Søndag den 28. april 2019
Gang: 7 km. Totalt i 2019: 695 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Lørdag den 27. april 2019
Gang: 7 km. Totalt i 2019: 689 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Fredag den 26. april 2019
Gang: 6 km. Totalt i 2019: 682 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Torsdag den 25. april 2019
Gang: 7 km. Totalt i 2019: 682 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

 

Lørdag overtrådte jeg det 11. bud, der som bekendt lyder "Du må ikke købe krabbesalat".
Det gjorde jeg nu alligevel, og det gik naturligvis rent galt.
Men det var en god krabbesalat.
Det er endnu engang Brugsen, der bringer mig i selvvalgt uføre.
Det er rigtig fint, at de søger at sætte prisen ned på de varer, der ellers velle ende i containeren.
Men jeg kunne godt sætte spørgsmålstegn ved den måde, de disponerer på.
Det er mange ting, der sættes ned.
Nåh, det er ikke mit problem eftersom jeg forlod Fællesforeningen for de danske brugsforeninger i 1969.

I disse dage er mine gode venner i Skagen, hvor jeg pelejer at være med. Jeg har lidt brug for ro efter nogle "projekter".
Jeg håber jeg får lov til at komme med en anden gang.

Der er en rimelig chance for at jeg starter min let reviderede vandring den 7. maj.
Jeg har besluttet at jeg denne sommer stiller op til alt hvad min elskede familie forslår.
Og der er allerde en del ting planlagt.
Nu skal jeg lige se om mit visum til Sjælland stadig er gyldigt.

Men allerede næste uge går det løs, og jeg har aftaler for de 4 af ugens 7 dage.

 

Mandag den 22. april 2019
Gang: 0 km. Totalt i 2019: 669 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Dejlig dag.
Om morgenen kom en god ven på besøg, og han havde minsandten rundkager med.
Det tvang mig til at rydde op i dele af forteltet.
I det hele taget er der rigtig mange ting, der skal ordnes i vogn og telt.
Det nås forhåbentligt lidt efter lidt.
Tirsdag skal det gode vejr udnyttes med en tur til Herning.

Søndag den 21. april 2019
Gang: 0 km. Totalt i 2019: 669 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Så er jeg tilbage i Skjern, og det nyder jeg i fulde drag. Her har jeg mine ting, og det betyder rigtig meget.
Jeg havde en udmærket tur. Vejret var fint. Jeg havde rigeligt med skrammel med, så der var næsten ikke plads til mig, men jeg fik da lov at køre med. Jeg var her i god tid inden Amstel Gold Race, og det var bestemt ikke tilfældigt.
Fint løb.

Og så kunne jeg ellers starte på de utallige hængepartier, der havde hobet sig op.
Jo, der er rigeligt at se til.
Og mest af alt holder jeg af hverdagen.

I morgen kommer en gid ven på besøg. Han har meldt ud, at han har rundkager med.
Jeg ved ikke helt hvad det er, men det er sikkert ualmindelig sundt.

Det var godt, at jeg fik købt en Bluetooth højttaler.
Den er rigtig fin
Jeg hører en del Youtube.
Noget af det bedste, når et stort publikum synger med på en sang og måske endda overtager sangen for en stund.
det er lige så de små hår rejser sig på armene.

Lørdag den 20. april 2019
Gang: 4 km. Totalt i 2019: 669 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Stadig rim om morgenen, men det går hurtigt over, og så åbenbares en vidunderlig forårsdag for os.
Vi havde en ualmindelig skøn familiedag i Aalborg, hvor vi startede med en kop kaffe.
Dernæst gik vi en tur og så hvor fint det var lavet med udsigtstårn og friluftsbad.
Mange mennesker havde fået samme ide, men der er jo masser af plads.
Vi indtog vore frokost på noget, der hedder "Street food".
Det er en kæmpe hal, hvor der er indrettet mange madboder.
Jeg faldt for en gang Fish & Chips (Kuller).
Fine sager.

Jeg tror da nok, vi alle havde en herlig dag.

Jeg besøgte mine venner i Nørresundby på vej hjem.
Der fik jeg mere kaffe :-)
Søndag går turen til Skjern, og nu glæder jeg mig også til at komme hjem.

