giver smæk for alle pengene; bogstavligt talt! Der er fart over feltet, og man skal være forberedt på, at handlingen inkluderer en hel del hård sex. Men hvis man ikke er sart, er dette en underholdende og velskrevet krimi. Der er tænkt over personerne og plottet, og selvom hovedpersonen falder lidt i den stereotype kategori, ”enlig, alkoholiseret tidligere politimand”, så har han alligevel nogle træk, der gør, at man kommer til at holde af og med ham
.

 

Bog nr. 32 jeg har læst i 2017
Jeg har læst "Voldsspiralem" af Erik Hauervig 2015.
Jeg skulle lige vænne mig til den kontante stil, der faktisk ikke giver plads til mange personbeskrivelser, men lidt efter lidt kommer man alligevel til at kende vores hovedpersoner.
E:H har selv været politimand i det betændte område omkring Vesterbro, og det gør det hele mere troværdigt.
Vi præsenteres ellers for kynisme og afstumpethed uden sidestykke, men det skal desværre nok passe, at der er korrekt beskrevet.
Kodeordet er penge, og der er mange, der vil gøre alt for penge.
Desværre var det bind 4 i serien på 5 om Bjørn Agger jeg fik fat i først, men senere har jeg læst nr 1 og bestilt de øvrige.
Nu er jeg nødt til at vide, hvordan det går med Bjørn Agger.

Bog nr. 31 jeg har læst i 2017
Jeg har læst "Natstorm" af Johan Theorin
2010. 413 sider.

Johan Theorin har planlagt at skrive en serie på fire krimier om Øland og dens skiftende vejrlig. Tidligere udkom ”Skumringstimen”, som er første del i kvartetten, og nu kan man så opleve den selvstændige fortsættelse. Den har fået titlen ”Natstorm”, der henviser til de hårde vinterstorme der raser på Øland.

Hvor ”Skumringstimen” gav en fornemmelse af tåge, tungsind og fortællingens kraft, så får ”Natstorm” formidlet en dragende følelse af uhygge, sorg og frostklar kulde.

Historiens omdrejningspunkt er Gården på Åludden, et rigtigt spøgelseshus, der har stået tomt i lang tid. Gården er bygget op af drivtømmer fra et skibsforlis i en natlig storm for over 100 år siden, og meget tyder på, at dette træ er særligt modtageligt for døde sjæle. Så da parret Katrine og Joakim flytter ind med deres to børn, vækkes de døde mure til live, og snart begynder der at ske mystiske ting, der bringer både tragedie og uhygge med sig. Jeg kan egentlig bedre lide krimier end spøgelsesromaner, men for en gangs skyld var det da meget underholdende.

Bog nr. 30 jeg har læst i 2017
Jeg har læst "Perfekt mord" af Elsebeth Halkendorff
2015. 325 sider.
Det var ikke nogen særlig stor oplevelse.
En masse mennesker i landet får unødvendig psykofarmaka.
Den unge studerende Sofie Branting undrer sig og mener noget er galt.
Det viser sig, at en lang række læger ordinerer den medicin for at der skal sælges endnu mere medicin, og mange svage anvendes som forsøgspersoner.
EH har selv fået for meget af den slags medicin, og har dermed en god sag.
Om der er noget om snakken skal jeg lade være usagt, men det lyder ikke sandsynligt, at der svindles så meget som der gør.
Selve bogen var svær at komme igennem.
Personerne er dårligt beskrevet og bliver aldrig vedkommende.
Den selvtægtsbølge de sætter i gang er også svær at tro på.
Vi har de onde og de gode, så vi ved, hvem vi skal holde med.
Selv den "overraskende" slutning virkede som noget af en fuser.
Ikke nogen god bog.

Hun mener, at den etablerede psykiatri blæser til heksejagt ved at medicinere raske mennesker med depressionspiller, som hun kalder stærkt adfærdsændrende og ødelæggende medicin. Psykiaterne burde i stedet for tage sig af de ægte sindslidende, lyder det fra Elsebeth Halckendorff.

Men den sammenligning må stå for egen regning. Patientforeningens bestyrelse bad fluks Elsebeth Halckendorff om at gå ud og præcisere, at ytringerne ikke ligger på linje med Patientforeningens holdning. Det nægtede Elsebeth Halckendorff, som derfor fik frataget sit hverv som fungerende formand. Hun har nu trukket sig helt ud af foreningen og dannet en ny forening, Institut for Patientrettigheder

Bog nr. 29 jeg har læst i 2017
Jeg har læst "Fra min Faders skygge" af Sebastian Klein. (Danni Travn)Sidste år besøgte jeg bogmassen i Bella Centeret.
Det var en stor oplevelse for mig, og en af de forfattere jeg mødte der, var Sebastian Klein, der fortalte om sin bog "Fra min faders skygge".
Nu har jeg haft den store glæde at læse bogen. På messen gjorde SK et stort nummer ud af at sige, at der ikke var tale om et opgør med hans far.
Jeg er nærmest vokset op med Jesper Klein, og satte stor pris på hans talent og skæve påfund.
Jeg glemmer ikke nemt reportagerne fra Tirana hav og indsø, som albanerne ikke var vilde med.
Og sikke en triumf det var, da Erhard jacobsen troede at der var mange medvirkende i en udsendelse, hvor alle roller blev varetaget af Jesper Klein.
For mig er en biografi god, når jeg efter at have læst bogen sidder inde med en viden, jeg ikke havde før, og det gjorde jeg virkelig her.
SK fortæller kronologisk om sit liv og sin opvækst, og vi skal helt hen omkring side 200, før vi hører et ord om JK´s alkoholmisbrug.
Det kom som en overraskelse for de fleste og også for SK.

