Dag 43, fredag den 7. juli 2017
Aabybro - Tranum: 19 km.
Totalt på turen: 684 km
Sjove dyr totalt: 16 harer. 4 rådyr. 3 egern.
3 dåser
Dåser, totalt: 83

Jeg måtte tage mig selv grundigt i nakken for at komme ud af min seng i Aabybro.
Det var så fristende at vende sig om på de anden side. Men den går jo ikke.
Er vi på tur eller ikke?
Efter morgenkaffe og mere hyggelig snak var det tid for mig at sige farvel og tak for denne gang til Kirsten og Søren.
Og så sivede jeg gennem byen og så på huse, der ikke var der, mens jeg søgte ansigtstræk jeg kendte, hos de mennesker jeg kom forbi.
Jeg forlod byen via den gamle jernbanebro og drejede mod Birkelse. Min moster er ikke længere blandt os, men jeg holdt en lille pause, mens jeg tænkte på hende.
Og dermed slut på Vendsyssel og goddag til Hanherred.
Vejret var pænt og lunt. Det dryppede lidt, men det blev ikke til noget.
Der var egentlig ganske smukt med store engdrag og utallige græssende kreaturer i det totalt flade landskab.
Efter et stykke tid kunne det godt virke en smule ensformigt, og mine fødder kunne godt tænke sig lidt op og ned for at bryde rytmen.
Pludselig blev jeg holdt an af en mand i en bil.
Det var min gode ben Kaj fra Nørhalne, der var på jagt efter mig. Hvordan det lykkedes ham at finde mig er uvist, for jeg havde sagt, at jeg var på vej til Birkelse, og nu var jeg så på vej mod campingpladsen i Tranum.
Men uanset hvad, fik vi en god snak og Kaj mente nok, at jeg kunne forvente at se hans glade smil, når jeg kom til Thisted.
Det er jeg allerede begyndt at glæde mig til.

 

En lille vable voksede frem under højre storetå. Spændende hvad det sætter sig til.
 

Jeg var lidt stegt da jeg ankom til Brugsen i Tranum. Butikken er der, men har en meget lille varelager, men frikadeller havde de da.
Og så blev min aftensmad frikadeller.

 

Fra Brugsen var der kun 700 m til Campingpladsen, der strittede med sine 3 stjerner ved indkørslen.
I receptionen forklarede manden mig, at det billigste ville være, at jeg kørte helt ned i bunden.
Det var pladser uden strøm, og ville jeg være tættere på skulle jeg betale for strøm.
Jeg ville til bunds, forklarede jeg manden.
"Der er også et skur", forklarede han mig. "Du må godt bruge det, men der lugter af hest.
Jeg nåede bunden, som jeg stort set havde for mig selv.
Der var langt til hoppeborgen og de andre gode sager, så det passede mig perfekt.
Det skur han snakkede om var et tag med bord og bænk under.
Jeg snusede forsigtig ind, men mærkede ingen hestelugt.
Jeg vil ikke afvise, at det er mig, der er noget galt med, men pladsen var lige, hvad jeg havde brug for hestelugt eller ej.
Manden påstod som sagt at det med hesten var den billigste løsning for mig, men da jeg så regningen var der ikke noget, der fik mig til at udbryde: "Nej, det var godt nok billigt".
Men jeg skal jo også betale for hoppeborgen og stjernerne.

 

Jeg fandt vej til fælleshuset, hvor jeg fandt et roligt hjørne.
Alt i alt har denne campingplads en god atmosfære.

 

I morgen kører jeg de 21 km til Klim gennem Fjerritslev.
Det er en lille smule længere end jeg kunne ønske mig, men der er ikke en vild overflod af pladser.
Det er en privat udlejer, hvor jeg har været før og været godt tilfreds med.
Kilometertallet stiger og stiger, og nu er der såmænd ikke så langt til mindstekravet på de 1000 km.
Slutresultatet skulle gerne ligge i nærheden af de 1100 km.
Jeg kan allerede nu se, at jeg ikke kommer hele kompasset rundt, og jeg ved med mig selv, at når skiltene mod Skjern begynder at dukke på, så drager det.

Efter Klim skal det handle om Frøstruplejren, som altid er et besøg værd.
Og så nærmer jeg mig Thisted, hvor jeg endnu ikke helt har bestemt mig til, hvad jeg gør.
Midt i Thisted holder De grønne Pigespejdere til, og de har vist en hytte, de vil af med.