Dag 42, torsdag den 6. juli 2017
Saltum - Aabybro: 16 km.
Totalt på turen: 665 km
Sjove dyr totalt: 16 harer. 4 rådyr. 3 egern.
3 dåser
Dåser, totalt: 80

Efter en stille aften og nat i ensom majestæt gik turen videre. Der er gode nyheder til folk, der påtænker et besøg i Saltum. Ved Nols Sø, der ligger 100 m fra shelterne, er der nu opført en stor flyt hytte med offentlig adgang.
Der er toilet og strøm, og man må opholde sig i huset indtil kl. 22.
Godt for Camp Saltum.

Jeg kom forbi Meny, hvor jeg satte mig ned og holdt 2 stole til Susie og Leo, der dog aldrig kom.
Meny er en vældig flot forretning med en fin bager-afdeling. Og minsandten om ikke kaffen er gratis.
Nogle få hundrede meter længere henne lå byens bagerforretning.
Der var vist ikke vildt mange kunder.
Og når konkurrenten forærer kaffen væk, så er det ikke let at være bager.
Efter Saltum kommer Østrup bakke.
Min far plejede (hver gang vi var der) at fortælle om en pyroman, der opererede der.
Denne dag var der hverken ild eller røg.

I Kås kom jeg fordi det hus, hvor jeg havde en kæreste for 53 år siden.
Gad vide, hvad der blev af hende?
Hun var der i hvert fald ikke, da jeg kom forbi.

I Kås tager vejen et lille sving og så er kursen sat mod Aabybro. I gamle dage kaldte vi dem fra Kås for Kos-bøster, men de så nu meget fredelige ud.

Jeg er født og opvokset i Aabybro, og jeg kender naturligvis egnen særdeles godt. Det er mange år siden jeg flyttede, og meget er lavet om.
Og jeg kommer aldrig til at bo i Aabybro mere.
Men jeg elsker at komme på besøg her.

Ved indgangen til byen passerer man Ryå.
Den var magisk for mig, da jeg var dreng.
Vi fiskede der, og jeg så det sted, hvor vi badede, efter at far havde forvisset sig om, at det var sikkert nok.
Jeg husker, at jeg havde en drøm om engang at ligge i telt nede ved åen, men der var ingen telte hjemme hos os.
Men nu må man sige, at jeg har taget revanche.
Det er altid underligt for mig at gense Aabybro. Nogle huse mangler og nye er skudt op, Der var Isbaren, og der var bagerforretningen. Og hvor den fine købmand Woersåe havde sin butik lå nu en Aldi.
Det ser ud til, at de er rigtig dårlige til at passe på de gamle huse i Aabybro.

 

I Aldi skulle  jeg ind, fordi jeg manglede en kasse som jeg kunne transformere til et skilt til mit køretøj. I forretningen så jeg en dame, der var kæntret med en palle sodavand. Nu lå hun og rodede med det midt på gulvet.
Det mindede mig om dengang jeg var brugslærling, og den gamle uddeler havde glemt at lukke for tønden med levertran.
Jeg tilbragte laaang tid på gulvet.
Colaerne var svøbt i plastic, og hun tog nu en hobbykniv, som hun fik anbragt i en flaske, så der stod et springvand af cola op i luften.
Hun drønede ud efter spand og klud.
Og så var det, at jeg kom og spurgte hende om en tom papkasse.
Dem pressede de allesammen, forklarede hun.
Og så måtte jeg i gang med plan B, der resulterede i at jeg nu er i besiddelse af et fint skilt.

Jeg trillede hen til mine venners hus, og vi tilbragte en rigtig hyggelig eftermiddag sammen.
Jeg fik skam også et bad. Det har jeg hørt, at man har godt af af og til.
De havde også en plan C. Det var noget med en veteranbil, der skulle til Blokhus.
Jeg meldte mig straks som frivillig, for det lød spændende.
Det er ikke hver dag man kører i en Buick årgang 1963.
Herlig dag i Aabybro

 

På nogle lejrpladser har jeg ingen strøm, og det må jeg tænke ind i mine aktiviteter.
Og med et stort smil på læben, nåede jeg lige at opdatere min liste med øresponsorer, inden strømmen sivede bort i nattehimlen over Saltum.
Tak for støtten til mit projekt.

Vandringsmandens konto:

Reg. 8145
Kontonr. 2073 8404 84