Det virker som en ærlig bog, der kommer fra hjertet. Det skinner igennem, at det ikke altid var nemt at være søn af et geni, og det var heller ikke nemt at være enebarn.
Det var han så heller ikke, for han havde en halvsøster, som gjorde hvad hun kunne i de svære tider med sygdom.
Jesper Klein hadede sport, men ikke desto mindre spillede han gerne bordtennis med Sebastian.

Han ville gøre alt for den søn.
En rigtig fin bog er det.

 

Dette er bog nr. 28, jeg har læst i 2017.
Jeg har læst "Hilsner fra de døde" af Stuart Macbride.
2012. 446 sider.
Ash henderson´s datter Rebeca blev kidnappet for 5 år siden af "The Birthday Boy. Et år senere modtog han det første fødselsdags kort, der viser, hvordan pigen langsomt tortureres til døde,
Han holder det hemmeligt, at hans datter en en af de mange piger, der er blevet kidnappet, fordi han frygter at blive fjernet fra efterforskningen.
En dybt underlig psykiater tilknyttes eftersøgningen, hvor hun bl. a skal lave gerningsmandsprofil.
Dette er en usædvanlig voldelig bog, der på intet tidspunkt er politisk korrekt.
Ash hopper gerne på en mistænkts skinneben, så det brækker, og hvis han har fået fat i den forkerte, finder de på en god historie.
Han er tilsyneladende ikke bange for noget. Han er så lidt bange, at det virker unaturligt.
Samspillet mellem Ash og psykiateren er ubetaligt morsomt, så man skiftes mellem at more sig højlydt og væmmes. Personbeskrivelserne er ualmindelig gode, mans man har lidt svært ved at tro på selve plottet.
Ash skylder også alt for mange penge til de helt forkerte mennesker, og kan han ikke betale tilbage til tiden, har de deres barske metoder.
Dette er den første bog om Ash Henderson, og jeg stiller nok op i køen til den næste.

 

Bog nr. 27 jeg har læst i 2017
Jeg har læst "Blind retfærdighed" af Bruce Alaxander.
1997, 261 sider.
Ikke nok med, at det er en gammel bog. Den foregår også i 1768, og så er den holdt i en gammeldags skrivestil.
Bl. a starter hvert kapitel med en lille forklaring om, hvad læseren kan vente sig. Dette fænomen kendes også fra Kaptajn Marryats drengebøger.
Også sproget er gammeldags.
Alt dette gør bogen en smule tung at komme igennem.

Vi hører om den blinde dommer Sir John Fielding og hans møde med den 13. årige Jeremy Proctor.
Sammen opklarer de en forbrydelse, og i den forbindelse optræder unge Jeremy som dommerens øjne.
Til trods for at han er blind er Sir John ganske genial i sit opklaringsarbejde.
Samtidig er han en retfærdig og ædel mand. I det hele taget er der meget sort-hvidt i bogen, der alt i alt var interessant læsning.

Bruce Alexander Cook (1932 – November 9, 2003) was an American journalist and author who also wrote under the pseudonym Bruce Alexander, creating historical novels about a blind 18th-century Englishman and also a 20th-century Mexican-American detective.

Bog nr. 26 jeg har læst i 2017.
Jeg har læst "En mand ved navn Ove" af Fredrik Bachman.
213. 323 sider.
Ove er 59 år, og han kører Saab. Ove blander sig i alt, og han ved bedst.
Ove er kværulantisk, pedantisk og egenrådig.
Han er simpelthen ikke til at hold eud.
En dag køer den nyindflyttede nabo ind i Oves postkasse og siden bliver intet det samme.
En tåbelig kat insisterer på at flytte ind hos Ove, som hævder, at han hader den.
Efterhånden som bogen skrider frem kommer vi for alvor til at holde af Ove, og de mange kvaliteter han har, som han sørger for at holde godt skjult.
Ove forsøger flere gange at tage livet af sig, men bliver altid forstyrret. Jeg kommer til at tænke på Jørgen Ryg i Selvmorderskolen, hvor han forsøger at begå selvmord ved at skyde sig gennem munden. Han har hørt at det virker bedst, når munden er fyldt med væske, men han har kun elefantøl, som han hver gang kommer til at sluge.
Snart glemmer han, hvad han er i færd med.
Dette er slet og ret en fantastisk bog, som jeg er umådelig glad for at have læst.
Jeg er fan af Ove.

Bog nr. 25 jeg har læst i 2017
Jeg har læst "Kongemordet" af Hanne Vibeke Holst.
2005. 488 sider.
En rigtig spændende og vedkommende bog. Det er sikkert endnu engang HVH´s barndom og den faderfigur, der ikke var som hun kunne ønske det.
Hun har virkelig været gennem mange lidelser.
Gert er en dominerende mand, der gør havd han kan for at undertrykke sin kone.
Der er både fysisk og psykisk vold. han skyr ingen midler.
Men som i et eventyr sker retfærdigheden fyldest i denne bog. Og når det sker sidder man faktisk og godter sig, fordi det var rpæcis hvad det dumme svin havde fortjent.

