Dag 58, lørdag den 22. juli 2017
Holmslands Klit Camping - Nymindegab Camping: 20 km
Totalt på turen: 970 km
Så én haremis.
Sjove dyr totalt: 25 harer. 6 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 135

Jeg havde hovedsageligt tyske naboer på pladsen, og jeg snakkede da kort med nogen af dem, men det blev ikke nogen dybsindig snak.
Jeg sagde "wierdersehen" til ingen og satte i gang lidt efter 6.
Der var en våd morgentåge over det hele, da jeg fandt cykelstien mod syd.
Der var ikke mange bilister på vejen, men nogen af dem kørte vanvittig stærkt. Der var bl. a en bagerbil, der nok skulle ud med rundstykker i en ruf.
Det var stort set ligeud det meste af dagen, så nu glædede jeg mig til at blive færdig med tangen.
Sådan en dag kan godt virke lidt uoversskuelig, men jeg kan nogle tricks.
Dem lærte jeg mig selv, da jeg kørte mine lange cykelture.
Jeg boede dengang 10 km fra en Bilka, og 10 km kan man jo altid klare.
Hvis jeg derfor skulle gennem en etape på 150 km, vekslede jeg dem til Bilka-ture.
Og det var langt nemmere at køre 15 ture til Bilka end en etape på 150 km.

Denne dag satte jeg fokus på en campingplads ca 12 km ude.
Jeg lovede mig selv kaffe, når jeg kom dertil som en slags præmie, og så havde jeg det at gå efter.

Midt ude i klitterne kom jeg pludselig til et missionshus, der viste sig at have en spændende historie.
I 1896 skete det er forlis, hvor 4 fiskere druknede, og det startede en åndelig vækkelsesbølge på egnen, og man byggede da Haurvig Missionshus. Det blev indviet i 1899.
Man fandt midler til at renovere huset i nyere tid, og nu ligger det der, som et smukt minde fra fortiden.


Så forsvandt cykelstien.
Den blev til en grussti og forsvandt ud i lyngen.
Det stod jeg lidt og funderede over.
Jeg vidste jo godt, at det var skiftedag i sommerhusene, og at trafikken ville tage til, men jeg havde alligevel ikke mod på at kaste mig ud i en kamp mod sand og grus, så jeg fortsatte som landevejsridder.
Nu kom der flere cyklister.
En del på turcykler, der for det meste kørte på grusvejen, men der var også mange racercykler, og de havde bestemt ikke lyst til at køre på grus.
Med så mange turister og med så mange cyklister der kører "fjorden rundt", skulle man mene, at de godt kunne begynde at spare sammen til en cykelsti.
De fleste biler er tyske, og jeg kom til at spekulere på, om det ikke er underligt for tyskerne at være sammen med så mange andre tyskere, når de er i udlandet.

Lige da jeg kørte ind i Nymindegab mødte jeg min gode ven Ejnar fra Sdr. Felding. Han var på cykeltur "Fjorden rundt" sammen med 2 venner.
De havde netop købt is, og jeg var så heldig at få et stykke med, mens vi fik en hyggelig snak.
De skulle cykle 145 km, og det kunne da godt være, de blev ømme bagi, inden de nåede hjem.

I Nymindegab handlede jeg lidt ind hos en Spar-købmand, men det var der godt nok ikke sparet meget ved. Det  var skyhøje priser, og det tager de nok, fordi det kan slippe af sted med det.
Lidt konkurrence ville have gjort godt.

Jeg checkede ind på campingpladsen, og blev enige med damen i receptionen om, at jeg skulle have et hjørne langt væk fra Vandlandet og minigolfen, og alt det andet legetøj, de havde stillet an.
Hun kendte et hjørne, hvor der kun var fuglesang, og det var der også, da jeg kom derhen.
Der var også en børnefamilie med 4 børn.

Efter at have slået lejr, gik jeg op i TV-stuen, hvor det viste sig, at man var i gang med en børnefødselsdag. Der var nok 50 mennesker, og de hyggede sig med kaffe og kage og en god snak.
Jeg regnede med, at de ville ud og nyde det gode vejr, så jeg satte mit kontor op.
Men de skulle ingen steder, og efter en lille halv time gav jeg op.
Jeg fandt så en køkkenbygning tæt på mit telt, og der fandt jeg et bord og en bænk.
Der er gang i opvask og madlavning, men det er det bedste, jeg kan finde på lige nu.

Herfra er der 55 km til Rindby Camping på Fanø.
Jeg regner med at nå til Filsø Naturlegepark i morgen. Det kommer lidt an på, hvordan det går med den regn, der skulle være på vej.