Onsdag den 31. oktober 2018
Gang:11 km. Totalt i 2018: 958 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Tirsdag den 30. oktober 2018
Gang: 7 km. Totalt i 2018: 947 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

En hel dag til bogmesse.
Det er lige noget for mig og én af mine to ydlingsdøtre.
Det hele startede kl. 10, og vi bevægede os did vha Metroens tur til Vestamager.
Der var ikke så mange menenesker fra starten, og vi brugte lidt tid på at orientere os.
Vi havde på forhånd sat kryds ved nogle mennesker, som vi gerne ville møde, og det kom nogenlunde til at passe.

 

Lægen flytter ind. Charlotte Bøving.
Adrian Hughes. Litteraturquiz.
Eske Willerslev og Mikkel Beha. Eventyrere
Thomas Korsgaard. (Kort tid)
Ghita Nørby og Peter Lund Madsen.
Hans Engell om Lusepustere og Slingrefise.

Charlotte Bøving og hendes udløbsdato gjorde stort indtryk på os. Hun er bare så sej.

Ghita Nørby læste op af H.C. Andersens eventyr, som kun få om nogen kan gøre det. Peter Lund Madsen smilede beundrende og kom med enkeltte stikord.
Rigtig flot af dem begge.
Eske og Beha forklarede om nogle af deres vilde eventyr i samtale med en glimrende Cecilie Frøkjær.
"I er fand´me mærkelige", sagde hun til dem, og større ros kan man næppe give dem.

Vi var yderst tilfredse med hele arrangementet, og vi har allerede bestemt, at vi vil være på plads næste år også.
Og så vil vi sætte os på 2 dage.

Efter hyggeligt samvær med min dejlige familie satte jeg mandag morgen kursen mod Skjern.
Det lykkedes toget at blive forsinket inden Ringsted, og dermed kunne jeg ikke nå min forbindelse i Fredericia.
Vi var derfor en lille flok, der blev plantet på den iskolde perron i Middelfart.
Det varede 24 minutter inden det næste forsinkede tog rullede ind.
Dermed røg forbindelsen fra Esbjerg.
Men der har de heldigvis faciliteter, hvor man kan komme ind i varmen.
Jeg skal nu i gang med at søge kompensation for ulemperne og jeg vil også prøve at få betalt den snack jeg indtog i Esbjerg.
I Skjern var det slut med forbindelser, der kunne blive forsinkede.
Jeg gik de 2 kilometer ud til pladsen i mit eget sindige tempo.