 

Fredag den 19. april 2019
Gang: 0 km. Totalt i 2019: 665 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Breaking news.
I går var vejret så godt, at jeg besluttede at invitere mig selv indenfor hos gode venner, der bor lidt syd for Aalborg.
Det fandt de sig i, og hen under aften trillede jeg hjem igen.
Da havde jeg præsteret at passere en 4-5 steder, hvor jeg boede i en fjern fortid.
Jeg spiller en indre film, når jeg kører forbi.

Jeg var ellers en anelse bekymret i går.
Et af formiddagsbladene kunne oplyse mig om, at Linse Kessler var knust.
Det var jo ikke så godt, men jeg fandt ikke ud af hvorfor, for de insisterede på, at jeg skulle betale for at læse hele historien.
Det ville jeg dog ikke, men jeg var da klar over, at det var noget alvorligt, siden det endte på forsiden.
Og det viste sig at være helt rigtigt, for om fredagen fik jeg adgang til siden, hvor jeg modtog den chokerende medelelse, at hendes hund var død.
Så gav det hele mening.
Hvor er det godt, at vi har en dagspresse, der opdaterer os med de sidste nyheder.
Hvis Fru Linse læser dette, vil jeg da gerne kondolere.
Hvil i fred min brave vovhund.

 

At lade sig irritere.
Jeg ved godt, at jeg alt for let lader mig irritere. Jeg arbejder skam med det, men det er svært at holde nede.

Fredag morgen blev jeg overmendet af det, da jeg shoppede lidt i Aldi.
Jeg havde på vej derhen grublet lidt over, hvem der var død og som havde rigtig mange følgere, men det gik da op for mig til sidst.
Og det var slet ikke Linses vovhund.

 

I Aldi så (hørte) jeg hende så.
En nydelig dame omkring de 30, der bestemt syntes, hun havde telefontid på det tidspunkt.
"Gid du kunne løbe lige så stærkt som din mund" tænkte jeg.
Men konen ævlede løs, mens hun kylede ting i kurven, mens hun betalte, og mens hun forsvandt ud i forårssolen.
Og jeg var irriteret.
Men det var skam en begivenhedsrig indkøbstur.
Pludselig hørte jeg en af de ansatte sige til en tydeligt påvirket grønlænder, at han selv måtte vælge, om han ville underskrive en tyverierklæring, eller om de skulle ringe til poiltiet.
Han skulle ikke underskrive noget, og de forsvandt ind på kontoret.

Nåh ja, klokken var allerede 9, og det var påske, så .....

Da jeg selv sad ved kassen i en Brugs var det naturligvis utænkeligt, at vi kommenterede kundernes indkøb.
Men vi tænkte naturligvis vores.
Denne dag stod jeg bag en kunde, der købte 6 dåseøl og en pakke Underberg.

Nåh ja, klokken var allerede 9, og det var påske så ....

Om eftermiddagen gik jeg en tur ved fjorden sammen med mine gode venner.
Det er fantastisk, hvor flot der er blevet her på Solsiden.
Rigtig mange mennesker nød det gode vejr.

I morgen skal jeg til Aalborg med familien, og søndag kører jeg hjem.
 

Onsdag den 17. april 2019
Gang: 0 km. Totalt i 2019: 665 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Langsomt men sikkert går sommeren til angreb.
Stadig iskoldt om morgenen, men det går over.
Og det bliver bedre endnu.
Jeg havde lidt at gøre i huset om formiddagen, men derefter besluttede jeg at besøge gode venner, der bor lige syd for Aalborg.
Jg skulle bl. a have ryddet fint op, fordi der skulle tages billeder til en salgsopstilling.
I sådan en situation går det for alvor op for én, hvor meget der kan proppes ind i et tomt køkkenskab.
Bortset fra at Aalborg lå og spærrede for fremdriften var det en fornøjelse at køre på motorcyklen.
Det er ikke noget billigt skrammel, og det kan af og til bedst betale sig.
Og den er ideel til bykørsel. Med mit milliongar kan jeg oftest vær først ud af starthullerne.