Fra Litteratursiden:

Med denne forrygende, samfundskritiske roman viser feministen, at det så langt fra er umoderne at gi' mændene med grovfilen.

Med humor og selvironi træder hun på gaspedalen. Hold fast eller du ryger af... Romanen handler om politik og kærlighed. Den følger derfor to spor: det politiske med baggrund i formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor personerne er genkendelige aktører på den politiske scene, og det mere fiktive, hvor hovedpersonen er Linda. På en effektiv og underholdende måde lader forfatteren sporene sig blande med hinanden.

Gert har for mange år siden giftet sig med Linda, en sexet københavnerpige med baggrund i arbejderklassen, og gennem 30 år har han på alle måder tyranniseret hende, selvom hun gør alt for at være ham tilpas. Linda er nu dybt alkoholiseret og lever et meget isoleret liv.

Ind i historien er også flettet sidehandlinger og sidepersoner, der får selvstændigt liv, bl.a. historien om Yasemin, en tyrkisk pige, der flygter fra et tvangsægteskab. Også hun bliver udsat for ikke blot psykisk, men også fysisk vold.

Hanne-Vibeke Holst skriver på en stor indignation, men med humor og selvironi og uden at være hverken firkantet eller entydig, og i et sprog, der er billedrigt, effektivt, rapt og vittigt.

Kongemordet er en stor samtidsroman, hvis hovedtema er vold mod kvinder, og bogen er et vægtigt indlæg i samfundsdebatten.

Bog nr. 24 jeg har læst i 2017.
Jeg har læst "Blodhøst" af S. J. Bolton
2010. 492 sider.
Familen Fletcher flytter ind i et hus på heden i Nordengland, og straks vælter skeletterne i bogstaveligste forstand ud af skabet.
Masser af mennesker på stedet har hemmeligheder, der bliver afsløret lidt efter lidt. Der er egentlig mange hovedpersoner i denne lidt krøllede roamn, hvor man skal holde tungen lige i munden for at følge med. Jeg er ikke 100 % begejstret for bogen. Den er for indviklet, og jeg mistede af og til overblikket.
Men da også ret uhyggelig.

Fra Litteratursiden.
Uvejr afdækker to ”ekstra” slemt tilredte små pigelig i barnegrav. Gysende uhyggelig gotisk thriller med alle genrens hårrejsende mystiske kendetegn ....

... Det smerter altid at læse om, hvordan en grusom ulykkelig barndom er altødelæggende for et menneskeliv og derfor ofte uvægerligt fører videre til vanvid og forbrydelse. Dette er forfatterens 3. pageturner med suveræn suspence og et intelligent psykologisk plot. Kan hænde at psykologen og præsten er en anelse for modige og forfølger sagen lidt for insisterende, men egentlig var jeg flintrende ligeglad, mens jeg med høj puls og tilbageholdt åndedræt blev drevet frem side efter side.

Bog nr. 23 jeg har læst i 2017.
Jeg har læst "En lykkelig kvinde" af Hanne Vibeke Holst.
1998.
Therese-trilogien III
Hver gang jeg læser noget af hende er det i håbet om at få en åbenbaring, som det skete, da jeg læste hendes fantastiske "Knud den Store".
Det sker ikke her.
Det er en bog i den såkaldte Chick-lit genre, og det er ikke det, jeg er mest vild med.
Men også denne bog omhandler forkert eller manglende kontakt med en faderskikkelse.
Det betyder vist rigtig meget for hende.
Stadig underligt at Knud Holst, der vist også følte sig som Knud den Store, skulle blive overhalet indenom litterært af både sin kone og datter.
Står hovmod for fald?
Jeg vil da sikkert fortsætte med at læse bøger af HVH, for det kunne da være, der kom endnu en perle.

Den toogtrediveårige tv-reporter Therese Skårup fra er en lykkelig kvinde med mand, barn, nyt hus og et prestigefyldt job. Men kun når hun tager skyklapper på. Hendes far, der netop er vendt hjem fra sit tyveårige eksil i Spanien, dør, og kort efter sendes Therese på en reportagerejse til Budapest, hvor hun som en af få journalister har fået adgang til den internationale storfinansmand Peter Lucas. I Budapest forelsker hun sig i Lucas' ven, filmfotografen Miklós.
Hjemme igen i København åbner Therese sin fars kasse med efterladte papirer, og ud slipper endelig alle fortielserne, der sammen med forelskelsen i den mystiske Miklós truer med at nedbryde hendes vanlige selvsikkerhed og den tryghed, som hun og hendes mand desperat har forsøgt at bygge op. Hendes liv og selvopfattelse bliver sat på spidsen, og hun må træffe afgørende valg


 

Bog nr. 22 jeg har læst i 2017.
Jeg har læst "Sort sensommer" af Inger Wolf.
2006. 284 sider.
Den enlige mor Anna Kiehl vender ikke hjem fra en løbetur, og næste dag findes hun myrdet.
Det er en sag for Vicekriminalkommisær Daniel Trokic og hans modsætning, den farverige IT-specialist Lisa Kornelius.
Det er ikke noget mesterværk, men jeg kunne sagtens finde på at læse de 8 efterfølgende bøger om Trokic, der er halv kroat, og et ganske spændende bekendtskab.

