Dag 4 mandag den 29. maj 2017
Døvling - Flø Rast, Brande: 25 km
Totalt på turen: 73 km
5 dåser og 3 harer
Totalt: 4 hare. 1 rådyr. 1 egern.
29 dåser.

 

Til min store overraskelse kom der ingen myg og overfaldt mig. Og heller ikke andre levende væsener.
Jeg gik tidligt til ro og startede som følge deraf også tidligt.
Min arme ryg plagede mig om natten, men da jeg først kom i gang, gik det rimeligt.
Farvel og tak til Skovsnogen. Et fint sted, men ikke for gangbesværede og det er også vanskeligt at komme hele vejen rundt med barnevogn.

 

Turen foregik igen på små stille veje, og det eneste menneske jeg talte med var en skraldemand, der forærede mig 2 sodavand.
Jeg fik ikke nogen morgenmad, og der var ingen indkøbssteder på turen, så jeg satsede hele butikken på Brande.
Jeg havde læst om en cafe, og den fandt jeg også. Men den var alligevel ikke noget for mig, så jeg endte på en grill bar, hvor jeg også puttede strøm på mine apparater.
Hmmmm igen den her smukke men svage karakter :-)
Jeg måtte købe et par nye læsebriller, og dem kunne jeg næsten betale med flaskepenge.Det er næsten umuligt at være i fred for gnavpanderne her. Jeg havde flere røverhistorier, men de små sa. er overalt

Dagens nye øresponsorer kommer fra Himmerland. Til læsere rundt omkring i verden kan jeg oplyse at der findes både Øst- Midt- og Vesthimmerland.
Her rammer vi midt i.
Tak for støtten til mit projekt.