Der vankede en uudtømmelig mængde af kaffe og en bid brød, som vi fulgte til dørs med en god snak.
Dejligt.

På vej hjem passerede jeg Dall, hvor jeg boede i 1978. Nu har de bygget en fin shelterplads og banket en fin sø ned.
Flot arbejde.

Den havde jeg ikke set komme.
Det var i de dage, hvor jeg kørte Dyan og 2 CV, og det gjorde jeg med stor fornøjelse.

En opringning varslede om en god vens besøg i huset, men da jeg ikke var hjemme, løb det projekt ud i sandet.

Jeg bliver ofte spurgt, om jeg savner Aalborg og Nordjylland, og der melder jeg helt klart ud, at det gør jeg ikke.
Jeg er konverteret til at være Vestjyde, og jeg vender aldrig tilbage til Nordjylland for at bo.
Men jeg elsker at besøge egnen.
Jeg kunne måske godt savne muligheden for at kunne sige "Broen var oppe" i enhver situation, hvor jeg var sent på den.
Den har ikke rigtig gennemslagskraft i Skjern.

I morgen skal jeg lave ca det samme som i dag, og lørdag er afsat til at være sammen med dele af min elskede familie.
Der er stadig flertal for en slentretur, men der har været røster fremme om et besøg på en restaurant i Vestbyen.
Jeg har glemt at huske navnet.

 

Kender du Dory Previn?
Det er der ikke så mange der gør, men prøv at lytte til denne triste historie om
Mary Cecilia Brown, der så gerne ville være berømt.
Det blev hun aldrig, rent bortset fra de 15 minutter, som hun sagtens kunne have undværet.

 

Tirsdag den 16. april 2019
Gang: 7 km. Totalt i 2019: 665 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

I går kørte vi et par læs på affaldspladsen.
Det gik vist meget godt.
Atter måtte jeg undre mig over, hvorfor man har buske med torne i haven. Det burde da nemt kunne undgås.
Odet "av" blev anvendt i flæng af begge vi gartnere.
Vi havde lidt forskelligt med og kørte lydigt rundt og anbragte alt på de rigtige pladser.
Jeg bliver altid nervøs, når opsynsfolkene drøner rundt og kigger på. Jeg tør næsten ikke smide noget væk, når de er i nærheden.
Jeg sniger mig til at kyle tingene i containeren, når de kigger den anden vej.

Vi havde også et ærinde på Aalborg Kaserne, hvor vi skulle aflevere noget for vores ven.
Jeg havde 14 forfærdelige måneder der fra 1969, og da jeg nærmede mig hovedvagten, kunne jeg mærke, hvordan trodsen vældede frem i mig.
Da jeg checkede ind i oktober 69 kom vi straks på konfrontationskurs, og derfra gik det kun ned af bakke.
Både forsvaret og jeg selv tog skade af det ophold.
Her kunne vi heldigvis vende tilbage til det civilile liv efter kort tid.
Puha, jeg blev helt svedt.

Ellers gik tiden med dette og hint.
Jeg har hørt udtalt, at haven her aldrig før har været så fin, så den side af sagen må være i orden.

Som altid besøgte jeg i dag min ven. Vi får tit en snak om gamle dage, og kan du huske, dengang vi åbnede den flaske whisky.
Dengang kunne vi ikke få råd. Nu kan vi godt få råd, men nu har vi slet ikke godt af de ædle dråber.
Det er heller ikke nemt at være menneske.
Jeg har prøvet det selv.
Min ven har i lang tid ikke kunne spise ordentligt, og derfor kan han godt drømme om mad.
Jeg var på vej hjem til mig selv, da han ringede mig op og sagde, at han godt kunne tænke sig et stykke lagkage.
Det kunne jeg godt hjælpe ham med, og snart sad vi med hver sin fede kage.
Det smagte mig rigtig godt.
Den kur må jo også hedde et eller andet.

Jeg er født 15-20 km herfra, og derfor er det min gamle hjemmebane, jeg igen har invaderet.
Jeg havde engang en kæreste her, og jeg kom til at spekulere over, hvad der mon senere hændte med Lene (Hansen). Hvis du læser dette Lene, må du da gerne sende en hilsen.