 

Bog nr. 21 jeg har læst i 2017.
Jeg har læst "Hypnosemorderen" af Poul Martinsen.
Hvis en forfatter havde "digtet" en lignende historie, ville man have været imponeret over hans gode fantasi, men dette er den skinbarlige virkelighed.
Her følger vi Palle Hardrup tæt, men hvordan tingene i virkeligheden hang sammen fandt jeg aldrig ud af.
Blev han hypnotiseret af Bjørn Schouw Nielsen til at begå mord eller ej?
Jeg læste for mange år siden den bog Bjørn Schouw Nielsen skrev om sagen, og også den gang syntes jeg, det var vildt spændende.
Jeg har aldrig prøvet at blive hypnotiseret, men jeg kunne godt tænke mig at prøve det.
Men jeg ved ikke om jeg tør.
Umådelig interessant bog.

 

Bog nr. 20 jeg har læst i 2017.
Jeg har læst "Drabscheferne-De største sager" af Kurt Kragh og Ove Dahl. 269 sider 2016.
Bogen er skrevet i samarbejde med Stine Bolther, der selv skriver krimier.
Disse to herrer har jeg set utallige gange på TV, og jeg har egentlig altid haft et godt indtryk af dem. De virker tillidsvækkende, og det er meget interessant for mig at læse om deres sager. Bogen former sig som en slags samtale mellem de to, og det virker ganske godt. Nogle af sagerne kan jeg huske fra dengang de fandt sted, og især gjorde den skræmmende "Amagermand" indtryk på mig.
Spændende læsning.

 

Fredericia Dagblad

Det er spændende læsning. Fordi drabssager nu engang er spændende ud over det smertelige og tragiske, de rummer. Drabssagerne og opklaringen af disse har et enormt spændingselement. Næsten mere end man finder i virkeligheden -fordi virkeligheden altid overgår fantasien.

Bog nr. 19 jeg har læst i 2017
Jeg har læst "Det perfekte mord" af Stine Bolther.
270 Sider.
Bogen handler om danske giftmord, og det er beretninger, som jeg normalt godt kan lide at læse, men denne er lidt tynd i det.
Bogens hovedperson er patologen Bent Kæmpe, og vi hører meget om, hvordaan hans arbejde har gjort en forskel.
Nogle af mysterierne blev aldrig opklarede, og så sidder man som læser lidt uforløst.
Stine Bolther arbejder som kriminalreporter på Ekstrabladet, og hun skriver selv krimier.
Det kunne hun godt have gjort bedre.

 

 

Bog nr. 18 jeg har læst i 2017.
Jeg har læst "Kød og Blod" af John Harvey.
2014. 404 sider.
Det er den 3. bog om Frank Elder jeg har læst. Desværre er det nr. 1 i serien, og jeg kom til at læde de to andre først.
Det var ikke så godt, men ikke katastrofalt.
Frank Elder er pensioneret, og han bliver ofte indkaldt til at assistere i sager, der minder om dem han arbejdede med, daa han var i tjeneste.
Her møder vi den evige taber Shane Donald, på kun 17 år, og sammen med sin ven fra fængslet fremkalder han katastrofer og uhyggelige begivenheder, hvor han end vender sig.
Personerne er ualmindelig godt beskrevet. Man kommer til at synes om Frank, og man kommer til at hade Shane.
De voldelige overgreb bliver grundigt beskrevet, og det er barske sager.
Frank Elder har også problemer på hjemmefronten, og det udvikler sig til sidst på en måde der får uoverskuelige konsekvenser for Frank Elder og hans famile.
Hvis der kommer flere bøger om Frank Elder er jeg helt sikkert på banen.
De 3 jeg allerede har læst var vildt spændende og trækker med lethed 5 stjerner hjem.

 

Bog nr. 17 jeg har læst i 2017
Jeg har læst "Dødens spiral" af Bente Nimb.
Det viste sig at være en ganske spændende krimi, af en forfatter, der ikke er helt ny.
Bente Nimb er rent faktisk født i 1940, men det mærker man slet ikke.

Hun debuterede som krimiforfatter i 2001 efter at have været i ejendomsbranchen i mere end 35 år.
Det er sejt gjort.
Her møder vi den kontroversielle Martin Bjergmark, der er rigtig spændende og godt beskrevet.
Og sandelig om ikke en af "vore helte" bliver er offer.
Det er ikke ofte det sker.
Jeg har bestilt 3 bøger mere af Bente Nimb.

 

Bog nr. 16 jeg har læst i 2017
Jeg har læst "Aske og støv" af John Harvey.
2005. 377 sider.
Det er anden bog i serien om den sympatiske viceekriminalkommisær Frank Elder  og hans kamp mod ondskaben og også kampen mod hans egne dæmoner.
Hans egen datter blev tidligere holdt fanget og anholdt af en fyr, som Elder var på jagt efter.
Det præger hans liv i alt for høj grad.
Og hans ekskone har han også problemer med.
Jeg har desværre fået læst bøgerne i omvendt rækkefølge, men det får være.
Det er rigtig spændende bøger, og Frank Elder er rigtig vekommende, og man ønsker ham alt godt.
Jeg synes personbeskrivelserne er rigtig gode.

