Dag 1 Fredag den 26. maj 2017
Holger Danske, Skjern - Borris
17 km. Totalt på turen: 17 km
Sjove dyr: 1 hare. Fanget: 1 dåse

Alt gik sådan set planmæssigt, mere eller mindre.
Der er virkelig mange ting, der skal tænkes på, og f. eks har jeg glemt at lade mit køleskab stå åbent.
Hvis du ser dette Bent J, kan du så ikke ved lejlighed få det til at gabe lidt. Det haster ikke.
Jeg lagde fra land i et fantastisk vejr, der holdt sig hele dagen. Venner og familie var mødt op ved Holger Danske, og jeg var rigtig glad for at så mange kom derned.
Kun verdenspressen i skikkelse af det lokale dagblad glimrede ved sit fravær, men rygtet ville vide, at der var en ildebrand i byen, og det kan Holger & Holger naturligvis ikke konkurrere med.
Så gik turen ud til Værestedet. Det er en tur på ca 1000 m, så der er ikke noget at sige til, at vi trængte til en solid frokost, da vi kom derop.
Og det er de i den grad leveringsdygtige i på Værestedet.
Begavet med kage og abrikossodavand blev kursen så sat mod Borris.

 

Og så var det alvor.
Vejen til Borris fra Skjern er ganske vidunderlig smuk. En sand fornøjelse.
Hvis nogen synes, at den totale distance denne dag er rigelig høj, skal man huske på, at turen inkluderer en tur til Skjern Downtown og tebaws igen, og så ligger lejren et stykke på den anden side af Borris.

Jeg havde en forunderlig oplevelse. Jeg var inde at købe lidt ind i Borris Brugs, og da jeg kom ud, lå der en flaske vand på barnevognen. Iskold og dejig.
Jeg kiggede mig omkring. men jeg kunne ikke få øje på den glade giver. Rigtig sødt af vedkommende.
Jeg kom til at tænke på "Enkens skærv".
Der var en del folk nede ved åen, men det er fiskere og de kommer ikke hen til shelteret, for der kan man ikke køre med bil.

De første dage vil gå med at lære udstyret at kende og sørge for at få pakket det rigtigt ned.
Nu skal jeg jo sove i mit nye telt, der skulle være mage til det gamle, men der er enkelte forskelle.

Jeg savner det gamle telt :-)

Den gamle redacteur har selv læst karrikatur på denne tekst, men man bedes undskylde eventuelle tyrkfejl, da jeg skriver i stærk solskin.
Det er blevet bestemt, at jeg har hvildag den 25. juni, for der skal jeg til en børnefødselsdag i Vanløse. Jeg parkerer vogntoget et eller andet sted og drager for en kort bemærkning til østzonen.
Jeg skulle mene, at Harald fylder 6 år, og han ønsker sig et flaskeskib. Sådan et fartøj har jeg ikke som lagervare, og skulle en af mine kære læsere have kendskab til, hvor man kan få et flaskeskib, hører jeg gerne derom.
På et tidspunkt ønskede min ældste datter sig en udstoppet måge, og den lykkedes det mig at skaffe til veje.
Hvor der er en vilje er der en vej, som Udbryderkongen sagde.


Også på turens første dag havde jeg den store fornøjelse at kunne opdatere listen med øresponsorer.
Tak for støtten til mit projekt :-)

Ved turens start er der tegnet øresponsorater for ca. 16.000 kr.
Det er et virkelig stort beløb.
Nu skal jeg så bare lige vandre 1200 km først :-)

 

Dag 2 lørdag den 27. maj 2017
Borris - Svanholm Sø (Sdr. Felding) 14 km.
Totalt på turen: 31 km
Sjove dyr: 1 rådyr. 1 egern.
Totalt: 1 hare. 1 rådyr. 1 egern.
1 dåse.

 

Hver lejr har sine karakteristika. Borris havde ualmindelig meget dug, og der var en del af de små hvide "gnavpander"?
De er bare så irriterende.
Ingen snegle og ingen myg.
Jeg kunne godt mærke på de gamle stænger, at jeg havde været "on the road".
Nogle gange kan man ikke forstå, at man nogensinde kan komme i gang igen, men som regel lykkes det.
Et lille minus ved Borris er, at der ikke er en sæk til affald.
Jeg tog mit affald med, men det kan man ikke regne med, at alle gør.
Ruten mod Sdr. Felding gennem skoven er måske endnu smukkere end vejen mellem Skjern og Borris. Vidunderligt.
Og der var stegende varmt.
Af skader havde jeg en vable på én tå og lidt skrabeskader i lysken. Blev klaret med henholdvis plaster og kopattesalve.