Jeg kiggede efter hende, da jeg gik (vandrede,spadserede) hen til min vens lejliged, men jeg så hende ikke.
Det kan måske også skyldes, at det er 53 år siden vi slog op.

Ja, tiden går.

I morgen har jeg en gigantisk opgave foran mig.
Jeg skal have ryddet op i huset, så der kan tages billeder til en salgsopstilling.
Jeg har bl. a indrettet et gevaldigt kontor med udsigt til haven, og det skal jeg nok have droslet lidt ned.

Lørdag skal jeg lege med en af mine 2 yndlingsdøtre, et af mine yndlingsbørnebørn og min yndlingsbror.
De første meldinger går ud på, at vi skal slentre i Aalborg.

Søndag går turen tilbage til Skjern.
Vejret skulle være rimligt.

I Føtex mødte jeg en helstegt kylling med en ganske lille pris på ryggen.
Den befinder sig nu her i kolonihaven.
Dens dage er talte

 

Søndag den 14. april 2019
Gang: 3 km. Totalt i 2019: 659 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke har en stor have, som jeg skal holde pæn og nydelig.
Det ville meget hurtigt blive belastende for mig. Og især, hvis  det var en kolonihave, hvor man skal følge reglerne.
Det ville jeg ikke være ret god til.
Men her er jeg kun til låns, og jeg er glad for, at jeg kan gøre en god ven en tjeneste.
Og der begynder da også at være skik på haven her.

Der er stadig koldt om natten, men lidt efter lidt bliver det varmere om dagen.

Denne dag puslede jeg lidt i og omkring huset.
Et besøg i Føtex forsynede mig med en Bluetoothhøjttaler, som jeg havde manglet et stykke tid.

Den kom i arbejde, da jeg hyggede mig med Paris - Roubaix, mit yndlingsløb.

Jeg fik også tid til at køre en knallert til Vodskov (14 km), så lidt fik jeg da rettet ud denne dag.

I morgen skal vi have noget haveaffald og en del skrammel på fyldpladsen.
Så er den dag også vinget af.

 

Fredag den 12. april 2019
Gang: 0 km. Totalt i 2019: 656 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Jeg skal snart have gang i gangvorterne, men der er så mange ting her, jeg lige skal have styr på.
Der er haven selvfølgelig, og der er også en del rengøring.
Jeg læste et sted, at man kan bestille nøgenrengøring for 600 kr i timen, og det er naturligvis værd at overveje.
Men mon ikke, det bliver for distraherende :-)

Om aftenen var jeg så heldig at blive inviteret ud at spise sammen med en flok gode venner.
Det foregik på Dalle Valle i Aalborg, og det var en rigtig god oplevelse.

Ellers forløb dagen på sædvanlig festlig vis.
 

Torsdag den 11. april 2019
Gang: 0 km. Totalt i 2019: 656 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Jeg synes egentlig ikke, jeg laver noget særligt, men når vi kommer til aften er jeg brugt. Godt brugt.
Helst ville jeg gå i seng kl 8, men så er konsekvensen, at jeg vågner kl 3 eller 4.
Og det er ikke særlig mosomt.

Det er en helt fantastisk dialekt, man har her. Det lyder virkelig pudsigt.
Men det allersjoveste er, at det er min egen dialekt, og at jeg sikkert taler på præcis samme måde.
Men jeg har opholdt mig så meget i Vestjylland, at den lokale måde at tale på i Nørresundby og omegn lyder .... speciel.
At være her i området er lidt som at være hjemme, og så alligevel ikke.
Jeg kommer ikke til at bo her på egnen mere.
Det er vinget af.

I en genbrugs gaflede jeg en sengelampe, så jeg kan læse når jeg er gået til ro.
Det plejer at vare 5 sider, så er det slut.
Jeg fandt også et par tegneserieblade.

Og hvad ellers?
Et ærinde i Aalborg.
Krattede lidt i jorden.
Talte med en kompagnichef ved Hjemmeværnet.
Købte en gryde, der skal arbejde som pande.

Der var koldt i morges. Vi var nede på minus 2.
Man lover mig, at der er bedring på vej.

