Dag 41, onsdag den 5. juli 2017
Hundelev - Saltum. 24 km.
Totalt på turen: 649 km
4 dåser.
Sjove dyr totalt: 16 harer. 4 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 77

Jeg gik tidligt til ro med det formål at stå tidligt op.
Inden lukketid fik jeg foræret en T-shirt af Team Hundelev.
Det var da sødt af dem.
Der var ikke andre i aktivitet end yours truly denne tidlige morgen. Lige før jeg skulle af sted kom min ven fra Hundelev forbi, så vi lige fik lejlighed til at sige farvel og tak for denne gang.
Jeg fulgte igen cykelstien, og det var fint nok. Der var også kommet ny belægning.
Jeg satsede på at holde kaffepause i Løkken, og det gjorde jeg også. Der var rigtig gang i ferieaktivieterne. Det var mosomt at se lidt på.
Der var fint vejr, så jeg faldt ned på en stol udenfor bageren.
Bundet til en pæl stod en hund, der nok mere kunne betegnes som charmerende end køn.
Den gøede og bjæffede og præsterede endda at få sin snor viklet godt og grundigt om pælen.
Til sidst kom ejeren ud, og hun udbrød: "Det var godt Charlie".
Jeg prøvede at komme i tanker om noget hunden havde gjort rigtig godt, men kunne ikke huske noget.
På vej væk insisterede Charlie på at angribe en forbipasserende hund.
Men så sagde ejeren altså også: "Det må du ikke Charlie". Tjahh.


Jeg tøffede lige så stille derud af. Forleden dag målte jeg min marchhastighed til at være 4,4 km i timen. Det er jeg vældig tilfreds med.
Efter lidt mere end 39.000 skridt kom Saltum til syne i horisonten.
Jeg satsede på at købe lidt ind i Meny, og der skete der noget morsomt.
Susie (Susie og Leo) var også inde og handle, og der er ingen tvivl om, at hun så mig, fordi jeg stod lige foran hende i køen.
Hun lod sig ikke mærke med noget, og så ville jeg heller ikke sige noget.
Jo, man oplever mange ting, når man er vandringsmand.

 

Jeg fandt let pladsen, fordi jeg har været der før. Der er fine sheltere og en bålhytte, hvor jeg straks indrettede mit kontor.
Der er en børnehave som nærmeste nabo, men i modsætning til hvordan det var i Vejgård, så kommer de ikke på lejrpladsen.
Det er da virkelig også en uskik.
Der er ikke så godt læ, og vinden er tiltaget noget, så det blev temmelig køligt.

Jeg gjorde min bog "En mann ved navn Ove" færdig. Normalt skiller jeg mig af med de bøger jeg læser pga den plads de tager op, men Ove kommer med hjem.
Jeg har skrevet min anmeldelse på billedet.

 

Bortset fra en dame, der slog græs i et opskruet tempo, har der ikke været nogen her, men det passer mig vist egentlig godt.
I morgen bliver det min fødeby Aabybro, der bliver målet for min ikke alt for lange vandring.
Og så kan jeg snart sige farvel til Vendsyssel og velkommen til Hanherred