Det var morsomt at komme til Sdr. Felding, hvor jeg har boet i ca 3 år. Jeg kiggede ind i min gamle genbrugs, hvor de bød på kaffe. Det blev også til en tur i Brugsen.

Fra byen er der ca 2-3 km til Svanholm Sø, der varmt kan anbefales til enhver.
Der er alt, hvad man kan begære som gæst. Skønt sted.
Der er mange gæster, og det er ofte hundeluftere eller nogen, der fisker i søen.
Jeg har set mange, der fisker, men aldrig nogen, der har fanget noget.
For anden dag i træk fik jeg besøg af en af mine gode venner. Det er altid hyggeligt.

 

Endnu en dag hvor jeg kunne opdatere min side med øresponsorer, og helt usædvanligt var en af de nye sponsorer en hund.
Jeg har en formodning om, at far og mor har haft en pote med i spillet, men tak til jer allesammen for støtten til mit projekt.
Dette satte imidlertid nogle tanker i gang hos mig, og jeg tænkte som så, at kan en hund være med, så kan en ko også.
Jeg standsede derfor en flok køer, for at forklare dem konceptet, men jeg må sige, at det blev en træg forhandling. De lovede, at de ville tænke over det, og mere kan man ikke forlange.
ja sådan er det ofte med Køer.

Det var en fin og smuk dag.
Værd at give et flueben i kalenderen.

I morgen regner jeg med at skulle sove i et kunstværk. Det har jeg aldrig prøvet før, og det kunne jeg godt finde på at "vinge af".

Dag 3 søndag den 28. maj 2017
Svanholm Sø (Sdr. Felding) -Døvling: 17 km
Totalt på turen: 48 km
23 dåser
Totalt: 1 hare. 1 rådyr. 1 egern.
24 dåser.

 

De første på pladsen gik i gang 4.30, og det er fint nok. Det er med at komme i gang. Desværre fik jeg et gevaldigt hold i ryggen, der plagede mig resten af dagen. Det er ganske normalt at kroppen reagerer på noget, den ikke er vant til. Med lidt held vænner kroppen sig til de nye vaner, og i modsat fald kommer det til at gøre rigtig nas.
Dagens rute gik hid og did pga mose og vand, så jeg skulle passere Sdr. Felding igen.
Alle ved jo, at det bedste middel mod ondt i ryggen er kaffe og rundstykker, så jeg lod mig styre af min smukke, men yderst svage karakter. Der var knap så varmt, og det var fint nok.

 

Skovsnogen var klar, da jeg kom til Døvling, og jeg stod lidt og kiggede på P-pladsen.
En mand sagde: Vil du have mine tomme flasker?
Det ville jeg da godt, tak for det.
Lidt senere spurgte en dame: Vil du have et stykke rugbrød med leverpostej.
Det ville jeg også godt.
Jeg tager ikke mod penge, men disse mennesker tilbød at hjælpe mig af et godt hjerte, og flaskerne sælger jeg og brødet trængte jeg til.
Forklædningen bliver mere og mere autentisk efterhåndend som rejsen skrider frem :-)
Det har vist sig, at det er noget besværligt at forklare folk, at det bare er noget, jeg leger.Men det sagde jeg faktisk til damen med leverpostejen.
Jeg fik mig installeret i shelteret, og dermed var jeg en del af udstillingen. Det var lidt ligesom de arbejdende værksteder på Hjerl Hede; her var det bare en "arbejdende" farende svend.
Det kom der skam rigtig megen god snak ud af.
Jeg er ved at løbe tør for strøm, og jeg har ikke meget vand tilbage. Jeg havde kigget en økologisk gård ved Brande ud, men de svarer ikke, så den er nok lukket. I stedet satser jeg på en shelterplads nord for Brande By. Den ligger 400 m fra et cafeteria, hvor jeg regner med at investere i en gang strøm.
"Fabrikken" ligger i en nåleskov. Gad vide, hvor mange myg, der kommer på besøg.
Hvor er det i grunden interessant at være "farende svend".


Der går næsten ikke en dag, hvor jeg ikke kan hengive mig til en af mine mest skattede fritidsbeskæftigelser nemlig opdatering af min liste med øresponsorer.