I morgen skal jeg ud at spise sammen med gode venner.
Det glæder jeg mig meget til.
Gad vide, om der er rejer? Hmmmm

 

På søndag er der Paris-Roubaix. Hvordan klarer jeg den.

Ved du godt at silden er kommet til limfjorden?

 

Onsdag den 10. april 2019
Gang: 0 km. Totalt i 2019: 656 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Det hænder, at nogen vil betale en bette skilling for at høre mig fortælle om dengang, jeg traskede rundt med min barnevogn.
Det er da lidt imponerende.
Så begyndte jeg at fundere lidt.
Hvis nu jeg rejser til Afrika og trasker lidt rundt der, mon så der er nogen, der vil betale for at høre om det?

Jeg gik videre med sagen, og fandt uf af at Bibliotekerne i Ringkøbing-Skjern gerne ville være med der.
Nåh, ok.
Jeg måtte så krybe til korset og erkende, at jeg altså ikke havde "oplevet" noget endnu.
Det var der, vi blev enige om at udsætte det.
Følg med i Dagspressen, for det kommer nok op igen :-)

Det gik helt pænt med at være havemand.
Ganske vist var det for koldt om morgenen, og først på eftermiddagen sad jeg i en lejlighed og ventede på én, der var taget et andet sted hen.
Da vi fandt ud af det, trængte vi til kaffe, men så gik det også løs.
Et stykke tid.
Når en gren synes mig for lang, klipper jeg af den, til den ser pæn ud.
Jeg er ikke sikker på, at gartnerne gør det helt på samme måde.
Græsset er en anelse langt og jeg har lokaliseret en klipper.
Nu skal jeg bare finde kablet.
Vi skal også have solgt en knallert 45. Den har kun gået 3000 km.
Skulle du være interesseret skal du bare henvende dig.

I morgen skal jeg en tur til Aalborg, men der skal også laves havearbejde.

Tirsdag den 9. april 2019
Gang: 0 km. Totalt i 2019: 656 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Jeg sov rigtig godt på min kæmpestore luftmadras.
Mit problem er, når jeg skal op at stå igen.
Det ser ikke elegant ud.
For nu at sige det mildt :-)
Men op kom jeg, og jeg fandt da også en stol, hvor jeg kunne sidde og spise morgenmad sammen med min gode ven.
Dagens opgave lød på, at vi skulle bevæge os de 20-25 km til Nørrsundby.
Der var kun 1 grads varme, så jeg glædede mig over, at jeg ikke igen skulle køre 150 km +.

Vi mødtes allesammen i lejligheden, inden turen gik ud til kolonihavehuset i foreningen Åblink.
Det er første gang, jeg har boet i længere tid i et kolonihavehus, så nu bliver det vinget af.
Vi kiggede lidt fortabt på haven, inden vi fandt nogle redskaber og begyndte at kratte lidt hist og her.
Det gik op for os, at der var en del arbejde, der skulle gøres.
Det er også derfor, vi er der.
Kun en tåbe frygter ikke haven, plejer jeg at sige, og jeg har da også stor respekt for den.

Da jeg for ca 15 år siden flyttede jeg alene i et hus, fattede jeg en vild plan.
I min nye have var der et bed med roser.
Jeg stod i lang tid med min plæneklipper og funderede.
Så besluttede jeg mig og susede direkte gennem bedet.
Fordi jeg kunne.
Det var virkelig en fantastisk oplevelse.
Den går ikke her.
Jeg forsøger at klippe grenene af i den rigtige længde, og jeg fjerner pænt ukrudtet i bedene.
Jeg har lovet min ven at hjælpe, så det holder jeg mig til.

I morgen går det videre i haven.
Onsdag har jeg planer om at besøge Parasollen, det sociale værested i Aaborg.

I morgen vil jeg fortælle, hvorfor mit rejseforedrag om Afrika er udsat.
 

