Dag 57, fredag den 21. juli 2017
Lyngvig Havn - : Holmslands Klit Camping: 14 km
Totalt på turen: 950 km
Sjove dyr totalt: 24 harer. 6 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 135

Mit fine liggeunderlag popper nydeligt hver nat, og svulsten breder sig langsomt og sikkert.
Måske bliver det nemmere, når den har bredt sig til hele madrassen?
Spændende udvikling.
Jeg arbejder lidt med en plan om at anbringe mig med hovedet i fodenden, skønt det strider mod de gældende regler for brug af liggeunderlag.
Det kommer nærmest i kategorien civil ulydighed.

 

Henry Hund fra Ikast kunne godt høre, da jeg gik i gang med at pakke sammen klokken tidligt, men ellers var der ingen, der rørte på sig.
På vej ud sagde jeg godmorgen til en af de lokale fiskere, der var i gang ved sin båd, men det syntes han åbenbart ikke det var, for han svarede ikke.
Det kan være, han var døvstum lige som mine svenske naboer, og det er da lidt trist for ham.

 

Nu synes jeg egentlig, jeg har set nok af tangen, men jeg er nødt til at forsætte til den slutter, for der er ingen kattelem.
Jeg holdt kaffepause i Hvide Sande efter 8 km, og det er en lille hyggelig by. Jeg snakkede med en masse mennesker.
Der var bl. a en mand, der var på vej fjorden rundt på en supercykel, der var så dyr, at han næsten ikke turde gå ind til bageren.
Der var også en herre, der havde gået på landevejen engang.

Lidt efter Hvide Sande mødte jeg 2 damer, der så lidt fortabte ud.
Den ene af dem var punkteret på baghjulet, og det vidste de knap nok, hvad de skulle stille op med.
Jeg hilste på dem, og de ville godt vide, om jeg kendte noget til den slags ting.
Jeg sagde, at jeg vidste en lille smule om cykler, og i fællesskab fik vi da også sat en ny slange i.
Nogle dæk er umanerlig svære at få sat på. Det kræver både teknik og fingerkræfter.
Og så er det, man får lyst til at sætte det sidste lille stykke på med dækjern, og så napper man tit slangen.
Og generelt er det altid en god ide at lukke op for ventilen, før man pumper luft i :-)
"Det var hyggeligt at møde jer, og jeg håber, at I nåede vel hjem til Tarm.

Jeg så i hvert fald, at I forsvandt i horisonten."

Nu var der 16 km til den camping plads, jeg på forhånd havde valgt ud, men jeg besluttede at finde en plads noget nærmere.
Valget faldt på Holmslands Klit Camping, og det var en god ide.
Det er svært at se, hvor mange pladser, der er, for mange telte er gemt væk i klitterne.
Jeg valgte en plads ved et bord i nærheden af fælleshuset og et stykke væk fra legepladsen.
Der er en god stemning på pladsen, og alt virker fredeligt og slet ikke hektisk.
Alt i alt var pladsen en positiv overraskelse for mig.


 

Jeg har lidt fortrudt, at jeg har udarbejdet en køreplan for resten af ekspeditionen.
Jeg foretrækker egentlig at tage det lidt, som det kommer, så det går jeg over til.
Nu bliver jeg eksempelvis truet med voldsomt regnvejr søndag, og så vil jeg gerne forbeholde mig ret til at stå i timevis under en markise i stedet for at tonse afsted efter en eller anden destination.

 

Jeg nærmer mig turens magiske grænse på 1000 km.
Det glæder jeg mig meget til.
Jeg forestiller mig, at jeg vil råbe hurra og hoppe lidt op og ned.
Måske hitter jeg på et eller andet stunt, for jeg synes bestemt, det et et øjeblik, jeg har lyst til at dvæle ved.

Jeg havde en rigtig god oplevelse her på pladsen.
Da jeg checkede ind for at betale min husleje, mente den flinke dame i receptionen nok, at der burde være en klækkelig rabat til gamle Vandringsmænd.
Jeg prostesterede ikke spor.

Der skulle blive pænt vejr i morgen lørdag, og de sidste meldinger går ud på, at jeg flytter ind på en campingplds i Nymindegab.

Det program jeg laver mine sider på hedder mono.net og det er ikke jordens bedste program. Det kan f. eks ikke laves på en smart phone. Jeg skal have gang i min puter. En irriterende ting er, at det jeg skriver ikke gemmes automatisk.
Det er rigtig mange gange, at jeg har set en rigtig god tekst sive væk mellem fingrene på mig. Det er så umanerligt irriterende.

Det blev minsandten også til en rigtig fin dag.
Jeg kan vel nok sagtens :-)