Fra Litteratursiden:
Wauw! Britiske Harvey mestrer i den grad den moderne krimi. Mord, voldtægt, perversiteter, magtbegær og politikorruption er ingredienserne i "Aske og støv", og det er i topklasse.

"Aske og støv" er den anden selvstændige krimi i serien med den pensionerede kriminalkommisær Frank Elder. Ligesom den første bog "Kød og blod" er den hårdkogt, nervepirrende og intelligent. POKå første side bliver læseren slynget ind i det barske politiunivers, og spændingskurven stiger stødt derefter.

Bog nr. 15 jeg har læst i 2017
Jeg har læst "Gamle Hansen" af Birgitte Lorentzen.
Jeg har været glad for boksning hele mit liv, og det er ikke for meget at side, at jeg er "vokset op" med Jørgen Hansen.
Fra jeg var 16-17 år var jeg fast gæst ved Aalborg Boksealliances stævner, og der var Jørgen Hansen en af stjernerne.
Han er en spændende personlighed, og i denne bog fik jeg mange spændende oplysninger om ham. Han havde mange vaner, der nærmest var af autistisk karakter. Han gik f. eks altid i seng kl 22 uanset hvad, og han spiste altid til aften kl 18. Ikke 5 min før og ikke 5 min efter. Kl. 18.
Jeg er bekendt med, at der har været en del polemik om bogens forfatter og om hvordan hun har udnyttet hans tiltagende demens, men det er svært at udtale sig om på afstand.
Jeg var rigtig godt tilfreds med denne bog.

Slagkraftig bog om den gamle Hansen: Birgitte Lorentzens bog om den ni-dobbelte europamester, Jørgen “Gamle” Hansen er en hjertevarm fortælling, om en af dansk idræts mærkværdigeste  karrierer  – og en skæbnefortælling om et sårbart menneske.  *****  JYDSKE VESTKYSTEN

Bog nr. 14 jeg har læst i 2017
Jeg har læst "Remains of innocence" af J.A. Jance
2015. Ca 300 sider

Sheriff Joanna Brady must solve two perplexing cases that may be tied together in New York Times best-selling author J. A. Jance's thrilling tale of suspense that brings to life Arizona's Cochise County and the desert Southwest in all its beauty and mystery.

An old woman, a hoarder, is dying of emphysema in Great Barrington, Massachusetts. In cleaning out her house, her daughter, Liza Machett, discovers a fortune in hundred dollar bills hidden in the tall stacks of books and magazines that crowd every corner.

Tracing the money's origins will take Liza on a journey that will end in Cochise County, where Sheriff Joanna Brady is embroiled in a personal mystery of her own. A man she considers a family friend is found dead at the bottom of a hole in a limestone cavern near Bisbee. And now there is the mystery of Liza and the money. Are the two disparate cases connected? It's up to Joanna to find out

Judith Ann Jance is the top 10 New York Times bestselling author of the Joanna Brady series; the J. P. Beaumont series; three interrelated thrillers featuring the Walker family; and Edge of Evil, the first in a series featuring Ali Reynolds. Born in South Dakota and brought up in Bisbee, Arizona, Jance lives with her husband in Seattle, Washington, and Tucson, Arizona.

 

 

 

Bog nr. 13 jeg har læst i 2017 (april)
Jeg har læst "Hævn" af Stine Bolther.
2009. 270 Sider.

Lise Toft er kriminalreporter ved Dagens Nyheder, og hun bliver sat på sagen, da landets Justitsminister Niels Henrik Hoff og hans hustru Marianne findes myrdet.
Det er en bog, hvor forskellige voldsscener bliver udførligt beskrevet. Det er ret voldsomt.
Vi følger Lise i hendes jagt på den gode historie, og hun balancerer gang på gang på kanten af god presseetik. Og det er en grænse som hun ofte overskriver.
Bogens forfatter Stine Bolther er selv kriminalreporter ved Ekstrabladet, og det må være den hun er inspireret af. Hvis det foregår som beskrevet her, er det ikke godt.
Voldsscenerbe var idt for voldsomme for mig, og det tog mig også et stykke tid inden jeg blev faget af handlingen, men det skete til sidst.
Plottet er fint nok, men der er forskellige løse ender. Bl. a hører vi om et overfald, som Lise har været udsat for, men det svæver mest i periferien.
Jeg spekulerede på om forfatteren har skrevet en bog mere, hvor det blev omtalt, men det synes ikke at være tilfældet.
LB har skrevet/redigeret andre bøger om virkeligheedens kriminalsager, og den slags er jeg en hund efter.

 

Fra Bogblogger:
I “Hævn” følger vi den unge kriminalreporter og single Lise Toft. Hun hvivles mere og mere ind i opklaringen og til sidst brænder tampen. Bogen er skrevet fra kriminalreporterens vinkel og derfor får vi overvejelser om kildebeskyttelse, presseetik, og prioritering af stoffet i formiddagsavisen med – og det er netop dette der gør, at bogen skiller sig ud fra den stadig stigende bunke af krimier. Stine Bolther har gennem 9 år selv arbejdet som kriminalreporter, og der er ingen tvivl om, at hun ved hvad den type arbejde går ud på.