Mandag den 8. april 2019
Gang: 0 km. Totalt i 2019: 656 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Jeg startede den 160 km lange tur i 6 graders varme, der sluttelig kulminerede med 10 grader.
Det er ikke en rejse, jeg kan anbefale til nogen.
Jeg havde lige så mange lag tøj på, som der var plads til.
Den sidste jakke kunne kun lukkes med stor omhu, og den sprang op, når jeg ikke trak maven ind.
Her kan jeg så reklamere lidt for foreningen VMV (Vi med Vom). Adgangskravet må man selv gætte sig til.
Der var tørt, og solen skinnede det meste af tiden.
Turen førte mig gennem Videbæk, Aulum, Haderup og Viborg.
Jeg havde hele tiden fokus på mit yndlingscafeteria, der ligger ved Hvam (Møldrup).
Publikum der er sådan nogen med alle fire ben på jorden, og jeg elsker at komme der.
Jeg bestilte en fornuftig anretning og gik ikke sulten derfra.

Jeg prøver altid at komme frem med ros, for det positive jeg oplever, så inden jeg gik, fortalte jeg damerne bag disken, at det var god mad, de havde lavet, og at jeg i øvrigt var glad for at besøge deres sted,
Man kan ofte forbavses over, hvor lidt der skal til for at skabe lidt glæde.
Sådan en uventet lovprisning fra en kunde får smilet frem.
Prøv det.

Ved 4 tiden ankom jeg til Klitgård ved Nibe.
Jeg havde inviteret mig selv, men alligevel fik jeg kaffe og hjemmebag, da jeg ankom og senere endda frikadeller med tilbehør.
Tak for det.

Turen var trods alt nemmere, end jeg havde frygtet, men alligevel bliver jeg nok tidligt træt.

Det var en rigtig fin dag, og vi har bestilt én til i morgen.
Da skal vi først til Nørresundby og derefter skal jeg installeres i et kolonihavehus.
Det har jeg ikke prøvet før.

 

Søndag den 7. april 2019
Gang: 7 km. Totalt i 2019: 656 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

En stor del af søndagen gik med at se "Flandern Rundt".
Herligt løb.
Inden da havde jeg været en tur i Brugsen for at skovle ind af nedsatte varer.
Der er altid en masse gode tilbud.
Mandag går turen nordpå, så jeg måtte tænke den tur ind i det hele.
Det bliver ikke nogen behagelig tur derop, men jeg er nødt til at have motorcyklen med for at kunne komme rundt.
Den første nat skal jeg overnatte hos en god ven i et sommerhus i Klitgård ved Nibe, og dagen efter flytter jeg ind i et kolonihavehus i Nørresundby.
Jeg er ikke sikker på, hvor lang tid jeg er deroppe, men det bliver da nogle uger.
Der er nogle ting jeg kan hjælpe en god ven med, og det gør jeg gerne.
Den første opgave mandag bliver at pakke de nødvendige ting sammen, så de kan være på motorcyklen.

 

Lørdag den 6. april 2019
Gang: x km. Totalt i 2019: 649 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Så er jeg tilbage i lejren i Skjern.
Det var helt dejligt.
Jeg var så heldig at få et lift hjem fra Hovedbanegården i Skjern af en god ven. Vi hyggede os også med et stykke rugbrød og en død fisk.
Jeg havde helt glemt, hvor godt rugbrød er.

Jeg er her kun få dage, for efter planen kører jeg mandag til Nordjylland på motorcykel.
En af mine gode venner har det svært og jeg håber jeg kan være lidt behælpelig med dette og hint.
Det bliver nok en kold tur derop på motorcyklen, men jeg har brug for den, for at kunne komme rundt.

 

Onsdag den 3. april 2019
Gang: 8 km. Totalt i 2019: 649 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

En taxichauffør fortalte mig, at der i går var målt op til 39 grader i Filippinerne.
I Manila, hvor jeg holdt en dags pause, var der 34 grader. Så er der ikke langt op til Danmarksrekorden på 36,4 grader.
34 grader er for varmt til, at det er sjovt.
Jeg har en enkelt overnatning her. Kl 12 middag checker jeg ud, og så skal jeg slå nogle timer ihjel, inden mit fly afgår.
Det er lidt underligt.
Før 12 er  jeg en skattet gæst, og efter 12 er jeg sådan én der, får lov at parkere min bagage.
Ventetiden er ikke behagelig, men det får ende. Jeg har engang ventet 17 timer i Hongkong. Det gik også over.
Det ser ud til, at der er 8 grader i Skjern.
Jeg ved ikke rigtig, om det er noget jeg glæder mig til.
Det finder jeg ud af.

