Interview til Nordjyllands Radio den 3. oktober 2000
Optakt til cykelturen "Across the USA" juni - juli 2000
Interviewet varer 5 minutter og 15 sekunder

Nordjyllands Radio:...Og nu skal du møde en mand, som, kunne jeg forestille mig, også går lidt op i vejrudsigten, og nu har han gjort det igen, det han næsten plejer, vil jeg sige, manden fra Ellidshøj. Han har nemlig fundet et mål for en cykeltur ud over det sædvanlige.Tidligere har han cyklet til Nordkapp og til Gibraltar og til Japan, og denne gang vil Holger C. Andersen køre de 6500 km tværs over USA. Starten på turen går til sommer, men allerede nu kan man ringe til Holger C. Andersen og få at vide, hvad formålet er denne gang, og det har jeg gjort, og velkommen Holger.
Holger C. Andersen: Mange Tak
NR: Så er du klar til at tage endnu en tur?
HC: Det er ikke meget galt.
NR: Nej. Hvordan den her gang, så gælder det USA. Hvorfor lige det store land?
HC: Det er jo et fascinerende rejsemål, og jeg har været der et par gange før. Så nu er det simpelthen tiden til at cykle tværs over og se, hvad der byder sig af spændende oplevelser der.
NR: Og hvordan er forholdene for en cyklist? Jeg forestiller mig sådan nogle enoooomt lange veje, hvor der så om 300 km kommer en lille bitte tankstation.
HC: Ja, sådan kan det også være. Jeg starter den 2. juni i Virginia, og så skal jeg bevæge mig gennem staterne, Kentucky, Illinois, Missouri, Kansas, Colorado, Utah, Nevada til Californien. Og der er bjergkæder, og der er ørkener med op til 50 graders varme, hvor der kun er glohedt sand og klapperslanger og 150 km mellem hvert hus, så der er mange spændende oplevelser.
NR: Du har 2 formål den her gang.
HC: Ja.
NR: Det ene går lidt ud på at oplyse ungdommen, har jeg nær sagt, der er noget med nogle skoleklasser.
HC: Jah. Nu kører jeg jo tværs over alligevel, så jeg kan lige så godt lave noget fornuftigt, mens jeg nu kører der. Og derfor er det tanken, at jeg vil skabe kontakter mellem nogle danske skoleklasser og så nogle amerikanske skoleklasser, og så kan de respektive klasser beskrive deres hjemegn på sider på Internettet, og så kan jeg overbringe hilsener og ellers skabe kontakt mellem Danmark og USA. Der kan også være dansk-amerikanske foreninger, der kan være venskabsbyer, der er mange ting, der kan kobles på der. Og der vil man jo kunne følge min rejse via daglige opdateringer på Internettet.
NR: Så der gør du simpelthen brug af den nye teknik?
HC: Jeg skal have en bærbar computer med, og et digitalt kamera, og en telefon.
NR: Så har det jo også det formål, som det har haft tidligere med dine cykelture, at du vil samle penge ind til Børnenes Kontor i Aalborg?
HC: Det vil jeg forfærdelig gerne, så ligesom jeg gjorde i forbindelse med min tur fra Aalborg til Gibraltar og tilbage igen, så vil jeg også gerne lave lidt skæg ud af det, den her gang.
Så hvis man har lyst til at støtte et godt formål, så kan man så få lov at give èn øre pr. km som udgangspunkt, det er den ringe sum af 65 kr, så det kan enhver deltage i.
NR: Og det er faktisk noget, der batter noget, har det vist sig?
HC: Ja, sidste gang, da skaffede jeg ca. 60.000 kr og forventer da mindst lige så meget den her gang. Gerne meget, meget mere.
NR: Og det er vel også godt at tænke på, når man har trætte ben derude, at man gør et godt stykke arbejde for nogen.
HC: Ja, det er helt sikkert. Når jeg nu som sagt kører der alligevel, så kan jeg lige så godt køre og lave lidt fornuftigt.
NR: Ja.
45 dage. Er du slet ikke bange? Nu siger du klapperslanger og alt muligt?
HC: Jo, men vi hører jo hver dag om uhyggelige episoder her i vores lille andedam. Jamen, man skal bruge sin sunde fornuft, men ellers må man jo tage det som det kommer.
Selvfølgelig er der en vis risko forbundet med at bevæge sig ude i verden på den måde, men det kan man jo ikke tænke på, så kan man ikke være nogen steder.
NR: Og du er heller ikke afskrækket? Jeg kan fortstå, at du har også planer for de kommende år.
HC: Ja, jeg er allerede ved at planlægge den næste tur, der går til Syd Afrika, og derefter venter New Zealand, og så er der jo den der med Iran. Men, det er lidt ude i fremtiden.
NR: Nå, så det skal vi ikke høre en hel masse om endnu?
HC: Jo, du må gerne høre, at den er i tankerne, men ellers så er der ikke rigtigt planlagt noget endnu.
NR: Nu må du også hellere tage en tur ad gangen.
HC: Det er også det.
NR: Men så er der forøvrigt en anden ting, for der er noget med, at der er Kulturnat lige om hjørnet? På fredag?
HC: Det er der.Og der har jeg fået lov at være med sammen med Fusion Cykler i Danmarksgade, så kan man høre lidt om nogle af mine forskellige ekspeditioner. Og der er jeg på 3 gange i løbet af Kulturnatten. Kl. 19.30 21.30 og 22.30, så der kan man kigge indenfor, hvis man har lyst til at høre lidt mere. Og man kan måske også få lov at tegne sig som øresponsor til rejsen tværs over Amerika, som jeg har kaldt "Verdens bedste geografitime"
NR: Det håber vi, det bliver. Du er allerede i gang med at få udarbejdet ting og sager, så jeg håber, du får en rigtig god tur og får et godt samarbejde med, hvem du nu har brug for at få det med.
HC: Tusind tak for de gode ønsker
NR: Hà det godt.
HC: I lige måde
NR: Farvel igen.
HC: Farvel
NR: Vi siger altså tak til Holger C. Andersen, der altså til sommer har tænkt sig at køre 6500 km fra den ene side af USA til den anden.

Tilbage til Hovedsiden.
Tilbage til USA-siden