Dag 39, mandag den 3. juli 2017
Sindal - Gjurup: 20 km.
Totalt på turen: 615 km
1 dåse
Sjove dyr totalt: 15 harer. 4 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 73

Det var ikke nogen fantastisk aften i Camp Sindal.
Det stormede konstant, så det eneste sted, man kunne få læ var på lokumet.
Og det var ikke absolut tiltrækkende.
Jeg kunne også lukke mig ind i et af de små sheltere, men jeg endte med at smide mig ind i teltet ret tidligt.
Og selv om det ruskede vildt i teltet, så løb det ingen steder.
Som følge af den tidlige kapitulation, så vågnede jeg naturligvis tidligt.
Det stormede stadig.
Meget!
Morgenens morsomste øvelse var at lægge teltet sammen, mens blæsten flåede i stroppe og teltdug.
Men det lykkedes også på en eller anden måde at få det væltet ned i posen.

Så til noget lidt bedre.
Kl 06.00 stod jeg klar udenfor Bageriet Ingeborg, og de havde læ og ly.
Jeg huskede endda at rose dem for deres fine sted, inden jeg tog livtag med blæsten.
Hele dagens rute gik i én retning, og det var den retning, som blæsten kom fra.
Ikke et eneste sekunds pause blev der budt på.
Efterhånden bliver man irriteret og har lyst til at råbe til blæsten om at gå et andet sted hen, men den var såre trofast.
Jeg valgte at gå langs den store vej, hvor der er cykelsti. Den er lidt kortere end vejen bagom, og bakkerne er lidt mildere.
Kilometer for kilometer fik jeg ædt, indtil jeg endelig nærmede mig Hjørring, hvor husene gav lidt mere læ.
Men da havde krigen været i gang over 13 km.
Det var ikke nogen fornøjelse. Det var kun hårdt arbejde.

Jeg boede i Hjørring i 1971, men ikke mange fra den tid stod og tog imod.
Jeg gik ned gennem gågaden, og fik mig en lille pause på en bænk.
Det store problem var så at komme igang igen. Det må være et kosteligt syn at se en ældre vandringsmand forsøge at sætte den ene værkbrudne fod foran den anden.
Den sidste del af turen var vinden blevet lidt mere medgørlig, men jeg var alligevel en lykkelig mand, da jeg så mine gode venners hus tone frem i horisonten et lille stykke fra Gjurup.

Og fra det tidspunkt var der idel glæde og lykke. Vi har kendt hinanden i utallige år, og har det altid hyggeligt sammen.
Vi fik en god frokost i haven, og vi var naturligvis nødt til at kaste os over en gang Hjerterfri, hvor jeg vist nok vandt.
Så vidt jeg husker :-)
Resten af dagen gik med rare og hyggelige aktiviteter.
Det var rigtig dejligt at kunne drage nytte af, at mine venner har besluttet at have tag på deres hus.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke så meget som et sekund vil savne Camp Sindal og deres stormy weather.
Og i morgen har jeg en ualmindelig kort etape til Hundelev, hvor der plejer at være rigtig fornøjeligt.