 

Mandag den 1. april 2019
Gang: 8 km. Totalt i 2019: 649 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Jeg har virkelig forsøgt at leve op til gårsdagens målsætning om at være venlig.
Meget tyder på, at jeg fremover er nødt til at springe over artikler om deres kongehus, for det bringer virkelig mit blodtryk i vejret.
Jeg kunne læse, at deres kronprinsesse var blevet udnævnt til kaptajn i hjemmeværnet.
Det er en rigtig fin titel, og de havde også givet hende fint hjemmeværnstøj på, hvor man havde  klistret 7-8 medaljer.
Gad vide, hvad hun havde gjort for at få dem?
P.A. Heibergs vise ord fra 1790 om, hvor man hænger medaljer rinder mig i hu.
Vidste du at både Kim Larsen og Jesper Christensen har takket nej til ridderkors?
Jesper Christensen:
"..selve ideen om at have et kongehus er en slags forbrydelse mod medlemmerne af samme og aldeles ude af trit med et moderne menneskesyn".
Anne Linnet og Ib Michael stillede glade op for at blive "dekoreret".

Har du hørt om de 2 fyre, der stjal en kalender.
De fik 6 måneder hver.


 

Søndag den 31. marts 2019
Gang: 8 km. Totalt i 2019: 641 km
Cykling 0 km. Totalt 0 km

Når man ikke er venlig har man tabt.
Hvis jeg i dag havde besøgt en spåkone, og hun havde fortalt mig, at jeg ville komme ud på en lang rejse, så ville jeg have sagt:
"Det ved jeg godt. Og jeg er i gang med at forberede mig".
I overmorgen går turen til Manila og efter en dags ophold der, går det videre.
Der er ingen grund til at være misundelig på mig, fordi jeg skal besøge Manila.
Jeg har masser af andre ting, man kan være misundelige på.
Det tog mig lang tid at blive klar til at sætte kursen mod Danmark, men nu er jeg der.

Jeg læst en artikel af Martin Thorborg, og der så jeg noget, jeg har brug for.

... Jeg forsøger selv at bevare den gode tone og opføre mig venligt. Både på sociale medier og i virkeligheden. Jeg siger tak for mad til vores humørspækkede belgiske kantinemand. Jeg siger tak for hjælpen i butikker. Jeg ønsker buschaufføren en god dag. Det er jeg opdraget til.

Jeg kan ikke afvise, at det fra tid til anden mislykkes. Jeg er ingen engel med perfektpudset glorie. Jeg har ligesom alle andre møgdage, hvor jeg har sovet dårligt, misset bussen, eller hvor den førte politik gør mig kort for hovedet.

Men i mit iværksætterliv har jeg altid forsøgt at være venlig. Selv da vi lå i hektiske, hårdkogte forhandlinger om et salg af Dinero, og stemningen i forhandlingslokalet var mast langt ned under gulvbrædderne, var det for mig vigtigt at bevare venligheden. For venlighed viser styrke og overskud, og det indgyder respekt.
Når man ikke er venlig, har man tabt. Så viser man svaghed og underskud. Og hvem vil arbejde sammen med eller lave forretning med sådan et menneske?
Det skal være mit nytårsfortsæt.
Lidt forsinket, men bedre send end aldrig.

Når man ikke er venlig, har man tabt
 Jeg er en hund (gravhund) efter nyheder, og der sker jo altid et eller andet.
Noget af det vigtigste er nok X-faktor, for det er med hver eneste dag.
Det sjove er at jeg ikke mindes, at nogen af vinderne er "blevet til noget".
Jeg skal tænke mig godt om for at komme i tanker om nogle af vindernes navne.

Dagens vigtigste nyhed var nok historien om dværgen, der kørte på løbehjul med sin lille datter.
Her har journalisterne fat i noget.

Og jeg er ved at have styr på Mma Ramotswe.