Og denne gang skal vi til udlandet.
Tak for støtten til mit projekt.

http://www.bikingdane.dk/responsorer1

Dag 4 mandag den 29. maj 2017
Døvling - Flø Rast, Brande: 25 km
Totalt på turen: 73 km
5 dåser og 3 harer
Totalt: 4 hare. 1 rådyr. 1 egern.
29 dåser.

 

Til min store overraskelse kom der ingen myg og overfaldt mig. Og heller ikke andre levende væsener.
Jeg gik tidligt til ro og startede som følge deraf også tidligt.
Min arme ryg plagede mig om natten, men da jeg først kom i gang, gik det rimeligt.
Farvel og tak til Skovsnogen. Et fint sted, men ikke for gangbesværede og det er også vanskeligt at komme hele vejen rundt med barnevogn.

 

Turen foregik igen på små stille veje, og det eneste menneske jeg talte med var en skraldemand, der forærede mig 2 sodavand.
Jeg fik ikke nogen morgenmad, og der var ingen indkøbssteder på turen, så jeg satsede hele butikken på Brande.
Jeg havde læst om en cafe, og den fandt jeg også. Men den var alligevel ikke noget for mig, så jeg endte på en grill bar, hvor jeg også puttede strøm på mine apparater.
Hmmmm igen den her smukke men svage karakter :-)
Jeg måtte købe et par nye læsebriller, og dem kunne jeg næsten betale med flaskepenge.Det er næsten umuligt at være i fred for gnavpanderne her. Jeg havde flere røverhistorier, men de små sa. er overalt

Dagens nye øresponsorer kommer fra Himmerland. Til læsere rundt omkring i verden kan jeg oplyse at der findes både Øst- Midt- og Vesthimmerland.
Her rammer vi midt i.
Tak for støtten til mit projekt.

Dag 5 tirsdag den 30. maj 2017
Flø Rast, Brande - Rørbæk Sø: 23 km
Totalt på turen: 100 km
3 harer, 1 rådyr, 1 egern
Totalt: 7 hare. 2 rådyr. 2 egern.
29 dåser.

Der var ikke så meget, der gik efter planen denne dag

Min ryg havde ladet mig i fred om natten, men da jeg steg ud af teltet, fik jeg kniven igen. Jeg måtte kravle på alle fire hen til et bord, som jeg klamrede mig til for at kunne komme op og stå.
Og så var der gnavpanderne.
Jeg havde regnet med, at de først skulle kalde tropperne sammen, men de var klar til angreb med det samme.
Det var nærmest umuligt at tænke en klar tanke, men jeg fik da samlet mine ting sammen og skyndte mig ad sted.
Hvis de altid huserer på det sted er lejren stort set uanvendelig.
Jeg har læst at folk i Struer er plaget af dansemyg, og næsten ikke kan opholde sig udendørs.
Jeg føler med dem.

Mit næste problem lå og ventede på mig.
Det var en 7 km lang grusvej.
Det bryder jeg mig slet ikke om. Det støver, og det er ikke nemt at holde en jævn fart. Og så kommer der sten i sandalerne.
Men der var stille og roligt. Det må man sige.
Og alt i alt blev det en ny dag med små og stille veje.
Og når jeg først er i gang, går det rimeligt med ryggen.

Landskabet begyndte at forandre sig. Slut med det pandekageflade.

Men det er egentlig også mere afvekslende med lidt bakker.
Mit mål var en campingplads ved Rørbæk Sø, men tænk engang. Den var lukket.
Måske skulle jeg have opdateret min kortbog.
Hmm.. hvad nu.
I området, hvor jeg var, fandtes en kanoudlejning og en fiskesø, og jeg fik fat på ejeren og fik lov til at slå mit telt op – èn nat pointerede han.
Han havde også strøm i et skur.
Han var noget kort for hovedet, men jeg fik da, hvad jeg gerne ville have.
Troede jeg.
Det viste sig, at strømmen ikke virkede, og jeg turde ikke spørge ham om mere.
Det var allerede rigeligt, kunne jeg mærke.
Og hvad så med strøm?
Lige ved søen lå der en fin restaurant, så jeg regnede ud, at jeg kunne sidde med en kop kaffe, mens mine apparater ladede op.
Troede jeg.
De havde lukket pga flere selskaber, så den gik heller ikke.
Nåh, men jeg havde lidt strøm på puteren, så jeg kunne få min dagbog ud.
Det kunne jeg så heller ikke pga dårlige modtageforhold.
Men det er en fin plads, jeg har fundet til mit telt, og der er ikke en gnavpande i sigte,
Der var lidt rigeligt med irritationsmomenter denne dag, men hva`, vi kører på i morgen :-)