 

Bog nr. 12 jeg har læst i 2017 (april)
Jeg har læst "Lys og mørke" af John Harvevy.
2006. 357 sider.
Pensioneret kriminalinspektør Frank Elder kontaktes af sin fraskilte kone, som vil have ham til at undersøge en venindes pludselige forsvinden. Da veninden findes død, sker det under omstændigheder, der er helt identiske med et kvindemord otte år tidligere, som Elder aldrig fik opklaret.
Dette er 3. selvstændige bind om den sympatiske Frank Elder, og jeg skal også have fat i de andre.
Det var en spændende og velskrevet bog, og jeg vil gerne vide mere om Elders univers.

 

Bog nr. 11 jeg har læst i 2017 (april)

Jeg har læst "Brændte sjæle" af Inger Wolf.
2016. 333 sider.
Anton Jørgensen meldes savnet, og Henrik Dam fra Østjyllands politi allierer sig med psykiater Chr. Falk.
Det er mest Christian vi følger, mens han forfølger de forskellige spor. Han ryger pot og det viser sig, at den dræbte har magiske svampe i sin lejlighed. Vi kommer langt omkring og undervejs flirter Christian også med et LSD-trip.

Det viste sig at være en ganske spændende bog med masser af fogreninger, inden mordet opklares. Jeg tror nok ikke helt på det vi hører om svampe og stoffer, men spændende var det.
Lidt pudsigt med en efterforsker, der viser ganske normale menneskelige træk.
Jeg vil godt læse mere af Inger Wolf.

Inger Wolf (født 1971 i Herning) er en dansk forfatter og oversætter.

Inger Wolf har en bachelorgrad i engelsk fra Handelshøjskolen og har arbejdet som oversætter på freelance basis. Hun debuterede som forfatter i 2000 med romanen Sidespring. S16it gennembrud fik hun med kriminalromanen Sort sensommer (2006), for hvilken hun modtog Det Danske Kriminalakademis diplom for bedste debut[1], og som er blevet solgt til Holland, Norge og Tyskland. Bogen er den første i en serie på indtil videre seks bøger med vicekriminalkommissær Daniel Trokic og IT-specialisten Lisa Kornelius i hovedrollerne. I august 2014 kommer Det perfekte sted at dø, den syvende bog i serien.

Bog nr. 10 jeg har læst i 2017 (april)

Jeg har læst "Døden danske mazurka" af Erik Enegren.
2010. 377 sider,
Emil Bergelund opdager ved sin fars død, at han er adopteret.Han går i gang med at søge sine rødder, og det bringer ham i første omgang til Bornholm.
Samtidig findes en mang hængt i Vestsjælland, og det er en sag for Kriminalinspektør Kern.
De to sager ender med at blive flettet sammen.
Jeg blev aldrig for alvor fanget af denne bog. Der var et utal af personer, og jeg sad gang på gang og tænkte: Og hvem er så det.
Beskrivelserne er også for upræcise.
Bergelunds efterforskning bringer ham tilbage til tiden omkring 2. verdenskrig. Her har han et smart kunstgreb: Når vi hører om personer der mødets for mange år siden hopper vi lige tilbage og går ind i deres samtale. Godt lavet.
Jeg kunne godt finde på at give menden en chance mere med en af hans andre bøger.

Fra Krimisiden:
Det er en pageturner af en krimi. Den er velskrevet og med nogle spændende historier der på fin vis fletter sig ind i hinanden. Forfatteren kender givetvis en del til 2. verdenskrig og fortæller Marias historie på fin vis. Et fint miks af nutid og tilbageblik til krigens tid giver historien mere fylde, og gør at historien bliver afviklet i et fint tempo. Og på en meget interessant måde.
Jeg kunne godt tænke mig at læse mere fra denne forfatters hånd.


 

Bog nr. 9 jeg har læst i 2017 (april)
Jeg har læst "Skyggemanden" af Poul Erik Larsson.
2014. 391 sider.
Det var ikke en forfatter, jeg kendte til i forvejen, og han kommer nok heller ikke på listen over mine yndlingsforfattere.
En gammel vandrehistorie vækkes til live, da en dreng forsvinder. Sideløbende med denne sag har Marcus Falck 3 uforklarige mord.
Inegn af personerne står lyslevende for mig. PEL forsøger at give dem karakter, men det lykes ikke rigtig. Han forsøger også at invi os i efterforskernes privatliv, men det virker lidt halvhjertet.
Det minder mig lidt om en "Jan-bog" for voksne. Det var lige den slags mysterier, han fik sig rodet ind i.
Det kan da godt være at jeg vil læse en af hans andre bøger for at give hem en chance, for værre var det altså heller ikke.
PEL forsøger sig af og til med at være "alvidende". Det er f.eks en sitauation hvor efterforskerne kommer til et æde hus for at søge en person.
Samtidig er vi hos personen inde i uset, der skjuler sig.
Det virker ikke rigtig godt.
Jeg kan ikke svinge mig op tiul mere end 3 stjerner.

