Dag 31, søndag den 25. juni 2017
Bellahøj : 5 km.
Dag 32, mandag den 26. juni 2017
Bellahøj - Mjels : 6 km.
Disse 2 dage tæller ikke med i regnskabet.
Totalt på turen: Stadig 486 km
Sjove dyr totalt: 13 harer. 4 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 66

Barnevognen er kørt i stilling uden for huset i Mjels, og det er tid til at genoptage rollespillet.
Efter nogle fantastiske dage i København trænger jeg også til at slappe af med en lang travetur.
I morgen går det mod nord, og jeg vil dermed kunne beskrive min lokalitet, som det vi heroppe kalder "Nordenfjords".
Mit første mål bliver Nr. Sundby, hvor jeg får fornøjelsen af  gode venners selskab.
Der har allerede været ymtet noget om grill-mad, så nu får vi se, hvad vejret bringer os.
Der blæser næsten en hel pelikan i Nordjylland på denne højhellige mandag, og som det ser ud nu, bliver det for alvor sjovt på torsdag, hvor vi er blevet lovet voldsomme mængder regn.

Turens videre forløb kunne godt komme til at minde om følgende: Nr. Sundby - Tylstrup - Brønderslev - Østervrå - Frederikshavn - Mosbjerg -  Astrup - Gjurup - Hundelev - Saltum.