JENS BANGS STENHUS

På Østerå ved Nytorv ligger den mest berømte og nok også en af de  smukkeste bygninger i Aalborg. Den er måske den flotteste renæssancebygning i Norden.

Jens Bangs Stenhus blev opført i 1623-24 af den stenrige storkøbmand og skibsreder Jens Bang. Det blev opført i fem etager, og det var Nordens største borgerhus.

Apoteket i stueetagen er det ældste i byen, og det har været på samme sted i flere hundrede år.

OPGAVE 1
På forsiden af huset ser man 2 fugle.
Hvad er det for nogle fugle, og hvad har de om halsen?

OPGAVE 2
Gå ned ad gaden til venstre for Stenhuset. Se op på muren. Der vil du få øje på nogle hoveder. En af personerne, ham med hovedet på skrå, opfører sig faktisk ikke særlig pænt.
Hvad er det han gør?