Bog nr. 8 jeg har læst i 2017 (marts)
Jeg har læst "Sleep no more" af Greg Iles.
2002. 464 sider.
Det viste sig faktisk at være en spændende og også ganske interessant bog.
John Waters er en succesfuld forretningsmand. En dag møder han en kvinder der kigger ham i øjnene og siger "soon".
Og pludselig bliver han konfronteret med fortiden, og den var ikke altid lige nem.
Jeg havde forventet en krimi, men denne bog handler mest om sjælevandring.
Plottet er totslt urealistisk men spændende at læse om.
Jeg var rigtig god underholdt.

Fra Goodreads.

I'm kind of a sucker for any novel or movie that Stephen King recommends. It may not always pay off when it comes to movies, but when it comes to good books, King has rarely steered me wrong. It's because of King that I discovered one of my favorite authors, Laura Lippman.

I didn't come to Greg Iles through King. I picked up his novel "Turning Angel" and was hooked immediately. Most Iles books are those that I'd classify as "books that own me" while reading them. I keep wanting to go and do other necessary things, but I can't because I just have to read "one more chapter" to find out what happens next.

So, combine the fact that I already like Iles with a front cover blurb by King and I find myself wondering why I hadn't read "Sleep No More" before now

 

Bog nr. 7 jeg har læst i 2017 (marts)

Jeg har læst "Five ways to kill a man" af Alex Gray.
2010. 418 sider.

En uforusigelig morder er løs i Glasgows gader og eksperimenterer  med døden. Det starter med brutal vold og så går det videre med gift, drukning under jagten på nye og bedre måeder at dræbe på.

Den bog fik jeg aldrig krammet på. Den var skrevet i et vanskeligt sprog der gjorde at læsningen sjælden for alvor skred frem.

Personerne lærte jeg aldrig rigtig at kende, men jeg fik mig kæmpet igennem, nu hvor jeg var begyndt på den.

Fra "Goodreads.
This is the 7th in the DCI Lorimer series, but it was the first (and last) I decided to try. It is called "Five Ways to Kill a Man", and in the first 5 chapters the reader finds out the first, second, and third ways, with a cold killer in Glasgow taking lives in vastly different ways. I was intrigued to find out the other two ways, so I read on, only to realize at about page 100 that one of those ways is to bore a reader to death with pointless drivel like descriptions of the city of Glasgow, nursing homes, people drinking tea, some cop's wife's illness, people drinking more tea, and what birds are eating at the feeder...zzzzzzz, snore...I could take no more and put it down to read something good, so I'll never know the 5th way. Perhaps it is to slit one's own wrists if this is the only book in the house to read? (less)

 

 

Bog nr. 6 jeg har læst i 2017 (februar)

Jeg har læst ”Critical mass” af David Hagberg.
1992.461 sider.

Vi begynder i Japan, da den første atombombe sprang i Hiroshima i 1945. Her sker der forfærdelige ting. Isawa Nakamura overlevede bomben, men miste mange han holdt af. Han vier sit liv til at fåhævn over maerikanerne.

Mange år senere møder vi Kirk McGarvey, der tdligere arbejdede for CIA.
Nakamura dræber mennesker der står McGarvej nær, og han bliver involveret i jagten på den farlige bombe.
McGarvey er nærmest en usårlig énmandshær, men da hans ekskone og datter bliver kidnappet får han problemer.

Vi følger jagten over det meste af kloden, og den er ganske interessant og spændende.

Bog nr. 5 jeg har læst i 2017 (februar)
Jeg har læst "The murder game" af Beverley Barton.
2008.  430 sider.

Griffin Powell er privatdetektiv og Nicole Baxter er FBI agent. Sammen har de i  sin tid uskadeliggjort en seriemorder, og nu er en ny af slagsen på færde.
De er ikke særlig gode venner, men morderen ringer til dem begge på skift, og tvinger dem til at arbejde sammen.
Og naturligvis udvikler det sig.
Bogen er såmænd ganske spændende men det romatiske kunne jeg godt have undværet.
Når morderen ringer har han nogle spor, som han vil drille dem med. Han ri nger rigtig mange gange. I betragtning af at bogen udkom i 2008 er det en gåde for mig, at ingen søger at spore samtalerne. Det bliver overhovedet ikke nævnt.
Historien går sin gang og vi ender rigtig tæt på noget, der kunne beskrives som "happy ending".

Fra "Goodreads".
This was a great read, a book I had a hard time putting down--it was that riveting for me! It had loads of suspense, a really creepy, deranged villain, a brave, kick a** heroine, and a smart, loving, swoon-worthy hero.
Although this book could be read as a stand alone, it is the follow up to a previous book titled, "The Dying Game", in which the hero and heroine of this book had significant roles.
The heroine, FBI agent Nicole Baxter, first meets the hero, Private Investigator Griffin Powell, in "The Dying Game", where they both had a hand in taking down a sadistic serial killer.

Bog nr. 4 jeg har læst i 2017 (februar)

Jeg har læst "Sphere" af Michael Chrichton.
1987.371 sider.
Det er en gammel bog, og det kan godt mærkes. Den lugter såmænd også gammel.
En flok videnskabsmønd bliver kaldt til noget, de tror er et forlist skib, men i virkeligheden er det et rumfartøj fra fremtiden.
Og det har ligget der i hundredevis af år.
Så er stilen slået an. det er en god, gammel SF-roman, som med garanti aldrig vil skaffe forfatteren et Nobel-pris.
Men den er såmænd ganske underholdende.

