Dag 29, fredag den 23. juni 2017
Bellahøj/Vanløse : 5 km
Totalt på turen: 486 km
Sjove dyr totalt: 13 harer. 4 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 66

Det kan tage rigtig lang tid, når man begiver sig ud på rejse gennem vores smukke land uden at have sit eget automobil til rådighed.
Men TTT er jo eviggyldigt. Ting ta´r tid.
Efter hyggelig morgenmad (Det er den altid) fik jeg et lift til Ferslev, hvor en metrobus gik ind på at fragte mig til Aalborg.
Der tilbragte jeg et par interessante timer med Peole-watching, inden min gode ven Troels kom og samlede mig op.
Troels er en af mine tidligere elever, og nu er jeg så heldig at kunne tælle ham blandt mine gode venner.
Og det er jeg rigtig glad for.
Troels har meldt sig til Go-more og to venlige mennesker skulle med til Roskilde.
Vi havde en rigtig hyggelig tur; ja, det syntes jeg i hvert fald.
Tiden flyver af sted i godt selskab, og snart linede vi up uden for festival området i Roskilde.
Der var mere end et døgn til de kunne komme ind, men de var bare så klar.

Og der var rigeligt med øl!
Hundrevis af mennesker bevægede sig mod pladsen, men jeg var ganske godt tilfreds med, at jeg ikke var med der.
Det er jeg vist blevet for gammel til :-)
Fra Roskilde Station tog jeg toget til Hovedbanegården, hvorfra en bus sendte mig i retning af Bellahøj.
Det er et vandrerhjem jeg har besøgt mange gange, og jeg har altid været tilfreds med det.
Nu er standarden endnu højere, og desuden er personalet utroligt venlige og hjælpsomme.
Dagens vandring bragte mig til de indledende manøvrer til et par børnefødselsdage, og verdens mindste Sct. Hans bål i beboerforeningen.
Men vi sang skam Midsommersangen, og det lød endda hæderligt.
Det var en rigtig fin dag i København.