Dag 13 onsdag den 7. juni 2017
Lisbjerg - Skødstrup: 18 km
Totalt på turen: 236 km
4 dåser, 1 egernm 1 hare
Sjove dyr totalt: 8 harer. 2 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 51

Der faldt en masse regn i Århus, men det var om natten, hvor det ikke generede.
Og om morgenen var det tørvejr,
Jeg var af sted inden 6 og kom hurtigt ind på skønne veje gennem Lisbjerg Skov.
Vejret var ikke dårligt og det holdt tørt under hele vandringen,
Lisbjerg, Lystrup, Hjortshøj indtil min destination Skrødstrup,
Kaffepause i lystrup.

I  Skrødstrup stilede jeg mod Brugsen, hvor jeg fik flere ting fra hylden "undgå madspild".
Da jeg kom ud lå der 2 tomme dåser i  barnevognen, Det er gjort i den bedste mening, og jeg vekslede dem da også straks til cherry tomater :-)
Min lejr var ved Spejderhuset, hvor jeg har været før,
Først besøgte jeg kirken og kirkegården, der ligger lige ved siden af. De har et fint offentigt toilet,
Jeg nåede lige at sætte teltet op inden vejret forværredes mærkbart. Blæsten tog voldsomt til og det begyndte at regne. Temperaturerne er ikke lave, men blæsten får det til at føles koldt.
Jeg har fundet et sted, hvor jeg kan sidde i læ og ly, så  det hele er ikke så slemt.
Man kan ikke forvente godt vejr hver dag.
Jeg har naturligvis altid en bog i nærheden.
Lige nu er det Kongemordet af Hanne Vibeke Holst. Fornem bog. Som hendes mesterværk "Knud den store" handler den meget om forholdet til fædre.
I morgen skal jeg besøge mine gode venner i Følle Strand,
Sidst jeg  var der havde de tag på huset, og da vejret ikke sser for godt ud er det meget forudseende.