 

Sphere is a novel written by author Michael Crichton that was published in 1987. The novel was adapted into the film Sphere in 1998.

The story follows Norman Johnson, a psychologist engaged by the United States Navy, who joins a team of scientists assembled to examine a spacecraft of unknown origin discovered on the bottom of the Pacific Ocean. The novel begins as a science fiction story but quickly transforms into a psychological thriller, developing into an exploration of the nature of the human imagination.

The book was made into the film Sphere in 1998, directed by Barry Levinson, with a cast including Dustin Hoffman (Norman Johnson, renamed Norman Goodman), Samuel L. Jackson (Harry Adams), Peter Coyote (Harold Barnes), Liev Schreiber (Ted Fielding), and Sharon Stone (Beth Halpern, renamed Beth Halperin).

The film largely follows the novel, although there are differences. The film received negative reviews from critics and has been described as "bombing" at the box office. Rated 12% by Rotten Tomatoes (audience score of 39%) with the consensus opinion: "Sphere features an A-level cast working with B-grade material, with a story seen previously in superior science-fiction films". Film critic Roger Ebert described Sphere as "a watered-down take on the sci-fi classic Solaris by Stanislaw Lem, which was made into an immeasurably better film by Andrei Tarkovsky".

 

Bog nr. 3 jeg har læst i 2017 (februar)
Jeg har læst "Survival of the fittest" af Jonathan kellerman
1997. 519 sider

The daughter of a diplomat disappears on a school field trip–lured into the Santa Monica mountains and killed in cold blood. Her father denies the possibility of a political motive. There are no signs of struggle, no evidence of sexual assault, leaving psychologist Alex Delaware and his friend LAPD homicide detective Milo Sturgis to pose the disturbing question: Why?

Working together with Daniel Sharavi, a brilliant Israeli police inspector, Delaware and Sturgis soon find themselves ensnared in one of the darkest, most menacing cases of their careers. And when death strikes again, it is Alex who must go undercover, alone, to expose an unthinkable conspiracy of self-righteous brutality and total contempt for human life. (less)

Fra "Goodreads".

The Kellermans (husband, wife, and son) write mystery and suspense novels. I appreciate all three authors and enjoy the books for distraction and figuring out who did it or how the person is going to get caught. I've read so many of Jonathan's books that there are certain passages I expect to find. If he didn't include driving directions from one spot in L.A. to another, it wouldn't be Jonathan's book. If Milo didn't scrub his face with his hands a dozen times per book, or wolf down sandwiches in the psychologist's kitchen, I'd suspect someone else wrote it. I like the books enough to keep checking them out of the library and buzzing through the whole family's contributions.

I do not think of them as great literature, but I don't expect them to be. They fill that great need for "snack" books. And I don't have to to the gym to work of the calories, either.


 

Bog nr. 2 jeg har læst i 2017 (februar)

Jeg har læst "Up country" af  Nelson Demille.
2002. 859 sider.
Her var jeg heldig at ramle ind i en usædvanlig spændende interessant bog, der mest foregår i Vietnam. Paul Bogen skrider lige så stille af sted samtidig med, at 2 nærmers afslutningen.
Vi får en enorm mænge fakta om Vietnam og også om krigen, som Nordvietnam rent faktisk vandt, selvom de led enorme tab.
Ualmindelig spændende. men uendelig lang.
En læser fandt ud af, at der mere end 800 gange stod, at Susan "lit up". Så har vi på det nærmeste forstået, at hun er ryger.

 

Fra Goodreads.com

Nelson DeMille is a brilliant storyteller. Though this brick of a book was over 700 pages, I couldn't put it down, for the sheer suspense of it all. I've met Vietnam Veterans and heard some stories when I was a teen. It was a horrible war, senseless to a lot of Americans and with age comes knowledge and wisdom. The shocking knowledge that anyone is capable of 'madness' follows the wisdom to understand the emotional stress of that type of war. DeMille has described his views and personal experiences nicely in this novel. However, I've heard factual stories that would give you nightmares for months, and these were closer to 'home'. I read somewhere that John Travolta might be doing this book as a film but that was many years ago. A production company still has the film rights but not sure what happened there. The first Paul Brenner book, The General's Daughter, was a great movie.

Bog nr. 1 jeg har læst i 2017 (februar)
Jeg har læst "Fatal Burn" af Lisa Jackson.
2006 . 510 sider

The police don't believe Shannon Flannery when she says someone is out there, watching her, trying to kill her. The only person on her side is Travis Settler. The former Special Forces agent is convinced Shannon's dark past has something to do with the disappearance of his daughter, Dani--a child whose connection to Shannon is just the beginning of a nightmare. . .

Det er en ok bog. God underholdning, og det er ikke svært at holde ineressen fanget. Det er bestemt ikke noget mesterværk, men en udmærket spændingsroman.
Vor "helt" får kidnappet sin adopterede datter, og det hele hønger sammen til vi finder ud af sandheden.
Jeg læste bogen, mens jeg opholdt mig i Asien. I en biks der hedder "Book sale" kan man købe brugte amerikanske bøger. De fleste er noget bras, men det sker, at man finder noget godt. Jeg har faktisk også set danske forfttere der.