Dag 26, tirsdag den 20. juni 2017
Frejlev - Vejgård (Aalborg) : 18 km
Totalt på turen: 462 km
Sjove dyr totalt: 10 harer. 4 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 64

Hvis det nu havde regnet, ville det have været ganske ubehageligt at pakke Camp Frejlev sammen.
Men det regnede ikke, og der var ingen dug.
Der var ingen gnavpander, myg eller snegle.
Der var en bænk og absolut ikke andet.
Om aftenen var der ganske  livlig trafik i området.
Løbere, vandrere og hundeluftere en masse.

Og så gik det tidlig morgen videre mod Aalborg, byen hvor folk taler præcis som jeg gør.
Det er lidt morsomt.
Vejret var lidt køligere denne dag, og det var blæst kraftigt op.
Rigtig meget alt for kraftigt.
For at komme til staden skulle jeg forcere Skalborg bakke, som dog ikke er voldsom stejl.
Netop Skalborg bakke omtales i den fantastiske roman af Johannes V. Jensen,  "Kongens Fald".
Der møder vi Mikkel Thøgersen på Skalborg bakke.
Jeg var også nødt til at gøre holdt for at hilse på Skipper Clement.
Vi kender hinanden rigtig godt, den gode skipper og jeg selv.
Vi er helt sikkert i familie.
Gennem gågaden fandt jeg hen til cafe Parasollen, der er i samme familie som Værestedet i Skjern.
Der var mange mennesker, og de var alle søde og rare.
Jeg fik mig arrangeret med strøm til både puter og telefon. Jeg sludrede hyggeligt med flere af brugerne og de ansatte.
Jeg snakkede bl. a med en herre, der hed Sigurd. Han spillede i sin tid som hyggepianist i Skjern, og jeg loved at spørge om nogen i Skjern Husker Sigurd?
Frokosten var frikadeller med stuvet hvidkål og kartofler.
Jeg måtte selv bestemme, hvor mange kartofler, jeg ville have.
Den var jeg helt med på.
Et rigtig hyggeligt besøg.

 

Efter frokosten besøgte jeg min bror, der bor et stenkast fra Parasollen, men man må jo ikke kaste med sten i midtbyen.
Vi ordnede verdenssituationen over en potte the.

Og så satte jeg kursen mod min camp, der lå med tilknytning til en børnehave i Vejgård.
Rent faktisk er det en børnehave, og det viste sig, at jeg først måtte komme ind kl. 18, hvor de lukkede.
Derfor brugte jeg nogen tid på noget, jeg ikke kan fordrage: at vente.
Der er en fin bålhytte og et udmærket shelter. Der er ikke rigtig muligheder for at sætte teltet op.
Det er sådan set meget godt, at man ikke er der sammen med børnene.
Jeg har engang været på en shelterplads ved Viborg, hvor det faktisk var en del af  en skoles legeplads.
Det var en våd og kold dag, og jeg var der tidligt.
Hvert frikvarter kom børnene ud for at se på denne underlige mand.
Da et af børnene ville vide, hvorfor mine fødder var så sorte, følte jeg mig nødsaget til at gå på kro.

Pladsen i Vejgård ligger midt i et tæt befolket boligområde, og det er ikke et sted, hvor jeg vil søge hen en anden gang.

I morgen slutter jeg Sønderholm-runden af ved at vende tilbage til Mejls.
Og så er det snart kjøbenhavner-tid :-)